Læsetid: 3 min.

Ugens tilbud: Tro til discountpris

Folkekirken og dens tjenere må nu sørge for en bedre præsentation af varerne på de støvede hylder og få ryddet ud i varer, hvis sidste salgsdato for længst er overskredet
19. december 2003

Kommentar
Sognepræst Flemming Pless skrev for nylig i en kronik med titlen ’Præsten skal sælge varen’: »Min opgave som præst er at sælge varen (...)Hvis ikke vi var gode eller ikke troede på, at vi kunne levere varen, så skulle vi tage vort gode tøj og finde os et andet arbejde.«
Det er interessant at se en kommerciel frase som »sælge varen«/ »levere varen« anvendt om en præsts arbejdsområde, men lad os tage begrebet alvorligt og se på, hvad det er for en ’vare’, Folkekirken har at falbyde sine medlemmer.
Som medlem af f.eks. FDB har man ret til særlige medlemstilbud (der dog undertiden kan fås billigere andre steder uden medlemskab!) på udsøgte varer samt ret til en bonus på årets indkøb.
Er det samme tilfældet for Folkekirkens medlemmer, og hvordan bliver man medlem af de to varesælgende organisationer?
For at tage det sidste først, så bliver man medlem af Folkekirken gennem dåben, som i de fleste tilfælde ( der ses hér bort fra voksendåb) foregår ved stedfortræder, idet det lille barn ingen mulighed har for at tage stilling til de store spørgsmål, der stilles ved denne lejlighed.

En by på Lolland
Hvis FDB eller andre (kommercielle) foretagender kunne hverve medlemmer på samme gunstige vilkår, er der ingen tvivl om, at direktion og bestyrelse ville gnide sig i hænderne over så mange nemme nye medlemmer. Sådan er det dog ikke, da man normalt selv skal gøre en indsats for at blive medlem af selv den mest inferiøre forening (og som regel skal medlemmet være myndigt). Med mindre det altså er Folkekirken, der bogstavelig talt tager de små børn som gidsler, der så 13-14 år senere forventes at ’bekræfte’ den dåb, de intet havde at gøre med, og som mange kun i beskedent omfang har fulgt op på (har fået fulgt op på) i de forløbne år. Hvis man da ellers kan tro på de nødråb om endog meget stor vankundighed hos konfirmandelever, som præster fra tid til anden giver udtryk for:
Elementære ting i kristendommen kendes ikke.
Den evangelisk-lutherske kirkes bekendelses-/trosgrundlag er knap en by på Lolland. Men alligevel aflægges der méned foran præsten (og dennes arbejdsgiver, Gud!), og de bliver alle konfirmeret og får dermed adgang til belønningen for den ulidelige og trælse, tidrøvende gåen-til-præst: Gaverne, gaverne, gaverne, men kirken får lov til at stå øde og tom til næste jul eller til et eventuelt bryllup i de rette kulisser eller til en begravelse, hvor nogen vel skal sige noget, inden man kan haste hen til kroen og få slukket sin velbegrundede tørst og stillet sin nagende sult (men ikke så meget efter svar på fundamentale religiøse og eksistentielle spørgsmål).

Har udspillet sin rolle
I sin kronik skriver Flemming Pless, at han er ret overbevist om, »at størstedelen af de 87 procent af danskerne, der er folkekirkemedlemmer, er ganske godt tilfredse med den kirkeordning, vi har«.
Hvis man igen ser på den måde, de fleste er blevet medlemmer af Folkekirken på, nemlig som tvangsudskrevne, umælende spædbørn, og når man samtidig tænker på den ’naturlige’ træghed, der følger med, når man bliver udsat for et vist pres fra familie og omgivelser, der nødig vil se en tradition forsvinde, uanset hvor blasfemisk, det end måtte være at sige ’ja’ til noget, man ikke selv rigtig forholder sig til eller tror helhjertet på, så er det såmænd ikke så mærkeligt, at foreningen kan mønstre så mange medlemmer. Om de er »ganske godt tilfredse med den kirkeordning, vi har«, er mere tvivlsomt.
Lad os da konkludere, at Folkekirken har udspillet sin rolle, og at det bedste ville være, om hver enkelt fandt styrke og kraft og retsind i sit indre til at klare tilværelsens mange udfordringer og krav på fornemste måde uden hjælp fra selvbestaltede profeter og guruer.
Men lad os da realistisk tilføje, at det nok desværre er de færreste beskåret at magte et helt liv på egen hånd, hvorfor vi generøst tilstår Folkekirken og dens tjenere endnu en periode til at sørge for en bedre præsentation af varerne på de støvede hylder og med en kraftig opfordring til at få ryddet ud i varer, hvis sidste salgsdato for længst er overskredet.
Tag nu ikke fejl, det er ikke for jeres blå øjnes skyld. Det er for at undgå det større onde: Udbredelsen af en værre, uorganiseret, fundamentalistisk overtro à la åndernes afmagt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu