Læsetid: 8 min.

DEBAT

16. januar 2004


Kirkelig dobbeltmoral
*Skal homoseksuelle have lov til at blive præsteviet i en kirke? Som ikke-kristen mener jeg, at det må være kirkens egen beslutning – det er jo deres klub. Men hvis den ikke vil tillade det, så ville jeg undre mig mægtigt over den dobbeltmoral der så ville være i, at man ofte glad og gerne vier par, der ellers aldrig sætter deres ben i kirken og i øvrigt
ikke har noget som helst forhold til kristendom.

Jakob Fredslund, adjunkt

Det foghske skole- og nytårssyn
*Jeg får mere og mere forståelse for Anders Foghs skolesyn. Anders går ind for en faglig skole, hvor man, når evnerne ikke længere slår til, skriver af efter en
anden.

Arne Ebsen, V. Skerninge

Absurd forslag
*Dansk Folkepartis forslag om forbud mod religiøse symboler i offentlige rum er absurd.
For det første vil det være et problem, hvis alle kors skal pilles ned fra Danmarks kirker. Hvor har de tænkt sig at gøre af dem?
Ved forbud blomstrer det forbudte op og bliver dyrket tifold, blot i protest. Evt. ved hjælp af hemmelige tegn og koder, eller i det skjulte.
Den tidlige Kristendom led samme skæbne. Og sådan er det gået gang på gang i historien.
Tørklædet dyrkes som en protest mod den miskreditering af deres religion, mange muslimer oplever nu. Men det udtrykkker identitet mere end religionsdyrkelse. På den måde er der modsætning mellem hvad nogle (xenofobe) ønsker, og hvad de opnår med deres forskellige tiltag.
Mennesket har altid brugt symboler for at udtrykke identitet. Jo mere identiteten bliver udsat for forbud, des stærkere kommer midlerne til udtryk. Ender tilmed nogen gange med fanatisk dyrkelse.
Tørklæder, kors, mærkevarer; altsammen symbolske objekter som mennesker kan støtte sig til i den grænseløse verden.
Holdepunkter, påmindere om vores ønsker, vores baggrund og tilhørsforhold. De er materielle, ikke den ægte vare, men blot udtryk for noget dybere eller en flugt fra det.
Det kunne ende med at vi alle skulle bære de samme uniformer. Men det ville ikke ændre på de indre forskelle.

Carolina Vallejo
smykkekunstner

Hvor er substansen?
*Jette Hansen giver den 10. januar udtryk for en respektløs holdning over for de kvinder, der lever under forhold, hvor små piger sendes til udlandet for at omskæres, tvangsgiftes eller ’opdrages’, fordi de tillægger sig danske værdier. Jette Hansen tager ikke stilling til de aktuelle problemer, men påstår, at hvis vi diskuterer indvandrerkvinders problemer, er det bare en undskyldning for at diskutere ’rigtige’ ligestillingsproblemer.
Er omskæring og tvangsægteskaber ikke reelle problemer?
Er indvandrerproblemer ikke så vigtige som andre? Vi bør da
diskutere de ligestillingsproblemer, vi har i Danmark – også
selv om det gælder kvinder
med anden baggrund end
dansk.
Jette Hansen tillægger sig en totalitær holdning om, at feminister ikke skal samarbejde med andre end venstrefløjen om ligestillingsproblemer. Det er jo grotesk. Heldigvis er der tegn på, at traditionelle ligestillingsforkæmpere har fået øjnene op for nogle af de problemer, vi står over for.
Således skriver formanden for Forum for Kvinders Retsstilling og Integration, Jette Plesner Dali, i Berlingske Tidende, at ligestillingsdebatten viser i al sin gru, hvor ringe det står til med interessen for de etniske minoritetskvinder rå virkelighed inden for den ’traditionelle’ kvindebevægelse.
Jette Hansen spørger endvidere, hvad mit mål er med at sætte indvandrerkvinders rettigheder på dagsordenen. Det er såmænd at arbejde for, at ligestilling gælder for alle. Uanset hårfarve, kultur eller køn.

Troels Lund Poulsen
Ligestillingsordfører (V)

Hvad blev der
af bydelene?
nHer mens strukturdebatten raser over det ganske danske land kan det godt undre, at antallet af indbyggere i storbyerne ikke bliver berørt.
Vi oplevede et halvhjertet bydelsforsøg i København for nogle år siden, og nu diskuteres det heftigt hvorvidt 20.000 indbyggere er nok til en selvstændig kommune uden for hovedstaden, eller tallet hellere skal ligge mellem 30 og 50.000 indbyggere.
Hvis det er så vigtigt med disse størrelser, hvorfor er der så ingen, der i den sammenhæng genoptager debatten om de større byers idealstørrelser og arbejder med opdelinger af de byer, som langt overstiger de nævnte idealstørrelser.
Hvad der er godt for borgerne ude i landet må vel også være godt for os i de større byer.

Palle Thjellesen
arkitekt

Usaglighed i Information
nInformations usaglighed er desværre i færd med at vække min sympati for højrefløjen her i landet, eller i hvert fald min forståelse for deres foragt for den avis, jeg nu har abonneret på i snart 40 år.
Hovedoverskriften den 12. januar hed: »Søren Krarup anklages for jødehad«, men ordet »jødehad« fandtes ikke i den meget fyldige opfølgning på denne sensation. Overskrifterne talte kun om »Højre-fløjens gudfader« og »Krarups dans om antisemitismen«. Ingen af de navngivne, citerede eksperter sagde »jødehad«. Alle sammen udtrykker de sig mere nuanceret end Information. Og det at citere dem er ikke nogen undskyldning for overskriften. Selveste J. Blum strækker sig kun til »antijudaist«.
Påstanden om jødehad er mest viet en bog, SK skrev i 1960. Men tak for en inspirerede blanding af metaforer som i: »På grund af sin alder […] er Søren Krarup – ofte bogstaveligt – gudfader til den højrepolitiske magtbølge der ramte Danmark […] i 2001.« Gudfaderbevares, hvor ofte kan man være gudfader til en bølge? Altså helt bogstaveligt?
Der loves at Information nu vil »samle trådene om den nationale højrefløjs ’grand old man’«. Skal han bindes fast eller hænges eller hvad? Der er dog næppe udsigt til en ny Cavling i en afsløring af SK. I øvrigt tillykke med »de fem forsvundne betingelser« der blev til »de fem fordrejede betingelser« uden at nogen synes at have bemærket det.

John D. Kendal
København Ø

Slidt 78’er
*Nonsens (lat.) – betyder ’uden fornuft’ – sådan vil jeg beskrive Charlotte Dyremoses indlæg (13. januar) Hvor har jeg nu hørt dette før? Jo, mindst 20 gange foran tv-kameraet eller i radioen, det er jo standard-valggas, som en slidt 78’er, der springer i skæringerne. Statens penge er nu engang, som i fysikkens ’forbundne kar.’ Det man hælder ind (skatter) i karret flyder direkte over til det kar, man tapper fra. Og hvad tapper man så? Afdrag på statsgæld, renter på statsgæld og serviceydelser til befolkningen, og det sidste er den, man har mulighed for at skrue på. Besparelserne startede straks da regeringen tiltrådte, skattelettelserne startede 1. januar i år. Skattelettelser påstås at være lig med ’flere i arbejde’. Det er nærmest et religiøst spørgsmål, fordi hovedparten af befolkningen befinder sig i et konsummættet tilstand, vi har ikke et yderligere behov for udgiftsforøgelse og får vi (to tredjedele rigeste del af befolkningen) flere penge, vil de gå til luksus som rejser, – fritid (restaurant, fitness, personlig pleje) og – opsparing jfr. Danmarks Statistiks opgørelse for seneste 10-år. Derudover er import af udenlandsk spirituosa en ny voksende post, som tilsyneladende hitter.
Alle andre forbrugsgrupper falder i realprocenter. Man må desuden regne med at forringelserne /takststigningerne i vort kollektive infrastruktur vil tvinge flere over i privatbiler med øget olieforbrug og CO2-udledning til følge. Men så kan man jo også nå at pumpe en større mængde af Nordsø-olien op inden 2012, hvor vi (DK) skal ’nyde’ frugten.

