Læsetid: 8 min.

DEBAT

Debat
6. januar 2004


At dømme er at drømme
*Det er nu kommet frem, at en (dansk) dommer under et retsmøde for nylig er faldet i søvn.
Lad os ikke dømme manden for hårdt: Det kunne jo være at han trængte til at sove de retfærdiges søvn...

Wilfried Schuhmacher, Gadstrup

Dronningen som muslim?
*Dronningen sagde i sin nytårstale, at man skal »lytte til den anden part... Man kan sagtens komme ud for at være enig med en, som man aldrig havde forventet at dele opfattelse med«.
Hvad nu hvis dronningen kommer til at dele opfattelse med en muslim? Så må hun abdicere. Hun er ifølge grundloven over-hovedet for folkekirken – hun er den eneste i dette land, der ikke har religionsfrihed.

Helgi Breiner, København Ø

Ensidig research
*Den 23. december omtales en strid mellem professor Christen Sørensen og en række andre professorer ved Syddansk Universitet.
Artiklen bærer præg af ensidig research. Anonyme kilder står bag påstandene om at »Christen Sørensen er kendt for at lægge sig ud med mange mennesker på sin vej« og at han er »kantet og krigerisk«. Hvorfor kun bruge disse anonyme kilder?
Man burde have undersøgt, hvordan disse udokumenterede påstande om manglende samarbejdsevne forenes med hans talrige tillidsposter i og uden for fakultetet. Han er ikke blot – valgt – medlem af det samfundsvidenskabelige fakultetsråd i Odense. Han er formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og for Det Rådgivende Udvalg vedrørende Grønlands Økonomi. Han har været formand for Det Økonomiske Råd (overvismand), for bestyrelsen for Københavns Fondsbørs, for Juristernes og Økonomernes Pensionskasse mm.
Hans synspunkter på den overordnede udvikling af Syddansk Universitet falder ikke sammen med nogle af hans kollegers ideer. Og så er det et gammelt trick at beskylde ham for samarbejdsvanskeligheder, når man ikke har saglige argumenter. Det trick burde Information ikke være faldet for, men have belyst den standretsagtige tvangsforflyttelse af en videnskabelig medarbejders personlige papirer. Den er formentlig uden fortilfælde i dansk universitetshistorie.
Man må håbe at den fortsættelse af Informations artikel, der er bebudet, må blive mere nuanceret og oplysende.

Leif Klinken
speciallæge, dr. med.
fhv. dekan for det lægevidenskabelige fakultet ved Københavns Universitet

Matriarkatets pengebegærlighed
*I lyset af Louise Witt-Hansen (Qlummen den 3. januar), der absurd proklamerer, at »seksualiteten er ikke til salg«, er der grund til at nævne, at glædespiger kan ses som udtryk for det onde matriarkats hensynsløse, selviske pengebegærlighed og undertrykkelses-lyst, idet de bruger manden som objekt til at opnå timebetaling på ofte over tusind kroner.
Hvis en rengørings-mafia betaler lidt under fagforeningstariffen, eller en chef misbruger sin status ved forførelse, falder det kæmpe straffe, men ingen straffer en luksusluders ublu optrækkeri og misbrug af en godtroende, ordholdende kuet mands elendige situation.
»Kvinder har altid forstået at blive forsørget« bemærkede Nietzsche tørt, og tilføjede ironisk »glem ej pisken«, for manden er jo det medynkvækkende, svage byttedyr, Den professionelle kvinde er et brutalere rovdyr end nogen bolighaj.
Qlummens gentagne spørgsmål er »om der er begær som ikke bør udleves« og som svar citeres Peter Thielst for at »prostitution er vold mod kvinder«.
I min ordbog må man gøre, hvad man lyster, når man ikke generer andre fysisk, og når man overholder indgået kontrakt, og den SM-købesex, der rummer vold, er sjælden og kan let give en uerfaren pige, der lige har forladt skolen, en fantastisk timeløn på flere tusind kroner.

Bo Warming
København N

Krokodilletårer over Mader
*Kristen Bjørnkjær (KB) begræder i weekendens avis tabet af Jørn Mader som tv-kommentator til årets transmission af Tour de France og sammenligner Mader med den svulstige Rachmaninoff. Sammenligningen er måske ikke helt tosset, omend jeg selv hellere ville sammenligne Mader med Liberace. Kun pga. Maders åndsforladte og malplacerede kommentarer er vi mange cykelentusiaster, som hælder mod Eurosports dækning af begivenhederne, når dette er et alternativ.
At KB også kalder Mader for en »kultfigur i intellektuelle kredse« gør kun ondt værre og siger mere om intelligentsiaen end om Mader.
Både Maders velsignelse og forbandelse er knyttet til Jørgen Leth. Det er nemlig kun i kraft af Leth, at Mader har forsøgt at legitimere sin tilstedeværelse i kommentatorboksen. Mens Leth er en indsigtsfuld betragter af løbet, er Mader en begejstret ignorant, som med årene har forsøgt at integrere en del af Leths udtryk i sin egen sprogbrug. Problemet er blot, at Mader ikke helt forstår betydningen af disse udtryk. Resultatet er en sproglig katastrofe og en pinagtig, tragikomisk ødelæggelse af det danske sprog, som med sin meningsforvirring fjerner fokus fra cykelløbet. Derfor er der kun tørre tårer at græde over tabet af Jørn Mader.
Hvad man i stedet kunne drømme om, var et nyt kommentatorernes Par Nr. 7 bestående af Jørgen Leth og Brian Holm. Det er nemlig folk som både forstår at holde kæft, når det gælder og rent faktisk ved hvad de taler om, når de vælger at bryde tavsheden!

Thomas Hyllested Pedersen
Kbh N

Dyrt for Norge
*I en kæmpe helsidesannonce den 31. december skriver Folkebevægelsen, at Norge og Schweiz har fungeret fint som naboer til EU, og at DK på samme måde kunne indgå aftaler. Det er dog en noget forenklet version, da f.eks. Norges tilknytning til EU er noget vakkelvornt og bestemt ikke noget ønskværdigt.
Sandheden er nærmere den, at Norge har opnået én ting – tab af suverænitet. Siden Norge er med i den såkaldte EØS-aftale (altså det Indre Marked) gør det, at de er forpligtet til at følge de regler,
EU-landene er blevet enige om uden at have den ringeste politiske indflydelse. Det er i øvrigt noget, der sker ganske tit. En opgørelse viser, at Norge har implementeret 3.600 direktiver fra EU siden 1994.
Pointen er den, at forskellen på DK og Norge er, at danskerne har haft indflydelse på direktivets udformning, hvilket Norge ikke har. Med andre ord, er det ikke danskerne, men nordmændene, der har et demokratisk underskud.
Den norske ambassadør i DK har sagt det meget klart: »Nu rejser nordmændene til DK for at få danskerne til at fremføre norske argumenter i EU-hovedkvarteret i Bruxelles. Nu som før er det umuligt at komme udenom danskerne.« Man må sige, at han taler lige ud af posen – Norge får bestemt ikke meget ud af det andet end den lille milliard kroner, de betaler til EU hvert år.
Ærligt talt forstår jeg ikke, hvorfor Folkebevægelsen mod EU vil have at Danmark skal ud af EU, hvis vilkårene og visionerne er så spartanske.

Niels Andersen
gymnasieelev
Kbh. V

Fup eller fakta om efterlønnen
*Er vi ikke blevet hjernevaskede med påstand om, at der bliver mangel på arbejdskraft og efterlønnen er for dyr? Er det fup eller fakta?
Vi har virkelig mange ledige, og for de ældste er det praktisk talt umuligt at finde arbejde. Og det er en alvorlig sag, at der pr. 1. januar 2002 var 101.000 personer ledige i den gode alder 20-34. De var altså på dagpenge, aktivering, orlov og kontanthjælp (Kilde: Arbejdsstyrkestatistik). Tallet er nu formentlig ikke under 110.000 på grund af de mange fyringer.
Det blev oplyst for en tid siden, at antallet af robotter, der erstatter menneskelig arbejdskraft de sidste par år, var forøget med 25 procent. Burde vi ikke få folk i arbejde ved at fordele arbejdsbyrden og derved spare sundhedsudgifter. Og hvad med bedre hjemmeservice, få ventelisterne til sygehuse, plejehjem m.v. væk. Det skylder vi de syge og ældre medborgere.
Er det ikke noget vrøvl at tale om mangel på arbejdskraft og ligeså at efterlønsordningen er for dyr, for uden efterløn ville de samme mennesker være på dagpenge eller evt. førtidspension.
Efterløn udgør 91 procent af dagpenge, så uden efterløn ville statens udgifter være 2,5 mia. kr. større i 2002, og set over alle år siden 1979 ca. 30 mia. kr. Og hvem er så naiv at tro, at arbejdsgiverne uden efterløn ville have efterspurgt mere arbejdskraft?

Jens Chr. Stausholm Christensen
medlem af Grønne Demokrater
Esbjerg V

Svær at sluge
*Ak, at Information afskediger kapaciteter som Per Marquard Otzen, altimens man lader en vis John Iversen brede sig stadig mere i avisens spalter. Redaktør, prøv f.eks. at være opmærksom på dine tæer, mens du genlæser (hele) sidstnævntes tekst om champagne, bragt den 31. december. Nem at drikke, måske, men svær at sluge.

Henrik Gudmundsson
Hellerup

Hvad Bertel Haarder dog skriver
*»Tænk om de agtede mig lige så meget, som jeg agter dem«, de ’forkrampede væg-til-væg-skrivere’ Carsten Jensen og Georg Metz!

Jill Rosenberg
Silkeborg

EU - hvor skal vi hen?
*Information er i gang med at afsøge, hvad nej-siger partierne til EU har som alternativ. Et prisværdigt initiativ. Den 29. december var det Folkebevægelsen mod EU med det nu radikale partimedlem Ditte Staun som talskvinde.
Ditte Staun (DS) og Folkebevægelsen vil have Danmark ud af Unionen og i stedet satse på Nordisk samarbejde, Europarådet, OSCE og et styrket FN. Man kunne retorisk spørge, hvilket Norden? Et Norden, hvor Finland, Sverige og Danmark er med i EU. Man kan også spørge, hvordan en række små lande alene vil kunne styrke FN? Det radikale Venstre ser gerne et styrket FN og flere gensidigt forpligtende handelsaftaler indgået i WTO (FN-organ). Erfaringen viser blot, at de økonomisk stærke lande og ikke mindst USA meler deres egen kage.
Så nævnes i artiklen ønsket om at føre en selvstændig asyl- og flygtningepolitik på et mere humanistisk grundlag i overensstemmelse med FN’s regler. Her må man blot konstatere, at Danmark er udenfor denne politik i EU i kraft af vores forbehold. Jeg finder det helt nødvendigt i en verdensdel at samarbejde om dette spørgsmål. Alternativet er, at vi eksporterer problemerne til hinanden og lader asylanter og flygtninge i stikken. Så igen er min konklusion, alternativet til EU er ikke acceptabelt.
En social, miljømæssig og økologisk bæredygtig udvikling står også som et mål for DS. DS har åbenbart ikke læst målsætningerne i den gældende Amsterdamtraktat eller det nye forslag fra konventet til en ny grundtraktat art. 3 stk. 3, hvor der står:« Unionen arbejder for et Europa med bæredygtig udvikling baseret på en afbalanceret økonomisk vækst, en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne, hvor der tilstræbes fuld beskæftigelse og sociale fremskridt og et højt niveau for beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten. Det er vel at mærke ikke kun ord, når vi ser på den hidtil førte politik.
Så slutter DS af med at henvise til, at alternativet kan være en eller anden handelsaftale med EU i lighed med Norge og Schweiz. Situationen for Norge er, at de er helt uden indflydelse på ny lovgivning indenfor det indre marked, bortset fra lobbyisme, men forpligtiget til at implementere nye direktiver. Danmark sidder med ved bordet omkring disse forhandlinger – både i ministerrådet og med folkevalgte repræsentanter i parlamentet, der er medlovgiver på alle disse spørgsmål. Hvor finder DS i internationale forhandlingsmiljøer en mere demokratisk beslutningsproces?
Jeg vil opfordre Ditte Staun og andre vildfarne radikale til at besinde sig og analysere situationen påny. I min optik er de skitserede alternativer ren og skær ønsketænkning uden hold i virkelighedens verden. EU er et godt skridt på vejen til et fredeligers Europa og til en styrkelse af FN.

Keld Kollerup Kvist
EU- kandidat for Det Radikale Venstre

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her