Læsetid: 8 min.

DEBAT

Debat
5. januar 2004


Løn til eftertanke
*EU modstanderne kritiserer altid EU’s høje lønninger og bruger det i argumentationen mod EU. Gad vide hvor meget en FN-ansat får mere i løn? Skal vi også være mod FN? Lad os hellere være tilfredse med, at den gode løn forudsætter og hænger sammen med dygtige medarbejdere.

Niels Andersen, Kbh. V

Lønligt håb afsløres
*Man må håbe – til trods for rigets ringe tilstand – at Information, respektive Trads bringes gennem nåleøjet i tro på en fremtid, der – trods alle nedgørelser – fortsat
er til stede.
Godt nytår til Information!

Venligst Ole Kløcker

Spørgsmål til Nyt Europa
*Jeg har med interesse fulgt Nyt Europas angreb på unionsmodstanderne i Enhedslisten her i Informations spalter. Nyt Europa vil have centrum-venstre-vælgerne til at bakke op om EU’s unionsudvikling. For kun med et stærkt EU kan vi tæmme storindustrien og de rå markedskræfter samt skabe et solidarisk samfund, lyder argumentationen.
Alt sammen meget smukt. Men alarmklokkerne begynder at ringe hos mig, når det er Dansk Industri, Finansrådet og Landsbrugsrådet, der sponsorerer Nyt Europas kampagner.
Vil storkapitalen virkelig være med til at tæmme storkapitalen – og vil storbankerne og storlandbruget virkelig betale for det? Eller er Steen Gade, Christine Antorini og Jacob Erle blot nyttige idioter for andres interesser?

John West Nielsen
Kbh.

Klynkeprisen
*Årets klynkepris må indiskutabelt gå til den hær af sorte orker, der er faret gennem Informations spalter efter afsløringen af Henrik Gade Jensen.
I årevis har samme sorte-hær serveret afsløringer om, hvad NN vist nok sagde eller skrev eller var medlem af i 1974. Og sig så undskyld! Angrer du?
Og så kommer en lille, troskyldig Informations-journalist og bruger samme lurv på et medlem af ork-hæren. Ovenikøbet én, der i modsætning til 74-armeen havde både magt og indflydelse. Og sikke dog en tumult og skrigen, der blev.
Tak til Information, der om nogen tør, hvor andre tier i disse år. En særlig tak til Georg Metz. Dit intermetzo den 19. december: ’Vindens retning’ er hængt op herhjemme og er pligtlæsning for vore borgerlige venner, inden de får adgang til middagen. Og tænke sig at have evnen til at gøre diskriminationsminister Haarder så eddikesur, at han er nødt til at gylpe surheden op i et læserbrev den 31. december.
Jeg glæder mig til at forny mit abonnement i det nye år.
 
Lennart Holm
klinikchef
Fakse Ladeplads

Løg og løgn
*For hvert lag du skræller af løg(n)en, jo mere svier det i øjnene. 2003 har været et år i løg(n)ens tegn eller en periode, som vil blive husket mest for manglende rettidig omhu med sandheden. Året startede med oplægget til krigen mod Irak. Først blev FN’s våbeninspektører underkendt og falske rygter smedet både omkring masseødelæggelsesvåben samt hjælp til terror. Herpå blev smålande med ansøgninger i IMF med lidt armvrid tvunget til at bakke op. Til trods for, at der stadig manglede konsensus, besluttede USA at starte sin egen krig med opbakning fra England og med Danmark som hylende medklapper og lidt forsinket deltagelse med en sølle ubåd.
Krigserklæringen skulle hentes hjem med DF som ankermand til Danmarks første rigtige Korstog siden Estlandstoget i 1219, hvor Dannebrog efter historien (skrønen) faldt ned fra himlen. Og DF har vel som tak forventet et nyt flag fra Gud Herren, med en mere sortrød farve som passer bedre til præstefætrene og den Camreske folkesjæl?
Som en foreløbig tak har jakkesætsministeren været til morgen-brunch hos Bush. Forhåbentlig var pølserne ikke af plastic som thankgivings-kalkunen.
2003 var også året, hvor statsministeren forsøgte sig som historiefortolker ved at skrælle løgen indefra (demontere sandheden) og søsætte et scenarium vendt på hovedet om forholdene under krigen (43), og ligeledes året, hvor de ’lærde’ strides om at tilrane sig penge til at være bestemmende omkring efterkrigstidens historiske slutresultat i overensstemmelse med egen facitliste.
2003 var vel også året for de store hvidvaskninger og behov for store tæpper i efterrationaliseringen efter krigen? Det var også året, hvor kulturministeren så fantasi-lygtepæle, lagde grunden til Disneyfisering af de æterbårne medier og hvor skyggen fra Murdocks medievinge også blev en dansk virkelighed.
Mit nytårsønske er lidt mere sandhed!

Bent Brogaard
Galten

Hvem betaler prisen?
*Regeringen og Dansk Folkeparti har som led i finanslovsforliget 2004 vedtaget en forsøgsordning, hvor boligselskaber eller kommuner kan søge om lov til at sælge ud af landets 500.000 almene boliger til de lejere, der ønsker/har råd til at købe deres bolig.
Pengene fra salget skal bruges til at bygge nye boliger og renovere eksisterende, selv om alle godt ved, at pengene ikke rækker til at bygge det samme antal, som der bliver frasolgt efter landinspektører, valuarer, ejendomsmæglere og tinglysningskontorer har fået deres del.
Hvis salget tager fart, bliver de store tabere folk på ventelisterne, arbejdsløse, førtidspensionister, folkepensionister, studerende, flygtninge/indvandrere og andre, der ikke har råd til at købe deres bolig. Som en konsekvens af dette vil antallet af hjemløse vokse eksplosivt, kriminaliteten stige og utrygheden brede sig. Ja, du kan jo selv regne videre på det.
Prisen på boligerne skal fastsættes til markedsprisen, og her ved vi af bitter erfaring fra bla. Stockholm og London, at det ældre eftertragtede byggeri (med lav gæld i ejendommen) i de centrale bydele bliver solgt hurtigst, for her bor allerede et større antal bedre bemidlede, som har råd til at købe for evt. senere at sælge med et stort økonomisk udbytte.
Alene tilbage står eks. så det nyere betonbyggeri (med stor gæld i ejendommen) i udkantsområderne, som i forvejen ikke er eftertragtet, og hvor de dårligst bemidlede allerede bor i stort overtal. Få af disse boliger vil blive solgt og konsekvenserne vil være en yderligere tilstrømning og koncentration af fattige til de meget få tilbageværende lejeboliger, kommunen kan anvise til med en stadig større ghettoisering, øget kriminalitet og mistro til autoriteter/myndigheder og dermed en større nedslidning til følge i disse områder.

Mette Rasmussen
Frederiksberg

Bilerne ud af byen
*Knaldgodt nytårsforslag til Københavns og Frederiksbergs borgmestre.
Således vil I kunne afhjælpe mange problemer på folkesundhedsområdet, f.eks.overvægt, allergier, luftvejssygdomme, stress, lemlæstelse og død:
1) Lav en parkeringsplads for hvert boligkvarter og forbyd parkering på gaden.
2) Lav parkeringer ved bussers endestationer og ved de ydre S-togs- og Metrostationer, opkræv zoneafgift for bilkørsel i byen og forbyd biler i centrum.
3) Stil brugervenlige cykler til rådighed, cykler med god, bekvem plads til bagage og med regntøj som tilbehør. Gør alle cykelstier bredere.
De mange penge, der bliver sparet på sundhedsbudgettet vil snart have opvejet udgifterne til disse trafikale omlægninger. Så kunne I bekoste udarbejdning af brint som drivmiddel og sænke skatten for bilhandlere, så de fik råd til at omlægge forretningen til handel med sundere befordringsmidler.

Doris Kruckenberg
cyklist, Frederiksberg

Ingen dialog med Haarder
*Bertel Haarder beder i et læserbrev den 31. december Georg Metz om at gøre det tankeeksperiment »at jeg er et lige så hæderligt og velmenende menneske som han selv«. Det kunne der måske »komme en fornuftig dialog ud af.«
Jeg er enig med Haarder om at demokratiet grundlæggende bygger på respekten for modstanderens gode vilie. Men hvor langt skal man gå, når man skuffes i denne antagelse?
Som amtspolitiker forsøgte jeg tre gange at få en fornuftig dialog med undervisningsminister Haarder, men blev hver gang mødt med en blanding af forkerte facts, rent vrøvl og mistænkeliggørelse af mine motiver.
Derefter besluttede jeg at opgive at få en fornuftig dialog med samme.
Jeg er faktisk en stor Georg Metz-fan.

Knud Jacobsen
Ulfborg

Tvang
*Per Lund-Rasmussen har åbenbart et eklektisk forhold til begrebet ’tvang’ (Information 31. december): At forældre melder deres børn ind i folkekirken ved at få dem døbt er tvang, at melde børnene ind i noget generalpræventivt er ikke tvang. Hvad der fortjener kvalitetsprædikatet generalpræventiv skulle hænge sammen med, at vores tilværelse er ’postkristen’.
Det er da en lige så fladpandet generalisering som den med, at Danmark er ’et kristent land’. Vores vilkår er en pluralistisk og multikulturel verden, der er mange måder at begribe tilværelsen på, og hvis det er tvang at give sit verdensbillede videre til sine børn, så er jeg sgu lige ved at tro, jeg går ind for tvang.

Søren Holst
Valby

Fogh italesatte et racedelt Danmark
*Var statsministerens nytårstale tam og intetsigende? Fogh fik da i den grad italesat et racedelt Danmark til erstatning for klassesamfundet.
Man har den danske solskinshygge: »Vi har afskaffet klassemodsætningerne, så vi danskere udgør et forenet folk, et samfund, der bygger på frihed, frisind og fællesskab«. – Der røg Brians frihedskrig mod de venstreorienterede. De allierede sorte præsters kamp mod det kulturradikale frisind. Hans eget oprør mod fællesskabets lighedstyranni. Og vores klassekamp.
Alle disse uenigheder og konflikter ofres på danskhedens alter for at fremmane den dæmoniserede ghetto. Ghettoen, hvor børnene vokser op uden at lære ordentlig dansk, omgivet af forhærdede kriminelle, og hvor de danske værdier: frihed, frisind og fællesskab – det sidste er her vekslet til »den danske lighed« – forveksles med tomhed, vægelsind og ligegyldighed.
Vi benægter ikke de alvorlige sociale og kulturelle problemer i Gellerup, Volsmose og Mjølnerparken. Vi angriber den unuancerede umenneskeliggørelse og det danske patent på nogle universielle værdier, som Brian, de sorte præster og Fogh ironisk nok ikke har det særlig godt med, hverken på det ideologiske eller praktiske plan. Synderegisteret er i sandhed langt, når man kigger tilbage på året, der gak.
Vi ved fra vores hverdag, at der også er danske børn, som er sprogligt understimulerede og har alvorlige adfærdsmæssige problemer. Rockerne og deres supportbander af unge danskere optræder fra tid til anden på forsiden, men står uden for samfundsanalysen af Danmark. Den »hvide« underklasse med massive sociale problemer forsvandt fra offentlighedens søgelys, da underklassen fik et alvorligt tilskud fra farvepaleten og kunne gøre problemerne til et spørgsmål om en fremmed kultur.
Andre steder end i Nytårstalen hører vi da om hjemløse, narkomaner, drikfældige, ensomme og hjem, hvor der ikke bliver taget vare på hinanden, og børn bliver fjernet. Det har man forstået mere eller mindre totalt at sygeliggøre, for dansk eller ej fattigdom på introduktionsydelse, bistand, pension, understøttelse eller mindsteløn eksisterer ikke længere i velfærdsstaten på trods af, at disse former for indkomster sakke længere og længere bagud i forhold til alle andres.
Det moderne politiske budskab er det racedelte Danmark. Det kan samle en stor og stærk højrefløj.

Pia Weise Pedersen
børnehaveklasseleder
Per Bregengaard, uddannelses- og ungdomsborgmester
(Enhedslisten)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her