Bent Brogaard
Galten

EU trænger til en strukturkommission
*AG skriver i sin bagsideleder den 7. januar blandt andet: »Modellen som EU bygger på, er for store deles vedkommende uændret siden EF-samarbejdets begyndelse. Det er uholdbart og i den nødvendige diskussion, som tilhængerne må gå ind i, for at reformere samarbejdet, vil det ikke skade at sætte sig ned og høre ordentligt efter, når modstanderne giver deres visioner.«
Det var nyt fra den kant, men hun rammer plet.
Det eneste, som både tilhængere og modstandere er enige om er, at EU lider under et demokratisk underskud. Hovedårsagen til dette er den måde der lovgives på af et organ, der ikke har politisk legitimitet.
EU-kommissionen er et levn fra Kul og Stålunionens dage, hvor ’Den Høje Myndighed’, som var Kommissionens forløber, fik overnationale beføjelser, fordi opgaven alene var at forhindre ny oprustning mellem Tyskland og Frankrig.
I dag, hvor EU beskæftiger sig med stort set alle politikområder, er Kommissionen blevet en gøgeunge, som gør organisationen centralistisk, hvilket er uforeneligt med moderne demokratiopfattelse.
Derfor foreslår JuniBevægelsen i sit oplæg at lovgivningskompetancen fratages Kommissionen og i stedet overlades til Rådet, bestående af fagministre, som med mandater hjemmefra kunne udforme love for de områder, hvor man må lovgive i fællesskab. Så kunne man med lidt god vilje sige, at parlamentarismen ville holde sit indtog i EU.
Når EU’s struktur ikke for længst er ændret i den retning, skyldes det formodentlig at de toneangivende lande er mere interesseret i magt end i demokrati.

Jens Kimby, JuniBevægelsen

Struktur i fjerne kontorer
*Min kone siger at jeg lige så godt kan lade være. Det er og bliver en ’skin-debat’, som politikerne indbyder til. Vort højt besungne demokrati har røde tal på bundlinjen. Der er underskud.
Vil kommunesammenlægningerne føre til bedre børnepasning? Nej. Vil der blive bedre forhold for vore ældre? Nej. Kan vi se frem til lavere kommuneskat? Nej.
De siger det selv, politikerne, og Bornholms kommune er deres dokumentation.
Men alligevel siger politikerne at sammenlægningerne bør gennemføres for at kunne løse fremtidige større opgaver. De siger, at sammenlægningerne er en nødvendig investering i fremtiden, men vi er mange der hellere så dem løse de opgaver der er lige for. Opgaver som: Bedre skoler. Ungdomsuddannelser. Mere imødekommende arbejdsmarked. Anstændigt sygehusvæsen. Bedre ældreforsorg og hvad med den forvirrede unge med spisevægring og damphjerne? Bagefter kan de så snakke struktur, så meget de vil.
Men det er jo netop det vi gerne vil, siger politikerne, og dertil behøver vi nye og større strukturer.
Jeg ser det som politikernes flugt ind i en strukturdebat og i mellemtiden dør ’horsemor’, og nærdemokratiet fordamper.
Vores statsministers udtalelse: »This is indeed a historical moment« passer også her. At det italienske formandskab så aldeles forkludrede hele processen og det irske formandskab i dag viger tilbage for en løsning, er blot det forløb, alle burde have forudset.
Strukturprocessen ligner situationen fra dengang vi digtede os til et samlet Europa, der i praksis har så store kulturforskelle, at fælles fodslag er utopi. Jeg mener, at det europæiske forsøg er en rystende grov disrespekt for de enkelte landes kulturer og befolkninger, nøjagtigt som den stående strukturdebat tilsidesætter de enkelte kommuners individualitet. Et samarbejdende Europa er en stor og dejlig ting, men lad dog landene arbejde sammen fremfor at tvinge firkantede fællesregler ned over hovedet på dem.
Sådan også med kommunesammenlægningerne!
Vort dejlige lands nuværende kommuner er jo først lige begyndt at lære at samarbejde, og de behøver ikke at være større for at klare opgaverne. På kommunekontoret ved man udmærket, hvor skoen trykker. En ærlig reduktion af mellemlederniveauerne vil være en gave til kommunerne og nærdemokratiet. En sådan beskæring kræver ingen sammenlægning. Den fordrer kun, at alle er deres ansvar bevidst og ikke gemmer sig på fjerne kontorer og skaber bureaukratiske submiljøer.

Hans Winkel
Middelfart

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu