Danske konservative var fascineret af fascismen

I 1930’erne var Konservativ Ungdom og deres gymnasie- og studenterorganisationer mellemkrigstidens største antiparlamentariske og antidemokratiske bevægelse
29. januar 2004

Kronik
Således som den tyske regering har optrådt med presseforbud, koncentrationslejre, forbud mod kommunistisk agitation – således må enhver kraftig regering tage over for en indre fjende – forholdsregler som ethvert nationalt og samfundsbevarende tænkende individ venter at en ung, handlekraftig og energisk regering vil gøre«, så bastant lød det fra den konservative studenterpolitiker Niels Erik Wilhelmsen i december 1933. Sammen med Poul Hjermind havde han været officiel repræsentant for Konservative Studenter i det nazistiske Tyskland og skrev i Studium om deres fælles indtryk og afviste alle beskyldninger om mishandling, undertrykkelse og forfølgelse. Hitler havde tværtimod reddet den Europæiske kultur fra »den moderne asiatiske fare«. De to havde også besøgt en koncentrationslejr. Det var en positiv oplevelse. Overalt var der »Orden, gennemført punktlighed og fuldt ud hygiejniske forhold«. Om behandlingen af fangerne hed det: »Mishandlinger så vi da også. Det skete nu og da, at de lidt mere trodsige kunne hente sig nogle knubs – men hvad gør det«. De mente ikke at nazismen direkte kunne overføres til Danmark, men der var mange af de nazistiske ideer, der kunne bruges, »den anti-marxistiske front, leden ved parlamentarismen, trangen til at rydde op i de socialdemokratiske og radikalt korrumperet ledede lande og kravet om en sund statshusholdning (…)«.
Med ujævne mellemrum kommer der skriverier om forskellige danske politiske grupperingers holdning til demokratiet i første halvdel af det 20. århundrede. Af en eller anden grund har man oftest kun fokuseret på forskellige småpartier. Det er lidt besynderligt, da mellemkrigstidens største antiparlamentariske og antidemokratiske bevægelse i Danmark faktisk var i Konservativ Ungdom (KU) og deres gymnasie- og studenterorganisationer.
Historikeren Erik Jensen, der har lavet den mest grundige danske undersøgelse af KU’s politiske nyorientering i 30’erne, skrev i bogen Mellem demokrati og fascisme om de unge konservative at: »Det, den danske nazisme manglede, og som KU evnede, var tydeligvis en gennemført dansk-national tillempning af ydre såvel som indre ideer af fascistisk-lignende observans.«
Paradokset var, at KU samtidig var tilknyttet et parti hvis formand Christmas Møller var overbevist demokrat og antifascist, og det var muligvis kun på grund af hans politiske evner, at KU ikke udviklede sig til et selvstændigt højreradikalt parti som i Sverige.

Udviklingen begyndte for alvor, da KU i 1932 fik en ny formand Jack Westergård. Det indledte en politisk nyorientering inspireret af den europæiske fascisme som kulminerede, da Konservativ Ungdom i 1935 havde 30.000 medlemmer.
I udgangspunktet hentede KU inspiration fra Estrups anti-parlamentariske styre under provisorieårene. »I Estrups tid førte det Konservative Folkeparti en aktiv, indflydelsesrig, selvstændig og national politik. Det kunne partiet gøre, fordi det havde magt, som det havde agt og fordi det i spidsen havde en personlighed, en karakter, en vilje – kort sagt en mand – en stærk mand«, skrev Jack Westergård i sin første nytårshilsen til medlemmerne.
Fra slutningen af 1932 var det dog tydeligt at den primære inspiration nu blev hentet i den europæiske fascisme, som i medlemsbladet Konservativ Ungdom i november 1932 blev karakteriseret som »en af de interessanteste åndelige og politiske bevægelser i nutiden«. De unge konservative erklærede eksplicit, at de ønskede en ny stærk autoritativ statsmagt og de nærede en indædt modvilje mod parlamentarismen og Folketinget, som efter deres mening
ikke repræsenterede helhedens interesser, men derimod klasse-interesser. Egentlig førerdyrkelse og krav om indførelse af førerprincippet i Danmark finder man dog ikke i KU’s vedtagelser. Det kan så enten ses som udtryk for det moderate mindretals indflydelse eller mangelen på egnede elementer.
I KU’s forskellige blade var der i perioden en sand strøm af positive artikler om udviklingen i Italien og Tyskland, og om forskellige fascistiske og antidemokratiske bevægelser i resten af Europa som for eksempel British Union of Fascists og franske Camelot du Roi. De sidste fortalte i medlemsbladet i august 1933 om deres speciale i at rydde mødelokaler med knipler, gas og røgbomber.
KU brød sig dog ikke om de danske nazister. Først og fremmest fordi de blev betragtet som et tysk plagiat. Man var også imod tyske tanker om en grænserevision, men den indenrigspolitiske udvikling i Tyskland blev opfattet med sympati. I en typisk rejsebeskrivelse i medlemsbladet fra 1934 hed det at »Tyskland langsomt marcherer mod bedre og lyse tider for et helt folk og dermed også for alle Europas kulturstater.«
Sympatien for det nazistiske tyskland og det fascistiske Italien fortsatte igennem 1930’erne. I KU’s sommerhæfte fra 1936 skrev den senere minister Ole Bjørn Kraft f.eks: »Hårdt arbejde under sunde forhold skaber dygtige statsborgere. ’Det tredje rige’, Tyskland under Hitler, har forstået det – og udfører lærereglen i praksis«. Og han fortsatte: »Vi, der har alle muligheder for at ligge i den hvide races fortrop, vil simpelthen stå i fare for at blive det slæng af efternølere, som et samfund altid har at slæbe på.« Artiklen havde en massiv billeddækning af marcherende Italienske ungfascister og tyske arbejdssoldater.

