Læsetid: 8 min.

DEBAT

15. januar 2004


Statsministerens boomerang
*Anders Fogh Rasmussens kamp mod specialisterne er lykkedes helt ind i hans eget ministerium. Her ansætter man ikke pressechefer, der er så specialiserede, at de både kan læse og skrive. Derfor skriver han af, ikke efter specialisterne, naturligvis, men efter Dansk Industri. Konklusion: Pas på hvad du ønsker dig, Anders, du får det!

Lars Rahbek, Kolind

Udsendte modarbejdere
*Østrigerne vil bygge fængsler i Rumænien til de rumænere, som ellers skulle sidde fængslet for forbrydelser, de har begået i Østrig. Forvirret? Sagen er ellers ganske enkel: det er langt billigere at bygge et fængsel til dem i Rumænien. Glimrende idé, altså! Men hvorfor kun rumænere? Den danske regering og Pia Kjærsgaard kunne bygge deres nye fængsler i Rumænien! Hvilket får mig til at tænke på en historie:
Jeg var på stop på vej til Danmark efter at have været væk nogle måneder – og anede ikke, hvad der var sket hjemme. Det var i Ellemann-Jensens tid som udenrigsminister, ikke længe efter murens fald. Langturschaufføren, der gav mig et lift, genfortalte et rygte, han havde hørt:
Uffemanden skulle være blevet indsat som enevældig general-guvernør af Rumænien...
Så kort sagt: Hvorfor dog holde sig til forbrydere? Som Bertel Haarder siger: »Der er skam også mange danskere, der trænger til at blive integreret!« Jamen, hvorfor have besværet med møjsommeligt at høvle dem til, så de passer ind i Danmark – når man nu kan sende dem til Rumænien? Eller Botswana? Alt efter, hvordan folk opfører sig: så snart man beder om penge på socialkontoret, hos a-kassen eller hjemmeplejen, så skal sagsbehandleren bedømme: »Hmmm, vil ham her nu passe bedst i Honduras eller Tadsjikistan?« Det kræver blot lidt efteruddannelse i geografi.
Måske kan vore taknemmelige partnere i Koalitionen også hjælpe os – nu, de er igennem til Mars. Dér er god plads til besværlige – og navnet siger jo, hvem der skal derop.

Uffe Andersen
Aabyhøj

Demokrati er en svær en..
*Når jeg læser om Lars Hedegaard’s og Helle Merete Brix’ problemer med Dansk PEN, så kan jeg ikke undgå at smile lidt.
LH og HMB har de sidste par år brugt rigtig mange kræfter på at advare mod islam.
Et grundlæggende problem med islam, ifølge LH og HMB, er at islam ikke vil respektere vores vestlige form for demokrati.
Nu vil de to ikke være med i Dansk PEN, fordi bestyrelsen følger vedtægterne.
Vedtægter, som er demokratisk vedtaget, og som forvaltes af en demokratisk valgt bestyrelse.
Som i ethvert aktivt demokrati kan jeg kun anbefale de to til aktivt at deltage i demokratiet og på den måde gøre demokratiet endnu bedre og stærkere.
Eller er demokrati kun noget LH og HMB vil bruge imod islam?
 
John Jakobsen
stilladsarbejder, Valby

Prøv med en anden slags samarbejde
*Under EU-topmødet i december kørte statsministrene fast et sted mellem Nice-traktatens besværlige stemmevægte og forfatningsudkastets uacceptable dobbelte flertal, der i høj grad ville give medlemslandene indflydelse efter befolkningsstørrelse.
Som et kompromis mellem det dobbelte flertal og traditionelt internationalt samarbejde med enstemmighed og lighed mellem stater foreslår JuniBevægelsen, at et flertal opnås ved støtte fra 75 procent af landene i Rådet, hvis disse 75 procent samtidig repræsenterer halvdelen af EU’s befolkning.
Med denne regel vil medlemslandene nogle gange blive nedstemt på vitale områder. Derfor skal flertalsafstemning suppleres med muligheden for nationale vetoer, når det drejer sig om meget vitale emner. Antallet af vetoer kunne så begrænses ved at kræve dem vedtaget i de nationale parlamenter, og lade statsministerne forsvare det ved dem efterfølgende EU-topmøde.
Denne model vil virke og vil kunne sætte en stopper for magtkampene mellem store og små medlemslande. Den vil også give de nationale parlamenter
reel indflydelse samt give de største befolkninger en særlig beskyttelse uden at ødelægge det generelle princip om lighed mellem stater.
Dette forslag indgår i mindretalsudtalelsen fra EU-konventet.

