Læsetid: 7 min.

DEBAT

17. januar 2004


Bombesikkert
*Der kan I se, sagde Anders så høj/Det var ikke mig, som I sagde, der løj/for nu har vi fundet de hem’lige gasser/det regeringen sagde, er det, der passer/i TV-Avisen man drøftede fundet/Blix’ inspektører har simpelthen blundet/vore kække soldater fandt en bunke granater/i findeløn får de orlov og en masse stakater /dog stop en kende og slap nu lidt a’/på granaten stod der nemlig »Made in USA«
Knud E. Petersen, Haslev

Ren apartheid
*Såfremt Bertel Haarder nu gør alvor af sine trusler om at ’lovgive’ for de områder, vi almindeligvis kalder ghettoer, vil vi politisk placere os på samme mentale niveau og menneskesyn som Sydafrika før friheden. Flovt. Hvor er vores store kulturradikalister i denne sag?
Birk Keller, Nørrebro

Sovs
*Jeg kræver stemmeret
til tremmesvin
og tremmer til
stemmekvæg
og persille til mit valgflæsk
Alan Hammerlund

Afslut kolonieventyret
*I Danmark deler vi den myte, at danskere har ’historiske bånd’ til færinger. Det er på tide at få afdækket hvad der ligger under selve myten – historien om hvordan et folkeligt oprør er blevet fejet ind under gulvtæppet.
I århundreder har Danmark sendt affaldet af den akademiske overklasse til Færøerne – præster, læger og andre embedsfolk. Disses virke har været med til at danne grobund for den nationale (og for den sags skyld også den religiøse) vækkelse som slog rod i færingerne i 1800-tallet og som for tiden får stadig mere vind i sejlene. Det er ikke længere et spørgsmålet om Færøerne løsriver sig – det er et spørgsmål om hvornår, hvordan og om Danmark vil være en positiv medspiller i denne proces. Den færøske statskasse får dækket en tredjedel af dens budget med en økonomisk indsprøjtning på 1 milliard kroner fra den danske stat hvert år. Spørgsmålet er, hvad vi danskere får for denne milliard – eller (er det måske rigtigere at spørge) hvad færinger får for denne milliard. Får de udvikling og velstand for pengene? Får de national tilfredshed og selvværd? Eller støtter vi indirekte dårlige og uholdbare samfundsstrukturer og en korrupt politisk og økonomisk elite i landet? Og drukner vi alle naturlige ønsker om at kunne klare sig selv med økonomisk bistand?
Holdningerne på Færøerne er meget delte til selve selvstændighedsspørgsmålet. Men til spørgsmålet om økonomisk uafhængighed er der nærmest 100 procent opbakning – også blandt partier, der ellers ønsker at fastholde tilknytningen til Danmark.
I januar 2004 skal der være valg på Færøerne, og det vil være sympatisk hvis folketinget anlægger en mere visionær og bæredygtig politik for Færøerne. Det kan sende et signal til færingerne om, at vi respekterer deres ønske om en større økonomisk (og evt. politisk) uafhængighed. 
Løsgiv Færøerne – også for Danmarks samvittigheds skyld.

Helgi Breiner
København Ø

Den Rette
Løsning?
*Den fyrede finansminsters Poul O’Neills udmelding om invasionen af Irak allerede var planlagt før 11. september kommer ikke som nogen overraskelse. Hvor kynisk det end måtte lyde, taget de dræbte ved terroranslaget i betragtning, synes det sandsynligt, at flyterroren imod World Trade Center anvendtes som påskud for indledningen til et angreb på Irak. Irak havde tilsyneladende masseødelæggelsesvåben som Hussien kunne true med.
Det er et faktum, at hver enkelt amerikansk indbygger i gennemsnit bruger seks-syv gange mere energi end europæerne gør. Løsningen ville naturligvis være at sætte forbruget ned, men måske ønskede den amerikanske præsident at fuldføre hvad faderen ikke kunne eller nok mere præcist ikke ønskede at gøre – afsættelsen af Saddam Hussein som Iraks diktator. Invasionen af Irak har efter min mening til dels været berretiget.
Havde det været den amerikanske regerings opgør, med en ondskabsfuld diktator der havde ladet sig korrumpere af magten, hvis hovedmål var at fjerne denne diktator og havde denne operation FN’s godkendelse til at angribe Irak da ville invasionen være berettiget.
Der er absolut intet forkert i at befri Irak fra Husseins greb, men dette var jo ikke hovedmålet – det var Iraks enorme olieressourcer der var nummer et på dagsordenen.

Thomas Jørgensen
Kbh. S.

’Søren Krarup-afsløringen’
*Der er al mulig grund til at afdække, hvad den intellektuelle borgerlighed egentlig mener – men at bygge afdækningen på en mere end 40 år gammel publikation , der er støvet af, af en ny ph. d – er det er tilstrækkeligt niveau?
I avisen den 12. januar bragte Rasmus Lindboe & Sandy French på side 4 en udmærket helside om Krarups holdninger. Den blev fulgt op af lidt ligegyldigt fyldstof med bl. a. udsagn fra personer, der pr. definition ikke kan bruges i omtalen af Søren Krarup, f eks ’fænomenet Uffe Østergaard’!
Informations afdækning viser, allerede på andendagen, en mangel på niveau med det, den selv angiver at regne Søren Krarup i.
De to journalister stiller banale spørgsmål, der ligger langt under det intellektuelle niveau, man må fordre af Information; og som de selv godskriver Søren Krarup for at besidde . De fremturer med en totalt ligegyldig artikel den 14. januar, hvor de drager en nyudgivelse af et mere end 450 år gammelt værk af en af Europas allervigtigste kulturskabere – han der skabte basis for den sekulare stat, frem.
Det er dybt beklageligt, at et fornuftigt formål, at afdække Dansk Folkeparties forhold til semitisme og judaisme og i et videre perspektiv at definere partiets/eller udvalgte medlemmers forståelse af danskhed, således tabes i manglende journalistisk intellekt.
I øvrigt, at erklære bevægelsen ’Tidehverv’ for fundamentalistisk, viser den manglende indsigt i evangelisk-luthersk kristendomspraksis i Danmark.

Jørgen Ganshorn
Middelfart

*Til nihilisten. Husk at du er støv. Husk at du er kongens søn.

Ellen Miriam Pedersen
Valby

Det gik i fisk for hr. Lange
*Man skulle tro, Ole Lange havde fået kuller, da man havde læst hans såkaldte ’analyse’ af dansk fiskeri i Information den 8. januar.
Ikke bare tumler han rundt i begreberne og får dem galt i halsen, sandheden og fakta har han det også svært med. Ligesom udokumenterede postulater hverken fremmer forståelsen eller gavner nogen.
Dansk Fiskeriforening er ikke det ’fortsættende’ navn for Danmarks Fiskeriforening efter sammenslutningen. Og jeg har aldrig været formand i Hirtshals, men i Hanstholm. Det er jeg ikke mere – formandsposten i hovedforeningen er et fuldtidsjob.
Jeg er absolut ikke modstander af en færøsk havdageordning. Tværtimod er vi i foreningen meget optagne af, hvordan vi kan indføre et sådant system. Vi er glade for, at det nu er taget op politisk, og vi kan næsten ikke vente på, at politikerne får skabt grundlaget og forudsætningerne for at indføre det.
Jeg er heller ikke »havfiskernes og fiskeindustriens mand« – det ville de sikkert også gerne have sig frabedt, hvis det var sådan.
Mødet i Hirtshals, som Lange beskriver, handlede netop om det færøske system.
Det er rigtigt, at nogle ytrede skepsis og at de mest kritiske over for den nuværende fiskeripolitik lige pt. er ’kystfiskerne’.
Men også ’de store’ er tvunget til at optimere kvaliteten af den landede fisk. Det er noget sludder, at man i dag kan overleve økonomisk på en stor båd alene ved at lande kvantitet. En kvantitet, der forøvrigt ikke er tilstede, men begrænset af snærende kvoter og havdage.
Derfor er der sådan set ingen forskel i interesser blandt »havets husmænd« og »havets gård- og herremænd«, som Lange kalder dem. Alle er stort set lige utilfredse med den herskende politik, som har sit arnested i Bruxelles.
Den standende debat er fremkaldt af især en Martin Lidegaard, Radikale Venstre, der uden at kende fiskeriets historie vil forære kytstfiskerne en ekstra mængde fisk ud fra devisen om »de kønne, små fartøjer« set gennem sommerturistens solbriller. Disse fisk skal tages fra mellemgruppen af fartøjer.
Men netop i en situation, hvor fiskeriet er voldsomt begrænset af kvotenedskæringer og begrænsninger i antal havdage og dermed et stort fald i indtjeningen, bides hestene. Det er helt naturligt. Og kan man skaffe sig lidt mere fisk til sig selv, vil man naturligvis forsøge det.
Den såkaldt ’aktuelle’ konflikt i Hirtshals er en anden. Den tog sit udgangpunkt, da folketinget forærede sildefiskerne silden med et IOK-system.
Det er ikke et system, Danmarks Fiskeriforening har ønsket. Men det er et system, der gør så grundlæggende op med principperne for dansk fiskeri, at foreningen må forholde sig til det. Derfor diskuterer vi i øjeblikket regulering og ser på, hvad man skal fremover for de øvrige fiskerier.
Fødevareministeren har nedsat et udvalg hvor sammensætningen er helt normal i den slags sager. Kystfiskerne er direkte repræsenteret via deres lokalforening i Danmarks Fiskeriforening. Sådan er den slags, hvad enten Lange kan lide det eller ej. Hverken Danmarks Fiskeriforening, SID eller WWF kan vel med rimelighed beskyldes for at hylde stordriften, storkapitalen eller nogen kvantitetstankegang.
Så mødet i Hirtshals var egentlig blot en fremlæggelse af et system, der virker for Færøerne. Et indlæg i den løbende debat om regulering.
Og det såkaldte ’oprør’ i Hirtshals, der vel blot er en påpegning af en gruppes ønsker om en god økonomi, er naturligvis også et debat-indlæg.
I Danmarks Fiskeriforening hylder vi den åbne debat. Vi tager slagsmål, når det er nødvendigt.
Men vi forholder os til fakta og sandheder og forløber os ikke ved at hylde særinteresser. Vi ser på helheden i dansk fiskeri.
Derfor går det sjældent helt i fisk for os.

Thorkild Førby
formand for Danmarks
Fiskeriforening

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu