Læsetid: 6 min.

DEBAT

24. januar 2004


Terrorbekæmpelse
*Det forlyder, at det civile beredskab – tidligere Civilforsvaret – nu skal underlægges forsvarsministeriet. For at gøre terrorbekæmpelsen mere effektiv, siger man.
Pas hellere på derude – i De Danske Skytteforeninger, i Frelsens Hær og i Kirkens Korshær! Må jeg foreslå en endnu mere effektiv bekæmpelse af tidens krigerisk-
hysteriske terrorgalskab: Lad os bortstemme det, os alle terroriserende folketingsflertal ved næste valg!

Flemming Schreiber Pedersen

Markedsmenneske
*Velkommen til forbrugssamfundet. Vi har ikke brug for dig.
Kun dine penge.

Ole Wesenberg, Århus C

Informationssamfund
*Der er mange der har noget at sige i dag
der er mange der ikke eksisterer hvis de ikke siger noget
der er mange der siger noget på tv
der er mange der har tv
der er mange der er i tv
der er rigtig mange der ikke kommer i tv
med mindre de dummer sig
der mange der dummer sig
der er mange der har noget at sige i dag

Alan Hammerlund

Det kører for Fogh
*Regeringens råd lyder: Køb en bil i stedet for at bruge de alt for dyre busser og tog. Det må være derfor Fogh tager del i World Economic Forum, for her tænkes store tanker, der bestemt ikke forholder sig til de små.

Ole Kløcker, Kbh. V

Elastik i metermål
*Et flertal i Folketingets Europaudvalg har vedtaget at støtte EU-parlamentets beslutning om en lønforhøjelse til MEP’erne, så Danmarks regering på rådsmødet 26. januar kan stemme for lønforhøjelsen. For danske medlemmer er det en lønstigning på mellem 50 og 140 procent (afhængig af beskatningsformen).
Europaudvalget anfører, at der »til gengæld bliver ryddet op i de mange forskellige muligheder for at hæve penge ud over lønnen« (rejser/dagpenge).
Europa-udvalgets begrundelse er en fatal fejlopfattelse. Så sent som 21. januar bekræftede parlamentets retsudvalg, at parlamentet også fremover vil have frie hænder til at opretholde de nuværende frynsesystemer. Det sker via artikel 21 i statutten. Her findes reglen om medlemmers ret til godtgørelse af omkostninger i forbindelse med hvervet. Med den tilføjelse, at parlamentet bestemmer, »i hvilke tilfælde det er hensigtsmæssigt, at godtgørelsen ydes i form af et fast beløb«.
Der findes bastante vidnesbyrd om flertallets hensigter: Under afstemningerne i juni og december 2003 var jeg medforslagsstiller til ændringsforslag, der ville udelukke rejsegodtgørelse ud over de faktiske udgifter. Forslagene blev nedstemt med solide flertal. Skamløst, men sandt.
Det er bevægende – men noget skræmmende – at Folketingets markedsudvalg tillægger EU-parlamentet skruppelløse flertal den faste karakter, der kræves for at sælge elastik i metermål.

Ole Krarup,
EU-parlamentet
Bryssel

Hypotetisk
*Den 21. januar kommenterede magister Ib Nyhus (IN) de aktuelle planer om en nærmere udforskning af planeten Mars. Læsningen af indlægget fik mig til at tænke på tidligere tider, hvor det ikke var muligt af afslutte en uddannelse på et af vore universiteter uden at have bestået en eksamen i det alment dannende fag, der blev kaldt filosofikum. Indeholdt i dette fag var en introduktion til den klassiske logik, og hvis nu IN havde taget sin magisterkonferens dengang, så ville han ikke flere gange i sit indlæg have nævnt at denne eller hin hypotese kunne bekræftes.
En hypotese kan jo aldrig bekræftes; man kan eventuelt afkræfte en hypotese eller til nød sandsynliggøre den. Skulle det vise sig, at en fremtidig undersøgelse af omgivelserne på Mars skulle påvise, at der findes eller har eksisteret en form for liv på planeten, så vil det jo derved være afkræftet, at livet er unikt for Jorden. Og det kunne dog, alt efter gemyt naturligvis, være ret så interessant at få konstateret.

Kjeld Frellesvig
lærer

Evigaktuelle PH
*Rune Lykkeberg lader det i sin forsideleder den 20. januar fremgå, at Poul Henningsen mente, at enhver provokation er kunst. Latterligt i dag siger rl og gør PHs kunstsyn til et argument for børneporno. Lykkeberg ville have ret, hvis det nævnte udsagn var PH's eneste kriterium – men det er det jo ikke. PH skrev i snesevis og sikkert også i hundredvis af artikler og kronikker om sit kunstsyn, der var langt mere kvalificeret; centralt mener jeg står, at han ville have, at kunsten skal befordre menneskers tanker om og krav til tilværelsen.
Du er aktuel som altid, PH.

Mogens Lindstrøm
Nibe

Tissemand og bar røv
*Vi har kunnet følge de bedagede brushoveder Søren Krarup og Ole Grünbaums drabelige dueller, som de udkæmper ved deres respektive skriveborde.
Søren lagde ud mod den kulturradikale, Bernadotteskolen, ved at kalde dens leder, C.C. Kragh-Müller for (demokra)tissemand i sin bog Demokratisme!
Ole var mere radikal, kaldte sin bog Provokér, og viste samfundet sin bare røv ved sit mediestunt i Radikal Ungdom!
Siden har Søren studeret teologi og gudelighed og forlagt sin praktiske gerning til kirkerummene. Ole flyttede i åndeligt religiøst kollektiv, asram, og dyrkede det dengang religiøse alternativ, ’den lille fede’. Senere flyttede han ud i det virtuelle rum og blev selv guru. Ole mener, at vi andre med visioner om at forbedre Danmark ingen vegne kom: »Det lykkedes heldigvis ikke med den politiske del af 68-revolutionen«.
Sammen er de enige om, at »modspil til de livsfarlige utopier er det (af gud?) givne, der er det konstrueredes modsætning«. Ellers »ville vi helt sikkert have fået noget værre end det gamle«.
Søren skriver om Ole: »Hans skildring af nutiden er ikke uden videre ved siden af. Bortset fra i det helt grundlæggende«. Sic. Ole skriver om Søren: »Krarups ideologikritik er faktisk både berettiget og vedkommende«. Også sic. Således kan de to kamphaner til stadighed holde gryden i kog.

Robert Refby

Søren Krarup og jøderne
*Da Søren Krarup udgav sin første bog Harald Nielsen og hans tid i 1960 var han en ung mand i begyndelsen af 20’erne, hvilket måske kan forklare, men næppe undskylde, hans ordvalg, herunder at Georg Brandes p.g.a. »af sit jødiske blod var […] uden pietet for og samhørighed med landets fortid«.
Men hvis man skulle forledes til at tro, at Søren Krarup siden har ændret synspunkt, eller blot modereret dette, tager man grundigt fejl. Af side 107 i erindringsbogen I min levetid – 60 års Danmarkshistorie fra 1998, hvor Krarup må betegnes som en moden mand, fremgår det:
1. at Søren Krarup fortsat mener at Georg Brandes’ jødiske baggrund »utvivlsomt« var »noget afgørende«,
2. at Harald Nielsen (kun?) »med nogen ret« kan betegnes som antisemit, – desuagtet at denne under besættelsen foreslog at jødestjernen skulle indføres i Danmark, inden tyskerne selv forlangte det, samt endelig
3. at dette (igen kun?) var »fatalt«, fordi Harald Nielsen fremturede med sin antisemitisme mens Danmark var besat og Hitler var i fuld gang med sin »Endlösung der Judenfrage in Europa«.
Betegnende nok nævnes den (set fra nazisternes synsvinkel) mislykkede jødeaktion ikke med ét ord i afsnittet om besættelsestiden i samme bog, hvor der ellers skrives meget om manglende mod i Danmark under besættelsen. Hvis der var noget tidspunkt i løbet af disse fem forbandede år, hvor danskerne i stort antal udviste sand civilcourage, så var det i forbindelse med tyskernes forsøg på at arrestere samtlige jøder i Danmark med det ene formål at deportere dem til de berygtede KZ-lejre.
Det lærte jeg (årgang 1952) i skolen, der i min barndom jo endnu var så velsignet uinficeret af de kulturradikale og studenter-oprørerne: altså præcis den skole Krarup (skam)roser i kapitlet »Skolen« i samme bog. Så han må da ved gud have hørt om hvad der hændte i oktober 1943, og hvad dét, dengang som i dag, betød og betyder for danskernes selvforståelse og selvværd samt, ikke mindst, for Danmarks anseelse i udlandet.
Netop den kendsgerning, at danske over en bred kam var villige til at løbe en særdeles alvorlig risiko, fordi de simpelthen ikke ville acceptere at naboen, genboen, kollegaen eller den medstuderende – kort sagt det vi på godt dansk kalder medmennesket (i den kristne terminologi »næsten«) – skulle sendes til mishandling og død alene på grund af dets race og religion, er ellers en enestående anledning til at være stolt af at være dansker.
Jeg antyder ikke hermed, at Søren Krarup er antisemit. Men han skylder os en begrundelse, ikke blot for sin dybe fascination af Harald Nielsen, men også for dennes lige så dybe sympati for Hitlers og nazismens racelære, det udviste »mod« under besættelsen ikke at forglemme. Det ville også være en oplagt lejlighed til at redegøre for sit eget nuværende syn på jøder og andre »kættere« eller »vantro«.

Niels Høirup
Nyborg

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu