Læsetid: 2 min.

Isnende gift

Debat
10. december 2003

Thule
Den 28. november stadfæstede Højesteret Landsrettens dom i Thulesagen, en sag der aldrig burde have været rejst, fordi den moralsk og politisk er en sag, der er den vigtigste for Danmark under hele den kolde krig. Højesteret har ikke sagt det sidste ord i denne sag.
I alle årene fra og med 1951, hvor Thuleområdet med dansk accept blev besat af amerikanerne har de danske regeringer svigtet polareskimoerne og ført offentligheden bag lyset. Sidst da man for nylig forhandlede om den såkaldte Thuleradar uden at fangerrådet, der er polareskimoernes valgte forsamling, grundlagt af Knud Rasmussen, var repræsenteret.
Den hvidbog man gik ud fra, blev end ikke oversat til grønlandsk.
Det står fast at polareskimoerne – inughuitterne – blev tvangsforvist, deporteret om man vil, til et jagtmæsigt dårligt område omkring Qaanaaq et par hundrede kilometer længere nordpå. Thule har været lukket for dem, og det lille område, hvor de nu kan komme på kortere besøg, er stærkt forurenet og vil næppe nogensinde blive renset af hverken danskere eller amerikanere.

Danskerne løj
Det er i øvrigt forbløffende at man hverken ved denne lejlighed eller talrige tidligere, har nævnt muligheden af i stedet at udbygge radarnettet på f.eks. Alertbasen, der ligger på nordspidsen af Ellesmere Island, hvor der ikke bor mennesker. Er grunden mon at man ikke anser eksistensen af det inughuittiske folk på ca. 1.000 mennesker for så vigtig, at man vil ofre lidt mere på udbygningen.
Alertbasen er nyere end Thulebasen. Da jeg var deroppe i 1956, var der kun en øde vejrstation, men besværet med at komme derop er ikke større end at talrige polarforskere – for eksempel selveste Peary – havde hovedkvarter i dette område. Men måske brød den canadiske regering sig ikke om atomvåben på deres territorium. Danskerne havde tilsyneladende ingen betænkeligheder i den retning og løj sig fra det, indtil en brintbombe i 1966 havnede på bunden af havet ud for Thule.

Forgiftet og forbitret
Men nu kan altså inughuitterne fra tid til anden komme på besøg i deres gamle hovedstad hvor deres forfædre ligger begravet og deres gamle igloer som jeg kendte i 50’erne, forfalder. Der vil de blive forgiftet af radioaktivitet og kemikalier og forbitres af den danske kynisme.
Polareskimoerne er et fattigt og mishandlet folk, og man skammer sig over at være dansker, når smålige økonomiske overvejelser står i vejen for retfærdigheden, og man ryster på hovedet, når man tænker på at en fuldstændig nytteløs landingsbane i Qaanaaq måske bliver den eneste erstatning inughuitterne får bortset fra rent symbolske pengebeløb.
Højesteret har gjort regeringen en bjørnetjeneste, lad os håbe, at domstolen i Strasbourg råder bod på det.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her