International
De fleste danskere har Maos Kina på nethinden, når de tænker på Kina: Maoskjorter, sutsko og kulturrevolution. Tusindvis af cykler, en skål ris til de fleste, men ikke til alle. Vi har nok også hørt om Dengs forsøg med nye økonomiske zoner, hvor kapitalismen skulle slippes fri under kontrol. Det begyndte omkring 1990.
Jeg besøgte med Håndværksrådets Eksportudvalg den østligste del af Kina i oktober. Områder ved Canton, Shanghai og Peking. Der bor 300 mio. mennesker her. Vi besøgte ambassade, konsulater og frem for alt virksomheder. Vi besøgte danske firmaer, der producerer til det kinesiske marked og kinesiske firmaer der producerer til hjemmemarked og eksport. To til tre virksomheder pr. dag i otte dage.
Vi mødte et brølende kapitalistisk samfund med vækstrater på 10-20-30 procent om året. Der er kun få cykler. Man kører i bil. Der kommer 30.000 nye biler på gaden om måneden i hver af de tre byer; moderne europæiske biler. Der er nybyggede, gode motorveje overalt, næsten lige så mange km motorveje som i USA. Shanghai havde ingen højhuse for 20 år siden nu er der 2.500 højhuse over 30 etager. Folk er moderne klædt, og de unge bruger sms hele tiden. Og der er rent. Byerne bliver fejet to gange hver dag.
Hvordan? Massive udenlandske investeringer og overførsel af know-how fra oversøiske kinesere og fra vore store firmaer. Og et erhvervsliv uden grænser, hvor jordleje, byggepris, skatter og moms kan forhandles. Og 1.000 mio. kinesere fra det centrale og vestlige Kina til megt små lønninger. Fabriksarbejde til 800 kr. om måneden er langt at foretrække for rismarker med bøjet ryg og vand til anklerne hele dagen. Og så er kineserne flittige. Desuden er det fint at tjene penge, også at tjene rigtig mange.
, og vore producenter skal indstille sig på: Kina-priser = verdensmarkedspriser. Det kan komme til at gøre meget ondt, men det vil også give os mange billige forbrugsvarer.
Flyt produktionen
Flere og flere danske firmaer får i Kina produceret de varer, de hidtil har produceret i Danmark, med henblik på eksport til Danmark. Også underleverandører til store firmaer bør være meget opmærksomme på, at hvis deres store kunde flytter produktion til Kina, bør de også flytte noget af deres produktion, så de kan fortsætte leverancerne i Kina med kinesiske omkostninger.
Hvad kan de så i Kina? Det hele, tror jeg. Jeg har f.eks. set moderne storindustri, der fremstillede ex-centerpressere. Fra 25 til 3.400 tons. En presser i timen, bygget som et moderne skibsværft bygger containerskibe til en pris under 1/5 af europæiske presser.
Jeg har set en printplade-fabrik med 11 procent af verdensmarkedet for printplader. Nogle få robotter, men først og fremmest 7.000 unge piger, der håndmonterede og sad med en bidetang for at afkorte ben. De piger fik 800-900 kr. om måneden plus nogle sociale omkostninger, i alt omkring 1.300 kr. om måneden. For en hel arbejdsdag til 16.30, en pause på 1 1/2 time og så arbejde til kl. 20.00. Hver ugedag også om lørdagen. Det gjorde de, til de var 24-25 år; så tog de hjem til deres vestlige provins for at blive gift.
Jeg har set et støberi for zink/aluminium. Jeg har set tekstilproduktion. Det kan de. Jeg har også set tyndpladeprodukter i stål. Det kan de også.
Nye, store problemer
Mange danske virksomheder har fundet vej til Kinas ti-tusindvis af varer eller har lagt ordrer på egne varer ud til kinesiske fabrikker. Det kan der uden tvivl tjenes mange penge på i nogle år. Men så tror jeg, vort samfund får store problemer.
Det er kinesisk politik at der normalt ikke er direkte kontakt mellem kinesiske firmaer og udlændinge. De kinesiske firmaer kan ikke selv uden videre få en eksportttilladelse: eksport skal gå gennem en agent med tilladelse. Eller ske fra en udenlandsk ejet fabrik.
Men med den store kontakt, kineserne allerede nu har til os langnæser eller fremmede djævle, er der efter min mening ingen vej tilbage for den kinesiske ledelse. Den må åbne helt. Og det betyder, at alle standardvarer som sko, tasker, skjorter, værktøj, badeværelsesudstyr, computere etc. vil blive solgt direkte af den kinesiske producent til vor detailhandel. Og at den kinesiske producent selv kommer på vore messer eller selv åbner tøj-,sko-, sportsbutikker på Strøget. Den kinesiske ledelse er opmærksom på de kæmpe mellemhandler-avancer, som vore firmaer scorer i øjeblikket. Det bliver ikke ved med at gå.
Jeg tror også, vi får store problemer med det, vor regering siger, vi skal leve af i fremtiden når vi nu er i fuld gang med at blive af-industrialiseret: Nemlig højteknologi og især et udvidet software begreb. Altså f.eks. bioteknologi, nanoteknologi. For der er ikke kun fuld gang i Kina med hensyn til edb- hardware, hvor man er verdens største producent. Der er også fuld gang i mange store kinesiske universiteter, hvor videnssamfundet er et velkendt begreb. Og her tror jeg slet ikke, at vi investerer nok.
Det gamle Kina? Det findes til dels længere inde i det store land. Men skynd jer, hvis I vil opleve det.