I 1933 dannede KU et uniformeret korps som med deres olivengrønne uniformer, ride-støvler og skrårem, og ikke mindst navnet stormtropperne, gav mindelser til Italienske sortskjorter. Målet var at udvikle et militærlignende korps, som det fremgår af beskrivelsen af korpsets første parade i medlemsbladet: »’Korpset ret!’ Komandoråbet runger ud over Gentofte kirkeplads. 500 hæle smækker øjeblikkeligt sammen, og ’General’ Hollbøll kan med stolthed set ud over sine 7 kolonner konservative stormtropper." Fra sommeren samme år afholdt KU også særlige stormtrop sommerlejre med politisk skoling, marchøvelser og eksercits.
1936 blev den Aksel Møller valgt som ny formand. Han indledte en moderation af KU, selvom valget ikke var udtryk for det radikale kursskifte, konservative har hævdet efter 1945. I Samtidens KU blev det kun opfattet som et personskifte, ikke en ny politisk kurs. Mens Aksel Møller var formand støttede KU’s kampblad i oktober 1936 f.eks. Francos oprør mod den folkevalgte regering og erklærede med hjemlig adresse: »I den magtkamp, der i den kommende tid kommer i Danmark råber vi en klar advarsel – for os er der kun et feltråb – knus folkefronten – slut op om KU.« Og året efter skrev det samme blad om de tyske koncentrationslejres humane karakter.
Under Aksel Møllers ledelse begyndte medlemstallet at falde mærkbart og utilfredsheden voksede. I 1938 resulterede uenigheder om forfatningsspørgsmålet i at dele af strammerne startede et åbent oprør i KU. Bag det lurede truslen om et brud med moderpartiet og KU’s omdannelse til en selvstændig højreradikal organisation. Det lykkedes dog Aksel Møller at vinde kampen og fastholde tilknytningen til moderpartiet på et landsrådsmøde i Kolding i september 1938. Det blev enden på KU’s storhedstid som militant højrebevægelse.
Det var dog ikke nødvendigvis udtryk for KU’s ubetingede tilslutning til det parlamentariske demokrati. Åge Trommer har peget på, at det kun var ved i »meget væsentligt omfang« at bibeholde ideologien fra de tidligere 30’ere og indsætte den stærkt yderligtgående Leo Dane som ny KU-formand, at det lykkedes Aksel Møller at splitte oppositionen og slå oprøret ned. Poul Møller karakteriserede ligefrem Leo Dane i sine erindringer som en af dem der ikke ville vige tilbage for et statskup, hvis han fandt det nødvendigt.
To år efter blev Danmark besat og der blev vendt op og ned på meget. Jørgen Laustsen pegede for nylig i en kronik i Information på »at de der spontant gik til modstand i besættelsens første periode var unge konservative og nationalt sindede borgerlige«. Det er formodentlig rigtigt, men kun en del af historien. Andre af 30’ernes KU’ere valgte i samme periode kollaborationen med den nazistiske besættelsesmagt. Niels Erik Wilhelmsen var f.eks. en central aktør omkring Østrumudvalget og andre af 30’ernes KU’ere meldte sig til Frikorps Danmark, som det fremgår af et interview med en tidligere Østfrontfrivillig i hovedværket om de danske frivillige i SS: Mellem Hagekors og Dannebrog. Hvor mange unge konservative der valgte kollaborationen, og hvor mange der i samme periode spontant gik til modstand, ved vi ikke.
Det borgerlige Danmark og deres forhold til demokratiet er et underbelyst kapitel sammenlignet med de tilsvarende undersøgelser af venstrefløjen, men det er et oplagt at emne der trænger til at blive belyst nærmere.

*Knud Holt Nielsen er historiker og Phd-stipendiat ved Center for arbejderkulturstudier ved Københavns Universitet

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Erik Pørtner  Jensen

http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/raser-over-brian-ms-nazi-sviner-t...

En usædvanlig klog (!) Nationen skribent på Ekstrabladet.dk henviser til denne kronik for at imødegå Brian Mikkelsen åbenlyse forsøg på historiefalskning i den aktuelle valgkamp.

Brian Mikkelsen (K) aflevere denne sviner idag 9 april 2015 mod Socialdemokratiet og Radikale Facebook.

"Aldrig mere et 9. april, hvor S og R (Socialdemokraterne og De Radikale, red.) svigtede Danmark'."

Sådan indleder den konservative folketingspolitiker Brian Mikkelsen et indlæg på Facebook på 75 års-dagen, hvor Danmark blev besat. Og Brian Mikkelsen fortsætter svineren, før han turnerer med, at De Konservative vil bruge en milliard kroner mere på forsvaret.

- Socialdemokraterne og De Radikale lagde sig fladt ned for Nazi Tyskland, skriver Brian Mikkelsen, og henviser til den socialdemokratiske statsminister Thorvald Stauning og den radikale udenrigsminister Peter Munch.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Nielsen

Tredje vers af KUs slagsang "Det var et herligt KU-møde":

Lad nu de røde få at mærke,
at du har været til ST-fest – ST-fest.
Lad dine sorte støvler sværte,
tag din stålhjelm på, og spænd din skrårem fast.
Vi ses i grønne uniformer,
stik imod de rødes normer,
en socialist er sød, ja han er sød,
men aller først når han er død.

(ST er en forkortelse for StormTrop).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steen Sohn

Hans Scherfig skrev om de unge, militante konservative i Vild Hvede i 1935 i Skyttesangen bl.a.:

”Oh gør blot ikke dem fortræd
Hejhop, hejhop, fallera
Men lad dem gå i krig i fred
Hejhop, hejhop, fallera
Vi vil få brug for dem engang
Med neglesax og bidetang
Hejhop, hejhop, fallera-a
Hejhop, hejhop, fallera
Til værn mod pøblens tyranni
Hejhop, hejhop, fallera
Til ædelt skruebrækkeri
Hejhop, hejhop, fallera
Med Raft og Kraft og nazisang,
Rekylgevær og bidetang –
Hejhop, hejhop, fallera-a
Hejhop, hejhop, fallera.

(Sunget af Ove Sprogøe på LP'en Det er så sundt- digte af Hans Scherfig, 1981)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Erik Pørtner  Jensen

Brian Mikkelsen har tilsyneladende aftalt med formanden Søren Pape at manipulere groft med historien, og fortie de Konservatives helt egen særlige rolle i sympatien og samarbejdet med Nazi Tyskland. De konservative som dengang og nu betragter sig selv som eliten var vel om nogen dem som havde størst gavn af den påtvunge samarbejdspolitik vi måtte føre første år. En konservativ har med garanti aldrig sagt nej til en god handlen, og det gjorde de bestemt heller ikke før, under og efter krigen. Så meget mener jeg dog at havde forstået om deres rolle i det politiske spektrum - uanset tid.

Er den konservative, tidligere udenrigsminister Per Stig Møller iøvrigt enig i den dybt manipulerende udlægning som Brian Mikkelsen og formanden nu præsenterer som den skinbarlige sandhed ...?

anbefalede denne kommentar