Læsetid: 9 min.

DEBAT

12. januar 2004


Anus horriblis
*Børnehus dødt i studehandel – Genfødt som hallelujaruin
Ungdomshus solgt til stråmænd – Giftet væk som farisæisk aftalebrud
Faderhus brændt af – På bestilling af helligånden
Byret Landsret Højesteret
Fladlus Væggelus Kirkemus
Kors i skuret

Claus Ankersen

Kirke-Gyllinge
*Grisefarmenes luftforurening skulle ødelægge kalkmalerierne i de omliggende landsbykirker, sådan ringede alarmklokkerne inden jul. Dog talte ingen om påvirkningen af kirkepersonalet. Måske har dets tilpasningsevne til nye tider allerede lidt skade. Således udføres der som i gamle dage morgen- og aftenringning de fleste steder skønt det må formodes at også landmænd i mellemtiden har fået sig et ur – hvis der altså overhovedet er malkekøer tilbage – forudsat naturligvis at disse små brug stadig findes...

Wilfried Schuhmacher, Gadstrup

Arabisk identitetskrise
*Her i Ægypten bliver billederne af Saddam Hussein i ’Alliancens’ varetægt modtaget med blandede følelser. På den ene side er mange lettet over, at en grusom diktator er væltet; på den anden side opfattes hans tilfangetagelse som endnu en ydmygelse af hele den arabiske verden. For ikke alene var Saddam Hussein en despotisk tyran, der holdt sin befolkning i et jerngreb; for mange i den arabiske verden var han også et symbol på kampen mod USA’s og Vestens indflydelse i hele Mellemøsten.
Især blandt de fattigste dele af befolkningerne i de arabiske lande repræsenterede eksdiktatoren et sidste fortvivlet håb om genrejsning af ’arabisk stolthed’ og kampen mod ’den amerikanske imperalisme’. Denne dobbelthed kommer også til udtryk i den identitetskrise, som den arabiske verden befinder sig i. Siden Iraks invasion af Kuwait og den efterfølgende Golfkrig har de arabiske regimer været delt i to. I løbet af 1990’erne er denne identitetskrise taget til, og er kulmineret efter 11. september og USA’s ideologiske og militære ’krig mod terrorisme’.
Den arabiske splittelse bunder i sociale forhold. Skellet mellem rig og fattig i Mellemøsten er stort, og det følger i mistænkelig grad de politiske (og økonomiske) relationer til USA. At mange i den arabiske verden hyldede Saddam Husseins stejle holdning overfor USA og Vesten, kan forstås som et udtryk for håb om en bedre fremtid og æresrejsning for hele den arabiske verden. Et håb, der blev slukket med billederne af en ydmyget Hussein i fangenskab.

Ulrik Høj Johnsen
stud.mag i etnografi
og socialantropologi

Ramt ved siden af
*Stor ros til Information for at bringe nej-sidens forskellige alternativer til EU. Det har alt for længe været sådan, at diverse ja-sigere udokumenteret har kunnet fremføre påstande om, at der ikke er alternativer til EU.
I et læserbrev den 7. januar af Jens Bruun er det dog desværre ikke blevet tilstrækkeligt klart, hvad der er forskellen på Folkebevægelsen mod EU og Enhedslisten i denne sammenhæng. Eller rettere: Hvad der er forskellen på en enkeltsagsbevægelse og et politisk parti.
Folkebevægelsen mod EU beskæftiger sig med, hvad man kan kalde ’rammen’ for internationalt samarbejde i Europa, altså det man lidt forenklet kan kalde demokrati-spørgsmålet. Enhedslisten beskæftiger sig både med rammen og det rød-grønne politiske indhold, der skal fyldes i denne ’ramme’.
Når Jens Bruun således anklager Folkebevægelsen mod EU for at være ’fedtspillere’, fordi de ikke beskæftiger sig med indenrigspolitik, så rammer han helt ved siden af. Forestiller Jens Bruun sig også, at Danmarks Naturfredningsforening skal forholde sig til arbejdsmarkeds- og socialpolitik?

Rune Lund,
folketingskandidat
for Enhedslisten

Tro
*Groft sagt kan man sige, at der er tre former for tro:
1. Som de kristne, jøderne og muslimerne tror, nemlig at livet begynder med fødslen og at man efter døden kommer evigt i enten himlen eller helvede.
2. Som darwinister og materialister tror, nemlig at livet begynder med fødslen, og efter livet er der ingenting, batteriet er bare gået.
3. Som blandt andet tibetanerne tro, og som for eksempel de gamle ægyptere og inkaerne troede, nemlig at ånden virkelig eksisterer, at den går ind i os ved fødslen (undfangelsen) og foralder os ved døden, altså en slags evighedsmaskine, hvor formålet med tilværelsen er at blive bedre og klogere for at rykke op i højere klasser og helst blive helt fri for at blive født så lavt et sted som på Jorden. Og hvis man så gør det, vil det være frivilligt for at hjælpe som guide, jævnfør for eksempel Jesus, men også andre.
Den højeste vision kan man få et glimt af i de fire tibetanske bøger, oversat og udgivet af W.Y. Evans-Wentz, med kommentar af C.G.Jung, Oxford University Press. At verden er så afstumpet og egocentrisk, som den er, skyldes i høj grad vores primitive og forummende tro, hvad enten den er materialistisk/darwinistisk eller kristen/jødisk/muslimsk. At tro på at en abe bare af sig selv kan udvikle sig til da Vinci, Shakespeare, Chopin er for naivt. Der er heller intet bevis på, at vi kommer fra aberne. Det forbliver et mysterium. Det er en utilgivelig fejl at påstå, at noget er en kendsgerning, når det er en tro.

C.-E. Hamle
Silkeborg

Uden for EU
*Hvis Danmark melder sig ud af EU, vil det være oplagt at få
en aftale, der minder om den Schweiz har med EU. Herigennem vil det blive sikret, at Danmark ikke bliver isoleret, samtidig med at Danmark vil få mulighed for at føre en ansvarlig udenrigspolitik over for ulandene.
Når Niels Andersen den 6. januar i et indlæg argumenterer imod dansk udmeldelse af EU med den begrundelse, at Norge ikke får noget godt ud af samarbejdet med EU, glemmer han nogle ting. Norge har implementeret mange love fra EU, men Norge vælger selv dette og de kan sige nej, da de har en vetoret. Denne mulighed mister Danmark mere og mere, i takt med at EU får flere og flere flertalsafgørelser. At Norge ikke har indflydelse på disse love kan diskuteres, eftersom Norge sidder i adskillige grupper og udvalg under EU-kommissionen – som jo netop er de eneste, der har initiativret. Den norske ordning er ikke perfekt, men den er bedre end et EU-medlemskab. Folkebevægelsen ser dog hellere at Danmark vælger den schweiziske ordning, da den giver Schweiz en mere ligeværdig position end den Norge har i EØS-aftalen.
Men EØS-aftalen er ikke dyr for Norge, hvis man sammenligner med Danmarks medlemskab. Her kan man se at Danmark betaler betydeligt mere til EU end Norge gør, også hvis man trækker tilskuddene fra EU fra. Udover dette har Norge og Schweiz den fordel, at de selv kan bestemme f.eks. deres udenrigspolitik, og deres toldgrænser. Herigennem har de mulighed for at handle med og herigennem hjælpe f.eks. de ulande, som EU lukker ude.

Rina Ronja Kari
gymnasieelev og EU-parlamentskandidat (Liste N)

Mangfoldighed
*Lokalpolitik har brug for mangfoldighed. Selvsupplerende bestyrelser, eller borgmesterklubber duer ikke. Der skal ikke vedtages ny struktur, uden dialog med borgerne på baggrund af politiske visioner for det fremtidige lokale folkestyre.
SF ønsker en stærk offentlig sektor. Det er service til den enkelte borger og til erhvervslivet, men det er ikke en forretning, hvor kassen hver aften kan tælles op. Alt skal ikke gøres til marked. Det handler derimod om udvikling af demokrati. Man skal kunne overskue, og være til stede. Hvis enheder bliver for store, forsvinder fritidspolitikere. Og det bliver alt for let at gemme sig bag skrivebordenes edb-maskiner eller eksperters udsagn. Politikere kan vælges og fravælges, bureaukrater eller indirekte valgte bestyrelser, dem hænger man på.
Er der brug for amterne? Det handler om den service, borgerne efterlyser. Amterne understøtter muligheden for en decentral udvikling, hvor der tages hensyn til den kulturelle forskellighed der trods alt findes.
Opstår et mellemkommunalt samarbejde med indirekte valgte bestyrelser, bør det undersøges om ikke opgaven i stedet for lå bedre hos amtet. En model, hvor amterne fratages bredde i opgaverne, vil være det samme som at miste prioriteringsmuligheder, og at afmontere det fundament, folkestyret over tid har udviklet sig fra.
Endelig var det vel ikke for meget forlangt, at kommunalreformen fra 1970 blev gennemført i hovedstadsområdet. Den sag havde daværende indenrigsminister Thorkild Simonsen ikke politisk mod til at få ordnet. Et danmarkskort med så få amter, at vi reelt får delstatsstyre, kan jeg slet ikke forestille mig.

Bente Nielsen
gruppeformand for SF i Århus amtsråd
SF's medlem af Amtsrådsforeningens bestyrelse

Konkret
*Kære Keld K. Kvist (indlæg 6. januar). Man er jo godt bekendt med statsministerens gamle ord – det subsistantielle i en udtalelse, jeg vil nøjes med at kalde det konkret. Venstreorienterede og EU-modstandere samt andre udgiftsorienterede organer udtaler sig anderledes konkret, når det gælder realpolitik og altså ikke ideologisk orienterede EU-forordninger, der netop ikke er indgået af venstreorienterede.
Du kender godt den der med de franske kommunister, men jeg tror f.eks. ikke de støtter USA i krigen mod Afganistan, Irak og for den sags skyld Palæstina, men hellere EU’s ideologiske småting som oprettelse af angrebs- og forsvarsstyrker for demokrati, den slags, som venstreorienterede kalder unødigt tab af menneskeliv i stedet for konstruktiv dialog på tværs af grænser. Ej heller tror jeg, at De er ventreorienteret i dansk forstand, men måske i amerikansk.

Claus Damsgaard Karup

De kulturradikale er vor tids jøder
*Hetzen imod kulturradikalismen er det troldspejl, man holder op for befolkningen, et spejl der har den egenskab ’at alt godt og smukt, som spejlede sig deri, svandt der sammen til næsten ingenting, men hvad der ikke duede og tog sig ilde ud, det traadte ret frem og blev endnu værre.’ (H.C. Andersen: Snedronningen)
At der i medierne ikke rejser sig en proteststorm fra kolleger til én af dette lands få store sprogkunstnere af internationalt format, Klaus Rifbjerg, når han af Ulla Dahlerup m.fl. beskyldes for at have fremmet det livssyn, der kendetegnede det nu hedengangne DDR, så kan der være flere grunde dertil. Den værst tænkelige kan være, at man ikke skal have klinket noget med politiske magthavere hinsides humanistisk-pædagogisk rækkevidde.
De viger hverken tilbage fra at beklikke højesteret eller fra det, vor store nabo i syd kalder Volksverhetzung. Vi skal helt tilbage til 1819 for at finde adfærdsmønstre ,der er sammenlignelige med flertalstyranniet i dagens Danmark, nemlig da en 14-årig H.C. Andersen som blind passager i en diligence på vej til Slagelse blev vidne til den såkaldte Jødefejde, der i kølvandet på Napoleonskrigene hærgede Europa.
Jøderne fik i Danmark skylden for statsbankerotten i 1813. Det gjorde de, fordi de ernærede sig ved pengeforretninger, og fordi de faldt i øjnene med deres karakteristiske udseende.
Rifbjerg falder også i øjnene med sit karakteristiske udseende. Han omgikkes moderate mennesker fra diktaturer og kritiseres herfor af kolleger – akkurat som H.C. Andersen af den noget mindre ånd, forfatteren Erik Bøgh, blev kritiseret for sine forbindelser med tyske fyrster under krigen 1848-51.
Men hvor ville Rusland have været i dag, hvis man i Vesten havde forhindret vestlige politikere i at omgås Gorbatjov? Den alkoholiserede badutspringer Boris Jeltsin ville overhovedet ikke have kunnet opføre sine (nødvendige) stunts, havde det ikke været for Gorbatjovs mod i starten af den proces, der førte til sovjetdiktaturets sammenbrud.
I dag udgives Hitlers efterladte ubehjælpsomme skriblerier i store oplag i USA. Vil det snart i Berlusconi og Kjærsgaards Europa blive sådan, at borgere med en socialistisk-demokratisk holdning skal afsværge denne foran et tribunal bestående af populister og nynazister?
Ulla Dahlerup brænder igennem som offer-personlighed, når hun offentligt giver sine voldsfantasier frit løb: »Ryggen fri og hånden klar til stening«, som Poul Henningsen ville have udtrykt sig.
Vil vi lade os kvæle i en paulinsk-manikæisk blindgyde, eller vil vi med en moderat jødes ord, Martin Bubers, »tage den Anden i betragtning, selv som jøde, for at forstå virkeligheden«? (Daniel Romero: ’Otro sionismo’, El País, 28. december 2003)

John Østergaard Andersen)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu