Læsetid: 8 min.

DEBAT

7. januar 2004


Hilsen A/S
*Netop startet på jobbet efter ferie ser jeg, at jeg har fået langt flere jule- og nytårskort på jobbet end jeg har fået privat. Kortene er fra ’forretningsforbindelser’ og er håndskrevne og med hyggelige motiver. Men – det er fan’me uhyggeligt. Det illustrerer kun, at erhvervslivet og organisationerne forsøger at udviske grænsen mellem arbejde og privatliv. ’Vi er jo en stor familie alle sammen’ – hvad enten vi repræsenterer erhvervslivet, det offentlige, ledelsen eller de ansatte.

Uffe Rasmussen, Højbjerg

Snæversyn
*Uden for kirken holder låsesmedens bil. Præsten har lukket sig inde.

Leif Grage, Valby

Berufsverbot?
*Jens Guldager hævder, at han er imod berufsverbot. Men at i tilfældet Henrik Gade Jensen drejer det sig om et særligt tilfælde, således at berufsverbot undtagelsesvis er berettiget og derfor i dette særlige tilfælde ikke er berufsverbot. Kære Jens. Jeg fatter det simpelt hen ikke.
Mig forekommer det, at hver gang nogen praktiserer berufsverbot, vil de kunne påberåbe sig, at det her drejer sig om et særtilfælde, og at de sandelig ikke går ind for berufsverbot.
Niels Meyer forstår ikke, at jeg kan tale om venstrefløjens dominans i offentligheden. Nu talte jeg om hegemoni, hvilket ikke er det samme som dominans. Jeg er godt klar over den borgerlige presses totale kvantitative dominans. Hegemoni handler om kriterier og agenda. Jeg indrømmer, at jeg ikke burde have skrevet ’venstrefløjen’, da der i dag næppe eksisterer nogen venstrefløj.
De progressives hegemoni kan aflæses i følgende eksempler: Det er utilgiveligt at have været nazist, men OK at have været kommunist. Anti-kommunisme er en underlødig og ondsindet indstilling, mens antinazisme er god og heroisk, så god og heroisk, at det er tilladt antinazister at benytte alle midler i bekæmpelsen af det onde.
Niels Meyer, hvorfor forvansker du mine anklager mod Information? Jeg skrev faktisk, at det selvsagt er OK at oplyse om Henrik Gades og andre højreorienteredes synspunkter og aktiviteter. Min kritik gik på, at Information desværre mere benyttede sig af insinuationer og antydninger end af oplysninger og kritik.
Endelig vil jeg gerne takke Per Clausen og Lars Knudsen for positive tilkendegivelser.

Jean Fischer
Sorø

Foghs smattede sandheder
*I sin nytårstale nævner Fogh »de glade irakere, som er lettede over diktaturets fald« – Det er rigtigt, men kun den halve sandhed. I december offentliggjordes en interviewundersøgelse fra Oxford universitet hvor 3.244 irakere var blevet udspurgt. Kun under 1 procent beklagede Saddams fald. Men 79 procent sagde at de ingen tillid havde til de USA-ledede styrker, som også Danmark tilhører og som besætter Irak. Derimod havde 70 procent tillid til deres egne religiøse ledere. Det nævnte Fogh ikke! Ej heller, at sceneriet omkring væltningen af Saddam Husseins statue var iscenesat af amerikanerne.
Tankevækkende var Foghs manglende omtale af EU-forfatningens sammenbrud. I stedet for omtales de nye medlemslande, der tror på frihed, tror på sig selv – og derfor tror på fremtiden: »det kan vi lære af – også i Danmark«. Er det en opmuntring til JuniBevægelsen og Folkebevægelsen mod EU? Eller er det en støtte til en større oprustning i Europa?
Alle kan lægge deres egen mening i den intetsigende udenomssnak.

Kai Dalsgaard
Odder
Grønne Demokrater

’Rigtig fedtspillermodel’
*Mandag den 22. december interviews Søren Søndergård fra Enhedslisten, fordi han bliver opstillet som kandidat til det fremtidige EU-parlamentsvalg. Søren Søndergård opstilles for Folkebevægelsen mod EU.
Søren Søndergård gennemgår Enhedslistens alternativ til EU. Er den lig med Folkebevægelsens? Hvad han ikke fortæller er, hvordan Danmark skal regeres i en sådan ny verden.
Da Folkebevægelsen næppe kan sættes lig med Enhedslisten, må Folkebevægelsen vel have en politik for, hvordan Danmarks skal regeres økonomisk, skattemæssigt, arbejdsmarkedsmæssigt, socialt etc. Men som sædvanlig får vi intet at vide herom.
Og det er jo klart.
Hvis Folkebevægelsen går ind i dansk indenrigspolitik vil de få snavs på fingrene. Og samtidigt vil det måske i virkeligheden vise sig, at Folkebevægelsens medlemmer ikke kan blive enige om, hvad sådant et indenrigspolitisk program skal indeholde.
Søren Søndergård siger i interviewet, at Danmark ikke – hvis vi udtræder af EU – skal have en associeringsaftale som Norge. Den kalder han en »rigtig fedtspillermodel«.
Det samme kan man sige om Folkebevægelsen mod EU, som han opstiller for, når de ikke vil fortælle, hvorledes folkebevægelsen vil klare det indenrigspolitiske (jf. ovenfor), hvis Danmark forlader EU.

Jens Bruun
pensionist
Holte

En global retsorden
*Den 5. januar spørger John West Nielsen om »storkapitalen virkelig vil være med til at tæmme storkapitalen – og vil storbankerne og storlandbruget virkelig være med til at betale det?« Udgangspunktet er at John West Nielsen skriver, at Nyt Europa har fået økonomisk støtte fra Dansk Industri, Finansrådet og Landbrugsrådet.
Til orientering har Nyt Europa ikke fået støtte fra de nævnte organisationer i de sidste tre år. I 2000 fik Nyt Europa i alt 301.000 kr. fra dem. Så det er en gammel historie, JWN har støvet op.
Jeg ser intet problem i at Nyt Europa har modtaget støtte fra organisationerne – de har ligesom Nyt Europa en stærk langsigtet interesse i en international retsorden, hvor de samme regler gælder for alle. Det, jeg kan undre mig over, er, at dele af den danske venstrefløj fortsat bekæmper såvel EU som demokratiseringen af EU. Eksistensen af et stærkt og demokratisk EU er afgørende for styrkelsen af en global retsorden.

Jakob Erle
Nyt Europa

En faglig læreruddannelse
*Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) konkluderede i deres evaluering af læreruddannelsen, at uddannelsen fungerer godt. Resultatet stemte ikke overens med undervisningsministerens intentioner om en reform af enhedslæreruddannelsen, som ifølge Ulla Tørnæs ikke sikrer lærernes faglige kvalifikationer. Kristendemokraterne er uenige i, at den danske enhedslæreruddannelse skulle være umoderne. Enhedslæreruddannelsesprincippet er en grundsøjle i grundskolesystemets selvforståelse – ikke årsagen til problemer med kvalitet og faglighed i læreruddannelsen.
Faglighed i folkeskolen kan ikke reduceres til et spørgsmål om, hvorvidt de mål for fagene, som før var vejledende, nu er blevet bindende. Faglighed er et spørgsmål om, at undervisningen opleves som en naturlig forlængelse af, hvad der opleves i praksis. Sammenspillet mellem praktik, linjefag og pædagogik skal styrkes, f.eks. ved at den studerendes praktikforløb vurderes i et samarbejde mellem praktiklæreren, den studerende og seminaret. Faglighed bør vurderes ud fra den kendsgerning, at læreruddannelsen i sin natur er en pædagogisk uddannelse. Faglighed handler også om tværfaglig forståelse for beslægtede faggrupper, der udgør en vigtig samarbejdspartner for folkeskolen. Derfor er det hensigtsmæssigt at etablere et samarbejde på den sidste del af uddannelsen i forhold til det pædagogiske-psykologiske fagområd under den forudsætning, at læreruddannelsen fastholder sin selvstændig profil.

Bodil Kornbek,
MF, Uddannelsespolitisk ordfører for Kristendemokraterne

Venstrekandidat er dødmisundelig
*Karsten Madsen, der for tiden er aktiv i Venstre og opstillet på listen til Europa-Parlamentsvalget til sommer er dødmisundelig på SF’s liste! Og det kan jeg sagtens forstå – jeg har helt ondt af manden! For i spidsen er der to kvinder, og ingen vælgere kan være i tvivl om, hvad Margrete Auken og undertegnede mener om EU. Heller ingen kan være i tvivl om, at vi ikke er enige, og dermed tegner vi SF’s vælgere ganske godt!
Med vores liste har vores vælgere en enestående chance for at afgøre, hvilken linje SF skal føre i de næste fem år i Europa-Parlamentet, for den, der får flest stemmer, bliver valgt, SF opstiller sideordnet til Europa-Parlamentet.
Jeg går ind for et europæisk samarbejde, der kan løse de opgaver, som vi ikke længere er i stand til at løse nationalt, og som kræver europæiske svar. Jeg vil have, at samarbejdet bliver troværdigt, at borgernes penge ikke ødsles bort på fråds og plat. Jeg vil have at borgerne får indblik i EU’s lovgivning på et så tidligt tidspunkt, at de kan blive deltagere og ikke bare tilskuere til den demokratiske proces.
Men jeg er imod en militær oprustning i EU. Jeg er imod, at man presser en forfatningstraktat igennem i EU uden at spørge borgerne om deres mening.
Jeg har brugt de sidste år på at arbejde aktivt i Europa-Parlamentet for disse sager, og det arbejde vil jeg selvfølgelig gerne fortsætte!
Derfor genopstiller jeg, og vælgerne afgør hvem, der til sin tid skal sidde i Europa-Parlamentet for SF.

Pernille Frahm
Medlem af Europa-Parlamentet for SF

Les Miserables - de elendige
*Fra nytår indførte regeringen et loft for de, der har været på kontanthjælp i mindst seks måneder.
Regeringens argument er: det skal kunne betale sig at arbejde. Samme argument er blevet brugt for indførelsen af starthjælp til vores nydanskere. Flere kommer derved under fattigdomsgrænsen.
Det er regeringens filosofi, at lommesmerter får folk i arbejde, men igen har virkeligheden overhalet de liberalistiske frihedstanker, der vist her må kaldes tvang og klapjagt på de svageste i vores samfund.
Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) konkluderer, at indvandrere og flygtninge på lave ydelser klarer sig dårligere end både danskere og indvandrere på andre kontanthjælpsydelser.
Andre undersøgelser viser, at et økonomisk incitament ingen rolle spiller for at få mennesker i arbejde, men tværtimod skaber stigende sociale problemer og social fattigdom.
Mange af de svageste ledige har andre problemer end arbejdsløshed, såsom misbrug, psykiske lidelser, læse-stavevanskeligheder, manglende uddannelse eller sprogproblemer. Rådet for Socialt Udsatte kritiserer regeringen for at svigte de svageste og efterlyser fastsættelsen af en fattigdomsgrænse i Danmark.
30.000 danskere lever i dag under EU's fattigdomsgrænse. Det er pinligt. Vi svigter de unge, der får afgørende betydning for udviklingen af vores velfærdssamfund. Langtidsledigheden for unge er på mindre end to år steget med 35 procent. Der er sket en eksplosiv stigning på 33 procent, 7.797, (kilde: SiD) i behovet for skolepraktikpladser samtidig med regeringen har skåret 5.000 pladser væk. Over 10.000 unge har forgæves søgt en praktikplads.
Vi kommer til at mangle faglært arbejdskraft og alligevel forhindrer vi de unge i at tage en erhvervsuddannelse. Pinligt. En venstrepolitiker har sagt: politik er at prioritere, livet er at turde tro. Jeg tror ikke på denne regering og jeg forstår ikke dens prioteringer. Stig Rossen har succes i Århus med musicalen Les Miserables. En historie om ærlighed, medmenneskelighed og social forståelse. Om udstødte ’elendige’, der kæmper for social retfærdighed. En kritik af 1800-tallets Frankrig, men stadig en aktuel historie i dagens ramponerede velfærdssamfund. Jean Valjean bevæger sig fra straffefange til borgmester. Et mønstereksempel på regeringens politik om »Noget-for-noget« og at de vil gøre en særlig indsats for de mennesker, der har mest brug for hjælp. Er det andet end floskler, når vi ved at 10 procent af arbejdsstyrken befinder sig på arbejdsmarkedets yderste kant, svarende til 274.900 mennesker? Med stor risiko for varig social udstødelse.
Hvad gør regeringen? De venter på opsvinget og at skattestoppet skal løse problemerne. Regeringen vil belønne den stærke og prygle den svage. Til regeringen kan jeg kun sige: I er elendige.

Claus Andersen
bestyrelsesmedlem i Fribørsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu