Læsetid: 4 min.

DEBAT

Debat
31. januar 2004


13 i Cartland
*Carit Etlar! Ja du læste rigtigt. Nu foreslår porfessor Weinreich at alle danske børn skal læse Carit Etlar i skolen. Hvorfor så ikke Barbara Cartland også? Hun er ganske vist ikke dansk, men indholdet er jo det samme. Peter og Ping, det kan jeg forstå, men Carit Etlar... Jamen er alle blevet gale? Please please, sig det bare er Weinreich, der er bims.

Balder Asmussen, forsker

Søerne, København
*En håndfuld ænder fodrer en ældre dame med smuler af taknemmelighedens brød.

Lars Andersen Askmark

Rettidig omhu Vær beredt
*Finansministeren og skatteministeren har udbedt sig målene på en Saddamkælder til to personer med kuffert – og håndvask.

Ivan Gullev, Frederiksberg

Valutapaven har talt
*Ved mødet den 13. januar i år udtalte Alan Greenspan, formand for USA’s centralbank følgende til sidst i sin omfattende redegørelse:
»Sovjetunionens kollaps og dermed centralplanlægningen har efterladt markedskapitalismen som den vigtigste, men ikke universielle model. Ikke desto mindre: den ophidsede debat om hvordan økonomier skal organiseres i vores stadigt mere globaliserede samfund, og hvilke regler som skal gælde for individernes handel, ser ud til at være forudbestemt til at fortsætte.«
Det kan kun tolkes som et vink med en vognstang om, at den amerikanske æra under kapitalismens ekstreme grådighed og finansielle underskud har nået et slutpunkt. Den ekspansive linie skifter spor, og US-dollaren er på vej opad trin for trin.
De mangler kapital, de kære amerikanere, og renten sættes nok snart op på den anden side af Atlanten, gætter jeg på.
Hvis demokraterne finder styrke og samling omkring en virkelig troværdig og stærk kandidat, der som Clinton kan fjerne underskuddene, drøner dollaren opad som en anden Mars-raket. Det vil være til fordel for både USA’s købekraft og Europas eksport.

Boye Haure
radikal folketingskandidat

Støt tyrkiske reformtiltag
*EU skal holde den tyrkiske regering til ilden i dens forsøg på at reformere Tyrkiet. Og det var da klogt nok også, hvad Romano Prodi forleden gjorde, da han som den første formand for EU-Kommissionen nogensinde gæstede landet.
Den tyrkiske regering har trods modstand det seneste år vedtaget flere store reformpakker, der forbedrer demokrati og menneskerettigheder. Tyrkiet har skrevet under på flere internationale menneskerettighedskonventioner, dødsstraf er afskaffet i fredstid, og ytringsfriheden er udvidet. Også militærets ellers så fremtrædende rolle i det politiske liv er mindsket.
Men dette står desværre i skarp kontrast til realiteterne for de almindelige mennesker i Tyrkiet.
Der findes fortsat masser af eksempler på, hvorledes lovene modarbejdes af grupper, der ikke ønsker disse ændringer af det tyrkiske samfund, og derfor skal vi presse på for, at myndighederne anvender de regler, der er vedtaget. Samtidig skal vi holde regeringen fast på de løfter, de har givet EU.
Lad ikke angsten for at optage et muslimsk land i EU gøre os blinde overfor de positive forandringer af det tyrkiske samfund. Vi bør bakke op om de tyrkiske reformtiltag og presse på for yderligere reformer.

Anne E. Jensen (V)
Medlem af Europa-Parlamentets Tyrkiet-delegation

Hvem øver hærværk mod hvem?
*En ’installation’ kaldes det, når noget bliver præsenteret som kunst – men ikke er det – og der er ingen grænser for, hvad der kan komme ind under dette forskruede begreb.
Et særlig uhyggeligt eksempel er installationen på Historiska Museet i Stockholm.
Når ytringsfriheden misbruges til at krænke andres følelser – i særdeleshed, når det drejer sig om hårdt ramte mennesker – er det åndeligt hærværk, som er langt alvorligere end hærværk på materielle ting, og dette må nødvendigvis få følger.
»Jeg angrer intet. Jeg handlede efter mine følelser og kunne ikke have handlet anderledes,« sagde den israelske ambassadør Zvi Mazel.
Hvis der er nogen, der har grund til at angre noget, er det de to kunstnere, der står bag installationen. Den er ikke blot afstumpet og kynisk, men så ond, at det var med rette, den israelske ambassadør forlangte den fjernet, som den skamplet på museet, den er.
Sker det ikke, har Sverige skandaliseret sig selv som et land, hvor ytringsfriheden er – uden ansvar.
 
Kamma Ankjærø
Århus C

I magt-brunst året rundt
*At Dansk Folkeparti er i magt-brunst året rundt bekræftes dagligt: Søren Krarup misbruger sit medlemskab af forskningsudvalget til at true Palle Roslyng-Jensen i forbindelse med Sofie Lene Baks afhandling om antisemitisme.
Søren Espersen har som DR-bestyrelsesmedlem øvet pression mod DR’s Mellemøsten-dækning og foreslået Krarup og Bent Blüdnikow som konsulenter på tv-serien Krøniken! Louise Frevert ønsker indflydelse på Det kgl. Teaters repertoire og truer Lars von Trier på pengepungen, mens Langballe jagter forskningsmidler til vennerne.
Og den liberale regering er lærenem. Kulturminister Brian Mikkelsen nøjes ikke med legalt at kritisere proceduren i den private forening, PEN, i forbindelse med tidl. Informations-redaktør og LO-embedsmand, Lars Hedegaards ansøgning om medlemskab. Han truer med at fratage foreningen 50.000 kr. i offentligt tilskud.
Og en nok så illustrativ indsigt i VK-regeringens småtskårne tankegang får man ved regeringschefens reaktion på en artikel i LOs anerkendte ugebrev, A4, som har sammenstillet regeringens skattestop med stigende takster i kommunale daginstitutioner. »En fup-artikel, socialdemokratisk propaganda,« sagde Fogh Rasmussen forleden i Folketinget.
Her skal man dog ikke vente økonomiske sanktioner, for de er allerede indført med fjernelsen af portostøtten til fagblade og tidsskrifter!
Er der noget at sige til, at liberalt sindede siver fra VK-partierne?

Lars Weiss,
folketingskandidat (s)
Søndre Storkreds

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her