Læsetid: 2 min.

Justits- minister dolker ansatte

24. december 2003

Resocialisering
Justitsministeren udtaler den 24. november til Information, at det er nødvendigt for Kriminalforsorgen og de sociale myndigheder at samarbejde for at hjælpe kriminelle ud af den kedelige løbebane. Der har tidligere været vejledende retningslinjer for dette samarbejde. Justitsministeren mener dog ikke dette har virket. Lene Espersen vil nu sikre at løsladte fanger ikke sendes direkte ud i ny kriminalitet.
Det ser jo flot ud. Ingen kan da være uenig med hende. Problemet er blot, at det er hendes og regeringens egen skyld, at arbejdet ikke er optimalt.
Lad mig nævne nogle forhold, der vanskeliggør den såkaldte resocialisering af kriminelle:
Manglen på boliger har i lange tider været mangel på almindelige lejeboliger, som også lidt svage mennesker kan betale. Det siger sig selv at en kriminel der løslades, ikke har de store midler til anskaffelse af bolig. Langt de fleste har kun kontanthjælp at leve af. Dertil kommer, at kommunerne med årene har færre og færre muligheder for at anvise boliger. Boligmarkedet er blevet mere og mere privatiseret. Man skal ikke være professor for at regne ud, at det er de løsladte, der står bagerst i køen når boliger skal udlejes. Regeringen har gjort meget for at tilskynde, at lejeboliger ændres til ejerboliger. På den måde bliver problemet forværret betydeligt.

Bagstræberisk
Brugen af straffeattester har igennem de seneste år spærret vejen for den kriminelle i forhold til at skaffe sig et job. Det er velkendt, at unge ikke kan starte en karriere som flaskedreng i et supermarked, hvis man har den mindste plet på straffeattesten. Der er hørt flere røster fra de regeringsbærende partier, at straffeattester fremover skal udvides og gælde i længere tid. Så den onde spiral fortsætter.
Hvis ikke straffeattesten gør det umuligt for den kriminelle at skaffe sig job, så gør den almindelige arbejdsløshed det. I disse tider er ledigheden stigende. Igen er det sådan, at løsladte kriminelle, står bagerst i koen.
Dette er tre generelle ting der modvirker, at kriminelle kan sluses tilbage til et ordentligt liv med selvforsørgelse. Endnu værre bliver det dog ved at gå lidt dybere ind i Justitsministerens udtalelser, der er et bagstræberisk angreb på de medarbejdere, der er ansat til at skulle tage sig af kriminelles situation.
Kriminalforsorgens socialrådgivere knokler for at hjælpe klienterne. Vi kender godt de vejledende retningslinjer, som har vi gjort alt for at overholde. Det lader sig bare ikke gøre i praksis. Der har været besparelser og nedskæringer de seneste år. Lene Espersen ved udmærket, at der er overbelægning i fængslerne – samtidig med at normeringerne ikke er øget tilsvarende. Hvad om hun står ved sit ansvar og bevilger de nødvendige midler, i stedet for at stikke en kniv i ryggen på personalet, der løber livet af sig for at nå det hele.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu