Læsetid: 3 min.

En medieluder hiver op i skørtet

Jeg takker for tilliden hos min rundkirkebeskæftigede kollega i Bredgade, der uden at have overværet min gudstjeneste er så skarp en iagttager af mine inderste motiver
Debat
2. december 2003

Kommentar
Næh, om ikke også sognepræst Mikkel Vold har anmeldt meningsbaskeren »Nedlæg Folkekirken«, der er skrevet af de to frække præster Bjerg og Steffensen. Det gjorde han i Information den 24. november. Sådan en anmeldelse synes jeg ikke man skal spare sig for. Og da slet ikke, når man som jeg er nævnt i bogen som den fæle medieprostituerede sognepræst, der ikke har andet i sinde end at være på. Godt nok ikke alene, det er dog en trøst. Men sammen med så lysende eksempler på præster i medierne som bl.a. Jan Lindhardt, Anne Braad, Joachim Stender, Johannes H. Christensen og Ka-
thrine Lilleør.
Men trøsten er kortvarig, for Mikkel Vold ser det ikke kun som sin opgave at bedømme bogen som fænomen. Det skulle der ikke lyde nogen svanesang fra mig for. Nej, han bliver både grebet af stemningen i bogen og kommer til den konklusion, at der er nogle, der er værre mediepræster end andre. De værre, og altså helt håbløse, er førnævnte Stender, Braad og Pless.

Rundtosset af rundhed
Nu skal jeg ikke gå i brechen for de andre håbløse medieprostituerede pastores. Braad og Stender kan selv værge for sig. Men på egne vegne takker jeg for tilliden hos min rundkirkebeskæftigede kollega i Bredgade, der ganske, uden nogensinde at have bevæget sig over i Christians kirke til gudstjeneste, er så skarp en iagttager af mine inderste motiver, at han kan konkludere, at jeg slet ikke har
noget på sinde andet end mig
selv.
Jeg ved ikke om Mikkel Vold
er blevet rundtosset af al den rundhed som hans kirke, Frederiks kirken, byder på. Jeg kender den ganske godt, har også været der et par gange til gudstjeneste hos Vold, men ophørte med det, for min søn på 10 var ikke velkommen. Det var noget med akustikken og at det kunne være svært
at høre præstens prædiken, hvis der var børn. Nu har min søn lært at gå i kirke, så støjen kom ikke fra os. Men ikke desto mindre kender jeg godt til præsten og hans udmærkede prædikener, der udmærkede sig ved at kredse om de følsomme små detaljer i den
kristne tro.
Men jeg kan forstå, at jeg slet ikke duer til noget. Jeg tager det som et adelsmærke, at jeg ikke er interesseret i andet end at promovere mig selv. Bjerg og Steffensen har fået en kritiker, men også en klakør, der så gerne forsøger at redde sine venner, bisp Lindhardt og Kathrine Lilleør fra den skuffe som Pless, Braad og Stender er i. Det kan være hvad det er. Der er nok at idioter, der kommer til vore gudstjenester. Jamen, det må de jo være, når de f.eks. ikke fortrækker Marmorkirken og den ordentlige præst. Altså folk, der ikke har sans og samling til at indse, at f.eks. ham der Pless, han er søreme ikke andet end fup og fiduser. Og Mikkel Vold kan nøjes med at gå rundt i ring i sin monumentale kirke og uden videre se det på afstand. Det viser et format, som jeg slet ikke kan leve op til.

Charmerende livstegn
Men i øvrigt er Mikkel Volds anmeldelse ganske godt beskrivende Bjergs og Steffensens bog om Folkekirken. Jeg har haft ganske gode oplevelser med mit fri-eksemplar som debatoplæg i kirken. Når der nu er så god en opbakning til Folkekirken, er det ikke nogen skade til at diskutere, hvorledes det også kunne være. Det er muligt, men ikke særligt sandsynligt, at folkekirken ikke skulle klare indsejlingen i modernitetens skærgård uden forlis. En af de mest charmerede livstegn er blandt andet den mangfoldighed af gode præster og forkyndere, som kirkegængerne kan vælge imellem. Man hører om nogen af dem i pressen, hvilket kun er en ganske lille del af det egentlige arbejde med at udfolde evangeliets budskab. Det hverken kan eller skal bedømmes af andre end dem, der har oplevelse af det på første hånd.
Så Mikkel Vold, vi er ikke i familie, men måske fætre på en eller to måder i vores fælles liv med kirke og dagligdag. Jeg synes ikke du skal holde dig tilbage, men kunne måske ønske lidt bedre forberedelse inden idiosynkrasierne løb af med dig. Og jeg glæder mig til den dag, hvor din vej falder forbi Christianshavn ved kirketid.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her