Jens-Peter Bonde
medlem af EU-Parlamentet
for JuniBevægelsen (J)

De vises sten
*Lars Henrik Schmidt har fundet de vises sten. Og han har to som alle rigtige mænd. Den ene er at den subjektivistiske begrundelse (det synes jeg altså...) har invaderet universiteterne. Enig! Den anden er at det skulle være kvindernes skyld. Gid dog at Lars had only got one ball (den første).
Det sidste punkt er nemlig ikke bevist, og skulle der være hold i det, kan jeg lynhurtigt udpege en mandlig, lige så ulidelig, objektivistisk fejlargumentation:, ofte indledt med: Det forholder sig jo sådan at... fulgt af misbrug af statistik, uunderbyggede påstande o.lign.

Michel Olsen
Regstrup

Spørg vælgerne
*Næsten alle folketingspartier og eksperter synes enige om at vælgerne ikke skal spørges om, hvad de mener om kommunesammenlægninger eller opretholdelse af den kommune, som de nu lever i.
Det er tankevækkende, at der holdes folkeafstemninger om EU-traktater, om fælles mønt, stemmeregler, indre marked og andre ganske fjerne emner, medens vi som vælgere åbenbart ikke tiltros evnen til at tage stilling til om vores kommune skal opretholdes eller lægges sammen med andre.
Hvorfor må vi ikke blive hørt om hvad vi mener om, hvad der skal ske med kommunen. Sammenlægninger har jo afledte konsekvenser i forhold til den service, som vi er afhængige af, hvad enten vi taler om skole, børnepasning, ældreomsorg m.m.
Åbenbart skal planerne om at lægge kommuner sammen hastes igennem. Resultatet kan blive, at vælgerne på intet tidspunkt – hverken ved en lokal folkeafstemning eller ved et folketingsvalg – bliver spurgt om, hvad de mener. Sagen var jo ikke på den politiske dagsorden før folketingsvalget i november 2001 – og vi kan risikere at komme i den situation, at sagen ’er ordnet’ og ’på plads’ inden næste valg.
Demokrati er efterhånden kun noget vi taler om – ikke noget vi praktiserer.

Christian v. Benzon
Virum

Feminister og stilethæle
*Forfatter, mag.art. Jette Hansen vrænger den 10. januar ad Venstres ligestillingsordfører Troels Lund Poulsen, fordi han har udfordret den traditionelle kvindebevægelse med sin opfordring til at sætte fokus på minoritetskvinders problemer med tvangsægteskaber, omskæring og vold.
Hansen hævder, at der må være tale om et ’set up’, når andre end den traditionelle kvindebevægelse eller venstrefløjen insisterer på at diskutere (u-)ligestillingsproblemer for etniske minoritetskvinder.
Idealbilledet på en vestlig, frigjort og ligestillet kvinde henter Jette Hansen i »Sex and the City« »komplet med neuroser, stilethæle og egen bankkonto«.
Fortørnelsen er til at tage og føle på. Men hvorfor egentlig? Hvorfor er det nu lige, at den personlige frihed er blevet uvæsentlig for kvindebevægelsen. Hvordan er det muligt at sidestille det islamiske slør med stilethæle? Det første signalerer et totalitært og teokratisk samfundssyn – gør stiletter også det?
Kan Jette Hansen forklare mig det kvindefrigørende element ved at man(d) kontrollerer piger og kvinders seksualitet?
Man fristes til at spørge, hvor søstersolidariteten er blevet af? For det er vel ikke sådan, at Jette Hansen skælder ud, fordi hun/ den traditionelle kvindebevægelse reelt ikke har noget bud på de alvorlige problemer vore etniske medsøstre står til halsen i?

Jette Dali
formand Forum for Kvinders Retsstilling og Integration

Imod tvang
n*øren Holst anfører i sit indlæg den 5. januar »… og hvis det er tvang at give sit verdensbillede videre til sine børn, så er jeg sgu lige ved at tro, jeg går ind for tvang.«
Jeg er ikke i tvivl om, at Holst er klar over, hvad han forpligter sig til ved at lade sine børn døbe, og at han vil drage omsorg for, at disse børn bliver belært om den luthersk-evangeliske kristendoms grundbegreber. Til gengæld tvivler jeg på, at ret mange af de danskere, der pr. rutine lader deres børn døbe, nu også er i besiddelse af den samme samvittighedsfulde opfattelse af forpligtelsen, de dermed påtager sig i henseende til en kristen opdragelse. Mon ikke det ofte vil være sådan, at man uden særlig viden om kristen tradition eller tynget af et religiøst engagement forholder sig på samme måde til ens børns dåb, som man forholdt sig til sin egen konfirmation eller kirkebryllup. Dvs., at man deltager i ritualerne, fordi man nu engang forventes at gøre det.
Man vil vel heraf kunne konkludere, at det »verdensbillede«, de fleste giver videre til deres børn qua dåben (børnenes tvangsdåb!) ikke har meget at gøre med et i evangelisk-luthersk henseende kristent sådant. Og hvorfor skal man (mis)bruge en kristen dåb til (muligvis) at videregive et alt andet end kristent »verdensbillede« til sine børn?
I modsætning til Søren Holst må jeg således åbent bekende, at jeg ikke går ind for tvang.

Per Lund-Rasmussen
Skanderborg

Ned med bøsser, jøder og Røde Kors
*En doktorafhandling af historikeren Sofie Lene Bak beskylder Søren Krarup for at være antisemitisk, hvorpå Krarup kalder historikeren for en »rendestens-
type«. Det hele er en hetz fra »den autonome venstrefløj« raser pastoren med Dansk Folkepartis karakteristiske spredehagl-strategi, der således placerer Arne Melchior i omegnen af Ungdomshuset, al den stund at den gamle centrumdemokrat – ganske bizart – vil trække Krarup i retten for en tåbelig bemærkning om Brandes, som han skrev i 1960 – altså for et lille halvt århundrede siden …
Farcen fortsætter: Peter Skaarup kommer sin partifælle til undsætning og afviser, at Krarup skulle være antisemitisk, og understreger, at der nemlig slet ikke er plads til folk med »ekstreme synspunkter« i Dansk Folkeparti. Javel.
Dét er til gengæld morsomt. Ikke alene er en håndfuld toppolitikere fra partiets dømt for overtrædelse af racismeparagraffen (om end det naturligvis er et adelsmærke i Krarups karakterbog), men Mogens Camres propagandistiske udfald mod muslimerne rummer så indiskutable paralleller til Joseph Goebbels' udfald mod jøderne i 1930’erne, at Camre end ikke har kunnet afvise det, men har måttet nøjes med at hævde, at han i modsætning til Goebbels har »fuldt ud belæg for hvert et ord« (Ekstra Bladet, 6. april 2000).
Det er samme Camre, som til Dansk Folkepartis landsmøde i 2001 skrev i sit talepapir til pressen, at muslimerne i alle Vestens lande blot »taler pænt til os, mens de venter på at blive nok til at slå os ihjel«. Hvor meget mere ekstremt kan et synspunkt blive, Skaarup?
Søren Krarups retorik er beslægtet med Camres. Han har f.eks. været ude med riven, når jøder har tilladt sig at kritisere nationalisternes oppiskning af fremmedfrygt: »Jeg er meget betænkelig ved, at jøder hele tiden stiller sig frem og siger til befolkningen: ’I behøver overhovedet ikke at være bange – vi fortæller jer, at der ingen fare er.’ Dét fører jo til det ubehagelige, der hedder antisemitisme, fordi man siger: ’De vil åbenbart ikke dele vilkår med os andre!’« (DR, 10. september 1998).
Antisemitismen er altså ifølge Krarup jødernes egen skyld – når de forsvarer indvandrere.
Han er heller ikke gået af vejen for direkte at opfordre til sabotage mod Dansk Røde Kors: »Jeg vil opfordre alle til at afvise og sabotere dette foretagende«
(Ekstra Bladet, 4. januar 1997).
Er dét monstro ekstremt nok, Skaarup?
Homoseksuelle er ifølge Krarup »handicappede«, der ikke må »kræve deres handicap gjort til noget normalt og rigtigt« (Ekstra Bladet, 23. januar 1995). Hvad mon Louise Frevert synes om dét?
Hvordan skal vi i det hele taget forstå, at der ikke er plads til »ekstreme synspunkter« i Dansk Folkeparti, Skaarup? Betyder det, at Dansk Folkeparti anser ovenstående synspunkter for at være helt ordinære?

Rune Engelbreth Larsen
Formand for Minoritetspartiet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu