Læsetid: 7 min.

DEBAT

14. januar 2004


Jyske lov
*Retsfølelse er en lille grå bom
Usynlig om natten
Så nul lys giver dobbelt straf
langs søerne
hvor kun de rige må gå på hjulben

Resten må cykle i deres egen forhave

Claus Ankersen

Dansk demokrati
*Jeg tænkte i forbindelse med vores diplomatis indsats for danskeren på Guantanamo, at hvis jeg skal være meget stille, meget længe, så ender det med, at jeg falder i søvn.

Torben Ethelfeld

Brunovre Hospital
*Det var såmænd ikke engang penge der skulle hvidvaskes – det var bare mængden af de snavsede hvidevarer, der havde givet Rigshospitalet hovedpine: Man kunne undgå et nyt stort »udbud« gennem at gå over til modefarven »mud«.

Wilfried Schuhmacher, Gadstrup

Først går vandet på Maria
så går Jesus på vandet
Ellen Leinwand

Norden skal på banen
*Keld Kollerup Kvist (R) kalder radikale EU-modstandere for ’vildfarne’ og påstår, at Folkebevægelsens alternativer til EU er ønsketænkning (Inf. 6. januar).
Vi vil anbefale Kvist at se mere nuanceret på tingene.
Kvist spørger, hvilket Norden vi tænker på. Vi mener, Norden kan få mere aktualitet, hvis man definerer en rolle for Norden ud fra nytte- som foregangsområde og global initiativtager. Hvis Danmark frigør sig fra EU’s udenrigspolitik, kan vi koordinere initiativer med Norge og Island. Debatten er heller ikke slut i Sverige. Det viser det svenske nej til euroen. Vi ved, at Norden ikke er glemt i de nordiske lande.
Kvist kan ikke forstå, at små lande kan styrke FN. Han burde se mere på historien. De nordiske lande har siden FN’s oprettelse haft stor indflydelse i det internationale samfund. Danmark bør i større grad stå sammen med Norge for miljøet, menneskerettighederne og i fredsarbejdet.
Vi skal også modsætte os EU-
politikker, der er til skade for den globale udvikling, som rovfiskeri af afrikanske farvande, urimelige handelsvilkår over for fattige lande og militær oprustning.
Forslaget til en EU-grundlov vil uden tvivl komme på bordet igen. Dagsordenen har ikke ændret sig: Magtkoncentrationen fortsætter og magtkoncentrationer tager magten fra os. Vores alternativ er mere Norden, mere FN og et godt samarbejde med de lande, der ønsker at blive i EU. Det er ikke ønsketænkning, men et politisk valg.

Ditte Staun
spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU
og Lave K. Broch
kampagnekoordinator for
Folkebevægelsen mod EU

Statsstyring eller det nære samfund?
*Der har overhovedet ikke været noget folkeligt ønske om større kommuner. Det er i stedet for embedsmænd og politikere der her ser en mulighed for at beskære selvstyret. Derved kan de lettere træffe ubehagelige beslutninger som f.eks. nedlæggelse af skoler og sygehuse når de har borgerne på afstand. Har partiet Venstre stadig som motto ’det nære samfund’ eller er det erstattet af det statsstyrede samfund?
Og hvor har de travlt nu! Hvorfor ikke lytte til de bornholmske politikere, der har oplevet en kommunesammenlægning og nu siger »Kommunesammenlægninger er komplicerede og kræver grundig forberedelse«.
Lad befolkningen stemme blive hørt samtidig med EU-parlamentvalget til sommer, om man ønsker sammenlægning eller ej i de enkelte kommuner. Det kan måske bedre på stemmeafgivningen! Eller er det demokratiske underskud i EU ved at blive staens norm i Danmark?"

Kai Dalsgaard
Grønne Demokrater
Odder

Dyrs integritet                           
*Der kan argumenteres principielt for dyrenes ret til beskyttelse og ret til at forblive sig selv. I forbindelse med génmodificereing og kloning af dyr skabes der  ikke bare mange misdannede dyr, men selve dyrenes egenart udsættes for overgreb. Dyrenes integritet bliver antastet.
Ved menneskenes behandling af dyr, må der tages hensyn til
ikke bare enkeltdyrenes velfærd, men også til dyrearternes værdighed. Génmodificerede blinde fjerløse høns, der kunne være pladsbesparende, er en krænkelse af dyrearten.
Det væsentligste ved dyrenes integritet er, at begrebet tager udgangspunkt i hensynet til dyret og ikke i menneskenes økonomiske eller æstetiske interesser. Respekten for dyrenes integritet er en respekt for dyrene som sådan.
Begrebet dyrenes integritet drejer sig om at lade dyrene bestå som naturlige væsener, som ikke er et produkt af menneskelig foretagsomhed. Dyrenes naturlige potentiale må ikke beskæres, således at dyrene ikke længere kan bestå som naturlige væsener.
Ved génmodificering eller kloning af dyr betales eventuelle fordele, mennesket kunne have ved det, med en forsimpling og forgrovelse af selve skabelsesprocessen.
Naturens – og dermed dyrenes – skabthed består blandt andet i, at den er noget givet, og den ligger derfor i sidste ende uden for menneskets vold og magt. Forsøger vi at gøre naturen alene til et middel eller et værktøj i vore hænder, så respekterer vi ikke naturens karakter af at være skabt.
 
Niels Erik Søndergård
Odense SV

Til lykke med Cavling-prisen
*Hjertelig til lykke med Cavling-prisen! Charlotte Aagaards andel i den bringer de kvindelige modtageres andel op på seks – prisen er uddelt 57 gange. 
 
Kirsten Gad
Risskov

Hvor var redaktøren?
*Inf. bringer 6. januar Jens-Martin Eriksens første artikel fra Asien, ’Arvesynden er kommet for at blive’. Mens rapportens indhold er af rimelig interesse, må sprogets kvalitet stærkt kritiseres.
På den ene side kludrer JME i almindeligt dansk (måske fordi han ikke kan oversætte fra en engelsksproget artikel i Bangkok Post?) – og jeg citerer: »... at grunden til kvinder er født som kvinder skyldes det faktum ...«, »en pige, der jo i forvejen allerede selv har problemer med sin egen inkarnation ...«, »For mig, som buddhist, vælger jeg at tro på ...«.
På den anden side smykker han sig med unødvendige fremmedord, f.eks. taksonomi, som han dog for en sikkerheds skyld haster med at forklare, mens nydannelsen ’patrialistisk’ lades uforklaret – måske fordi ordet
ikke rigtig giver mening?
Der er andre tegn på manglende omhu i artiklen. JME er forfatter, men tydeligvis ikke i besiddelse af forfatterstolthed.
Har man på Information evt. en redaktør? Bladet kan vel næppe forvente at læserne i længden skal bevare tålmodigheden med så sjuskede produkter?
 
Karsten Sand Iversen
Næstved

De progressives hegemoni
*Apropos Jean Fischers indlæg den 7. januar: Når kommunistiske sympatier almindeligvis anses at være mere tilgivelige end nazistiske, behøver det ikke nødvendigvis at være bevis for de progressives hegemoni.
Det kunne også skyldes, at den kommunistiske utopi med sin altruisme og sine lighedsidealer forekommer de fleste mere sympatisk end den nazistiske. Nazisterne lagde jo aldrig skjul på deres nationalegoistiske, chauvinistiske – og dermed onde – hensigter.
Når man ser på den virkeliggjorte kommunisme, vil man
givetvis kunne karakterisere
de fleste overbeviste kommu-
nister som naive og godtroende, men ikke nødvendigvis onde.
Det diametralt modsatte er tilfældet, når det gælder nazisterne.
Med hensyn til Henrik Gade Jensen, så har han i de essays, jeg har læst af ham, altid fungeret som ondskabens apologet.

Olaf Tehrani
København Ø

Egelunds ensidige angreb
*Den 6. januar retter professor Niels Egelund, et beskt, ensidigt angreb mod forældre til børn med Damp og autisme.
Jeg synes, Niels Egelunds indlæg og lederen Diagnositis bærer præg af en manglende indsigt i Damp og autisme, som blandt andet ses ved, at børnenes svære problemer nedtones, og der bruges ord som adfærdsvanskelig.
Der må skelnes mellem utilpassede unge med problemer – og handicappede børn og unge med problemer grundet deres handicap.
Hos Damp-børn og børn med autismespektrumforstyrrelser er der ikke tale om børn med psykosociale adfærdsproblemer, selvom det ofte ser sådan ud, men tale om børn med et livslangt, kronisk handicap, der forudsætter varig intensiv støtte i hjem og i institution.
Alene af den grund er det væsentligt at få en diagnose og dermed en afklaring på barnets problemer, så en tidlig forebyggende og støttende indsats kan iværksættes.
Faktum er, at børn med en mildere grad af Damp og autismespektumforstyrrelse nu også falder klart igennem, fordi folkeskolen har udviklet sig i en retning, der volder disse børn store problemer.
Klassekvotienten sættes op, faglige krav øges, klasser slås sammen, og der eksperimenteres med valgfri mødetid, hvor der er lagt op til, at børnene selv skal forvalte deres tid.
Reelt har forældrene derfor kun specialskolen som alternativ til folkeskolen.

Birgitte B. Jensen
forælder
bibliotekar
Birkerød

Tilbage til enevælden
*Under alle omstændigheder bliver det dyrt at ændre alle kommunale og amtlige grænser.
Skønnet går fra 20 til l00 milliarder på landsbasis. Et sted mente fire kommuner at bare prisen for at samordne deres edb-systemer ville løbe op i et to-cifret millionbeløb. Og på den nuværende finanslov er der ikke afsat fem flade øre til formålet! Hvem skal betale gildet? Hvorfor skal beslutningen træffes allerede i april, når de økonomiske mulighed for at gennem føre ændringerne blæser i vinden?
Da man nu alligevel skal omfordele opgaverne mellem staten, amterne og kommunerne var det måske en idé også at overveje amtskommunernes og statsamternes opgaver.
Statsamternes opgave er blandt andet at føre tilsyn med amt- og primærkommuner.
På enkelte områder, navnlig miljø skal amtskommunerne også føre tilsyn.
Hvis amtskommunernes tilsynsopgaver blev overført til statsamterne kunne amtskommunerne i højere grad end nu blive primærkommunernes støtte i de (få) tilfælde der var så sjældne, store eller specielle at kommunerne ikke i tilstækkeligt omfang havde mandskab og ekspertise til at klare opgaverne. Amtskommunerne havde så kun èn kasket, nemlig hjælperens.
Det første skridt mod regioner har man vel allerede taget derved at det fornylig blev bestemt at kun fem af de 14 statsamter skal føre tilsyn med kommunerne. Altså fem regioner, hver bestående af ca. tre af de nuværende amter. Skal de så ledes af embedsmænd, som nogen foreslår, ja, så bortfalder regionskommunerne.
Statsamt/-region og regionskommune samme ting, nemlig regionsråd. Det vil blive et særdeles magtfuldt embedsmandsteam i spidsen for en sådan region.
Udnævnt af regeringen. Refererende til indenrigsministeren. I dag tages ca. 8o procent af beslutningerne af embedsmændene. Den procent vil stige. Mens regeringen messer ’borgeren i centrum’ og ’decentralisering’. Jeg kalder det et tilbageskridt mod enevælden.
Kommer regionsrådet til at bestå af folk valgt af partibestyrelser eller byrådenes medlemmer, ja, så står vi med det samme problem som med den gamle LO-top. Det ville teoretisk tage en generation at udskifte den, teoretisk ja, i praksis umuligt.
Det må være en ufravigelig regel, at de der opkræver skatterne og/eller bruger dem står til regnskab over for vælgerne ved direkte valg en gang hvert fjerde år.
Iøvrigt må disse ændringer underkastes en afstemning i amter og kommuner, akkurat som det er sket på Langeland, Ærø og Bornholm.

Hans Thomassen
Korsør

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu