Læsetid: 8 min.

DEBAT

21. januar 2004


God tur
*Det forlyder at præsident Bush agter at invadere planeten Mars og drage af sted snarest.
Vores statsminister melder sig vel så, vanen tro, som frivillig raketgast.
Efter sigende gror der ikke engang peber deroppe.

Finn Holten Hansen, København N

Balladen i Stockholm
*En svensk-israelsk kunstner er med rette forfærdet over, at Israel har angrebet ham for at glorificere terror og massemord. Man glemmer i den israelske regering at man aldrig har fordømt bosætterne i Hebron, som har glorificeret en massemorder med navn Goldstein, som i en moske i Hebron havde nedskudt mange bedende palæstinensere. Man har oprettet et heltegrav for ham. Dengang lige efter drabene talte man om, at det var nødvendig at de rabiate bosættere forlader Hebron, men det har man hurtig glemt igen.

Ulla Jessing, Virum

Inte(t)gration
*Jeg skal strammes, sagde skruen
og gik helt over gevind

Lars Ulrik Kyhn, Kbh. V

Væk med engelsk
*Integrationsministeren vil gerne have flere udlændinge ind på Social- og Sundhedsskolerne. En vigtig årsag til, at mange studiepladser står tomme, er at der kræves 9. klasses eksamen i engelsk for at læst til Social- og sundhedshjælper.
Det er et nyt krav, som måske i virkeligheden er blevet indført for at forhindre, at udlændinge får uddannelse og arbejde. Det er da heller ikke logisk, at man skal have 9. klasses eksamen i engelsk for at blive bager, tømrer eller damefrisør.
En flygtning fra Yemen f.eks. kan sandsynligvis ikke engelsk og er på den måde helt meningsløst udelukket fra arbejdsmarkedet. De tåbelige engelsk-krav må fjernes. Ellers er det hykleri, når regeringen siger, at den gerne vil have flygtninge og indvandrere i arbejde.

C.-E. Hamle
Silkeborg

Afsløringerne fortsætter
*For nylig viste det sig, at Haarder og Folkepartiet slet ikke er interesserede i at standse nedbrydningen af Det Danske (de har f.eks. ikke indført, at man for at blive statsborger skal aflægge faneed ... siden har Folkepartiet ganske vist krævet, at man skal kunne kristendommens historie i Danmark, men det er nok på skrømt). Og så troede vi, at nu kunne der da ikke være flere forrædere, men ak:
»Amerikanske eksperter afviser, at der er krigsgas i ammunition, som danske soldater fandt nedgravet i Irak i sidste uge«, skriver pressen den 15. januar.
Nu er vi altså helt alene! Også amerikanerne viser sig at være med i komplottet, der vil snigløbe os – for vor statsminister har jo selv sagt, at »Irak har masseødelæggelsesvåben. Det er ikke noget, vi blot tror. Det er noget, vi ved«.
Her har vi altså beviset på, at amerikanerne lyver – for vi véd simpelthen, at vi har ret.
Vore danske aviser skrev jo selv – så sent som dagen før – hvad vore danske soldater også selv sagde: at der var blistergas i granaterne. Hvordan tør amerikanerne så sige, at det var der ikke?!
Men NB!: Det var amerikanske eksperter, der sagde det! Oh, ak! – selv vore strålende allierede har disse slyngler, smagsdommerne, infiltreret. Men vi danske må bare holde fast i, hvad vi véd: sandheden!

Uffe Andersen
Aabyhøj

Ytringsfrihed på dagsordenen
*Ytringsfrihed er på dagsordenen alle vegne. Ikke alle har lige klargjort for sig selv, hvad den drejer sig om, da vi jo betragter den som en selvfølge.
I den anledning kan det være godt at repetere en klog mands ord om retten til at ytre sig. Han er tilmed fra det forfærdelige USA, men fra en tid, hvor den slags blev taget alvorligt i verdens største demokrati.
Det er den tidligere ameri-
kanske højestretsdommer, William Douglas, der engang skrev: »Ytringsfriheden skal indbyde til diskussion. Den når sit højeste mål, når den frembringer uro og skaber utilfredshed med tingenes tilstand eller ligefrem får folk til at blive vrede. Det skrevne ord er ofte provokerende og udfordrende. Det kan ramme fordomme og forudindtagethed og få skelsættende virkninger, således at det får folk til at acceptere nye ideer.«

Erik Svarre
journalist, Børsen

Priskonkurrence skader ikke u-lande
*I Informations forsideartikel ’Dansk krejlergen koster børn dyrt’ (15. januar) interviewes en købmand, der er frustreret over at danskerne ikke vil betale nok for hans varer.
Synspunktet er, at danske forbrugeres forkærlighed for billige varer tvinger virksomhederne til at lægge produktionen i Asien, hvor arbejdsforholdene efter dansk standard er elendige.
Så hvad er præcis Informations (og købmandens) pointe her? At forbrugerne burde betale mere, så produktion og arbejdspladser fortsat kan være forbeholdt den rige del af verden? Hvad tror I u-landene selv mener om det synspunkt? Har I overhovedet spurgt dem?

Jesper Ib
mod-attac.dk

Copenhagen Confusion
*Institut for Miljøvurdering og The Economist præsenterede den 13. januar deres planer for ’Copenhagen Concensus’. Det Økologiske Råd ser positivt på, at store globale spørgsmål som sult, kloakering, og klimaændringer diskuteres. Men projektet er galt tænkt – at de 10 problemer kan koges ned til kun at handle om økonomi. Der er sammensat et panel af udelukkende økonomer, og der simuleres et spil, hvor panelet skal fordele 50 mia. dollar på de 10 problemfelter.
Man ser bort fra, at problemerne kan løses i sammenhæng, samt at ikke alle løsninger koster penge. F.eks. vil investeringer i energibesparelser være rentable på længere sigt og vil ikke ’stjæle’ midler fra løsningen af de øvrige problemer. Manglende løsning af nogle problemer vil forstærke andre. Hvis klimaforandringerne får frit løb, vil det øge tørkeproblemerne, hvilket forstærker sulten og manglen på rent vand.
De 10 problemer er et mix af her-og-nu spørgsmål, f.eks. voldelige konflikter og langsigtede problemer, f.eks. klimaændringer. Hvis man vil sammenholde disse problemer ved hjælp af en cost-benefit betragtning, vil resultatet være helt afhængigt af hvilken diskonteringsrate panelet vælger. Vælger de f.eks. 5 procent, som man ofte gør, vil de langsigtede problemer fremtræde ligegyldigt, da omkostningerne næsten forsvinder ved tilbagediskontering.
Konferencen sætter vigtige spørgsmål til debat, men hvis der skal komme et brugbart resultat ud, stiller det store krav til panelet om at bryde den skævhed, som på forhånd er lagt ind i konferencens koncept.

Christian Ege
formand for Det Økologiske Råd

Sammenbruddet et vendepunkt
*Sammenbruddet i forhandlingerne om en EU-forfatning på topmødet i december kan gå hen og blive et skelsættende vendepunkt i den stadige integration i EU. I JuniBevægelsen hilser vi sammenbruddet med glæde.
Sammenbruddet er nemlig ikke alene et resultat af kampen om magten mellem de store landes statsledere. Bagved ligger også en stigende modstand mod en EU-stat i de europæiske befolkninger. Samtidig er der et stærkt stigende krav om at forfatningen i givet fald skal til folkeafstemning.
Polens statsleder har meddelt, at ændringer i Nice-traktatens stemmeregler vil medføre, at den nye EU-Forfatning skal til folkeafstemning i Polen.
I Frankrig har samtlige politiske partier overfor præsident Jacques Chirac tilkendegivet at de ønsker at EU-forfatningen skal godkendes ved en folkeafstemning.
I England er premierminister Tony Blair presset af oppositionen på kravet om folkeafstemning, og en underskriftindsamling er sat i gang af flere oppositionsgrupper.
JuniBevægelsen ønsker EU-forfatningen helt taget af bordet.
Det gøres bedst ved på forhånd at sikre at det bliver befolkningerne i EU-landene, der får det endelige ord.
JuniBevægelsen vil nu iværksætte en underskriftindsamling for kræve EU-forfatningen til folkeafstemning i alle medlemslande samtidig.
Vi er overbevist om at folkeafstemninger vil nedstemme det stærkt centralistiske forslag til en EU-forfatning – og under alle omstændigheder bør det være en selvfølge at det er befolkningerne, der får det endelige ord i noget så vidtgående som en forfatning for en EU-stat.

Bent Hindrup Andersen
medlem af EU-parlamentet for JuniBevægelsen (J)

Besættelse
*150.000 soldater indtog og besatte Irak. Den militære tilstedeværelse nødvendig i årevis fremover, siger Rumsfeld. Bush vil kontrollere Mellemøsten og olien for sig selv og vennerne i olie- og våbenindustrierne 1.000 politifolk træner intenst. De skal indta’ og besætte Christiania. Den politimæssige tilstedeværelse vil blive massiv og længerevarende. Christiania er et mindre område med bl.a. hash og skæve eksistenser – de sidste må ulighedsminister Kjær ta’ sig af. Hash henvises til Hjørring, Holte, Herlev, Harlev, Hørsholm, Høng, Herstedvester... Areal henvises til grundspekulanter, byggematadorer og Dansk Industri. Regeringen er besat af egne løfter, Fogh har fuld kontrol.

B.F. Jensen

Byråd på frøjagt
*Der hersker nærmest er euforisk stemning i Gladsaxe byråd i denne tid, årsagen er, at der efter flere års stagnation i boligbyggeriet nu synes mulighed for at opføre 600 boliger i TV-byen i takt med udflytningen af DR til Ørestaden.
Baggrunden for euforien er efter min opfattelse værd at dvæle ved. Den har fået alvorlige konsekvenser for planlægningen i hovedstadsområdet og muligvis for naturbeskyttelsen.
En af betingelserne for DR’s udflytning til Ørestaden er, at DR selv skaffer 600 mio. kr. til delvis dækning af omkostningerne ved udflytningen. Desværre for DR kan TV-byen langt fra indbringe 600 mio. kr. med de restriktioner, den p.t. er omfattet af.
Men det har vist sig, at de ansvarlige myndigheder havde en plan for det ’lille’ problem.
Først og fremmest var TV-byen væsentlig begrænset af, at den ikke er placeret stationsnært. Efter princippet om stationsnærhed måtte man ikke i Københavns Amt tillade nyetablering af boliger og kontorvirksomheder, hvis afstanden til en S-togsstation overstiger 1.000 meter.
Indtil sagen om TV-byen viser sig i horisonten, blev princippet håndhævet rimelig strengt af Miljøministeriet.
Men heldigvis for DR opstår der en sag i Tåstrup om opførelse af seniorboliger, som heller ikke var placeret stationsnært. Naturklagenævnet underkender planerne, hvorefter HUR kan gå i gang med at bane vejen for TV-byens omdannelse.
HUR’s taktik går ud på at åbne for øget byggeri i nogle nærmere bestemte kommuner. Angiveligt fordi der ikke er nok plads til boliger. Nu kan man jo ikke nøjes med at favorisere visse kommuner med øgede byggemulighe-der, og derfor måtte kommunerne i Københavns Amt også tilgodeses; men princippet om stationsnærhed spærrede for vejen frem.
HUR er imidlertid en handlekraftig institution, og et tillæg til regionplanen ophævede reelt princippet om stationsnærhed, hvorefter Gladsaxe kommune fuldender projektet med tillæg nr. 20 til Kommuneplanen og en lokalplan, der skaber mulighed for opførelse af 600 boliger.
Økonomien i udflytningen af TV-byen er sikret.
Der er imidlertid et problem, som både HUR, Gladsaxe kommune og aturklagenævnet hidtil har valgt at overse.
I TV-byen er der ret store områder, som har stået ubebygget i årtier. Der drejer sig bl.a. om et vådområde. Trods dokumentation benægter HUR eksistensen af vådområdet, som udslettes af Gladsaxe kommunes lokalplan.
I september 2003 besøgte jeg og en naturkyndig person vådområdet, og vi fandt i løbet af mindre end en time et par eksemplarer af dyrearten spidssnudet frø, der er omfattet af EU’s habitatdirektiv, der forbyder forringelse af frøens leveforhold.
DR står altså pludselig til at miste muligheden for at score 600 mio. kr.
Hvordan myndighederne vil knække denne nød, ligger hen i det uvisse; men jeg venter spændt.

John Damm Sørensen
Kgs. Lyngby
Hørsholm

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu