Læsetid: 9 min.

DEBAT

20. januar 2004


Borgerlig uanstændighed
*Vi er nu blevet vidner til det største angreb på de fattigste i Danmark i nyere tid. Regeringen og Dansk Folkeparti skærer ned på støtten til den offentlige transport. Det er lig med at udskrive en ekstra regning til de fattigste. Det er de studerende, arbejdsløse og ældre, der betaler. Samtidig vil man udbygge motorvejsnettet – hvordan bliver det mon finansieret? Er det borgerlig anstændighed, eller er det den omvendte Robin Hood, der er på færde?

Jonas Toubøl, medlem af SF’s Ungdoms Landsledelse

Hvor blev Kyed og Marquard af?
*Det har altid trukket i mit smilebånd, når jeg i vrede læserbreve mødte skarpladte trusler som »mangeårig abonnent opsiger Information«. Men nu hørte jeg, at jeg selv præsenterede mig i samme tonefald over for jeres venlige receptionist. For os, der har holdt Information hele vores liv, er det vores eneste våben.
Hvis I vil beholde jeres læsere i en stadig kamp om vores gunst, er mit råd, at I holder fast i jeres særpræg. Jeres faste skribenter – gamle og sære som de sikkert er – det er dér, hvor i blandt andet skiller jer ud fra mængden af uendelige avissider. På Politiken kan vi ikke kende den ene journalist fra den anden. Vi lærer dem sjældent at kende. Og vi holder ikke af dem. Derfor er det med sorg og irritation, at jeres receptionist kan bekræfte mig i min formodning: I har fyret både Flemming Kyed og Per Marquard Otzen. De to personligheder var en grund til at holde – og holde af – Information. Nu sidder jeg så tilbage med en tyndere avis, hvor der savnes en begavet og humoristisk pen, en kær ven man glædede sig til at gense hver uge. Hils den snakkesaglige og alle de andre fra mig!
Et andet særkende ved jeres avis var Per Marquards streg. Vi bombarderes med fotos fra billedarkiver. Marquards illustrationer fortalte ofte mere end en lang artikel. Hans pen spidder og ætser. Receptionisten kunne kun beklage – der er ikke råd til at have egen tegner. Det er jo desværre ikke læserne og receptionisterne, der udtænker strategisk avisledelse. Ærgerligt nok! Min eneste udgangsreplik – »mangeårig abonnine truer med fyring af abonnement«!

Elisabet Landbo
it-konsulent

SVAR: 1) Flemming Kyed stoppede på avisen for et år siden. 2) Per Marquard Otzen er blandt de afskedigede i forbindelse med, at avisen mister et eksternt pressetilskud på 5,5 millioner kroner.
David Trads

Ledighed tæt på
*Min mand er officielt ledig og efterhånden desperat. På papiret er han cand. scient., biolog, med 13 i sit speciale.
Efter et år i Skov- og Naturstyrelsen blev han ansat i et miljøkonsulentfirma. Det absolutte ønskejob, men fornøjelsen blev kort. Ca. et halvt år efter regeringsskiftet måtte firmaet, grundet de bratte nedskæringer i miljøbistanden, dreje nøglen om.
Så min mand er ’arbejdsløs’. En titel det kræver sit at legalisere over for udenforståendes velmenende, men ofte uforstående kommentarer: 'Kunne du ikke i stedet …'. Og værst af alt: 'Hvis jeg var dig, så ville jeg…., for jeg kunne ikke holde ud at gå hjemme'.
Men det handler ikke om evnen og viljestyrken til at kaste sig over 'noget andet'. Det drejer sig om at slippe den identitet, man gennem års studier har oparbejdet. Det tager tid. For hvornår må man erkende, at det ikke nytter noget med flere uopfordrede ansøgninger? Hvornår er man klar til at skifte hest eller springe ud som selvstændig i en branche, der for tiden er lige så iltfattig som de indre danske farvande efter en hedebølge? Desuden er tilværelsen som jobsøgende, hvor man forsøger at holde sig fagligt opdateret uden for arbejdsmarkedets netværk og inspiration, langt fra præget af inaktivitet. Det kræver sin arbejdsdag.
Vores situation er selvfølgelig langt bedre end de tusinder af mennesker, hvis livsgrundlag regeringens nedskæringer i miljø- og u-landsbistanden har ramt. Og måske er det netop denne vished, der legaliserer den fortsatte optimistiske tro på, at kvalifikationer og viden inden for naturressourceforvaltning og naturbeskyttelse er nødvendige – livsnødvendige!

Maja Ernst Gottlieb Rahner
lærer

Hul i Information
*Information har taget mit lovforslag om ændring af lejelovgivningen under behandling i en række artikler og påstået, at jeg ikke vil lukke et hul i loven, som medfører store huslejestigninger.
Det problem lovforslaget skal løse er, at ejere af visse ejendomme gennem en årrække ikke har opkrævet den leje hos lejerne, som lovgivningen berettiger dem til. Det vil sige, at lejerne i en periode har boet billigere end andre lejere i tilsvarende ejendomme. Og der er bestemt ikke tale om noget ’hul’ i loven, men om en nødvendig reguleringsmulighed for boliger opført efter 1973.
Men før eller siden finder udlejeren jo ud af, at han har mulighed for at opkræve mere i leje end han gør. Og det siger sig selv, at en stigning som skal gøre det ud for flere års løbende stigninger, kan blive meget stor og derfor risikerer at få voldsomme konsekvenser for den enkelte lejers privatøkonomi. Det er de huslejestigninger i pludselige store spring, jeg har ønsket at gøre noget ved, fordi de helt forståeligt skaber utryghed blandt lejerne.
Derfor ønsker jeg, at der bliver indført en pligt til i forbindelse med at lejeaftalen bliver indgået at informere om, hvor stor en leje, der ville kunne opkræves ifølge lovgivningen.
Desuden foreslår jeg, at der bliver indført en grænse for, hvor store huslejespring udlejeren må varsle uden at skulle stille en erstatningsbolig til rådighed, nemlig 155 kr. pr. m2 – hvert tredje år. Med den grænse mener jeg at have fundet en passende balance. En balance, som bl.a. indebærer en garanti for, at huslejestigningen ikke kommer i et meget stort spring.

Henriette Kjær
socialminister (K)

Politikerragout
*Ved Kluanee Lake i Britisk Columbia (Canada) går harepopulationen hvert 11. år ned med 99 procent (muligvis på grund af en øget solaktivitet), hvilket også påvirker losbestanden i området, som mindsker med 90 procent. Tænk engang om det også var muligt at komme af med politikerne gennem naturlig afgang: Hvis de forsvandt næsten allesammen med ét slag (for eksempel hvert 11. år), ville de samtidig også tage deres spindoktorer, konsulenter, en hel del embedsmænd – alle der lever af det »politiske føde« – med »ned i dybet«: Og landet kunne igen starte på en frisk...

Wilfried Schuhmacher
Gadstrup

Alvorligt brud på retssikkerheden
*I midten af december blev jeg opmærksom på, at et af Retsudvalgets bilag er blevet offentliggjort på Folketingets hjemmeside, selv om bilaget indeholder to navngivne personers cpr-numre.
Jeg har forgæves rettet henvendelse til Retsudvalgets sekretær og senest i januar udvalgets formand Anne Baastrup for i det mindste at få fjernet cpr-numrene fra det offentliggjorte bilag.
Jeg går ind for udpræget åbenhed i forvaltningen – men her er man altså gået for vidt.

John Damm Sørensen
Lyngby

Tag jer nu sammen
*Jeg synes det er vigtigt at analysere de alt for mange tendenser til fremmedfjendskhed vi ser i Danmark og nu også i Folketinget, og i den sammenhæng er det naturligvis centralt at se på hvordan ideologer som Søren Krarup søger at rykke grænserne for anstændighed i den forkerte retning. Men samtidig skal Information selv bevare anstændigheden. Det er hverken godt for sagen eller for Information når man får fornemmelsen af, at Information ikke kan sætte grænser.
Denne bemærkning udspringer af to ting: Når I i en stor overskrift og i en forsidehenvisning skriver ’Krarup undgår eksklusion’, så forudsætter det at eksklusion har været på tale. Det har eksklusion mig bekendt ikke, og reelt heller ikke I jeres dækning. Derfor er overskriften en urimelig grovhed.
Men derudover: Når Krarup er næsten nyvalgt til folketinget ville det være vanvittigt at ekskludere ham for noget han har skrevet i 1960. Det ville faktisk være et groft angreb på frihed og politiske rettigheder. Det er centralt at fokusere på, hvad han siger, og skriver og gør og foreslår nu, og at slå ned på forslag som det om religiøs registrering. Det er fint, at ungdomsskriverier analyseres i en ph.d.-afhandling, men det må ikke være en hovedsag i aktuelle angreb. 
  
Knud Vilby
Kastrup

Et lotteri om dine børns liv
*Kunne det f.eks. tænkes, at menneskets aktiviteter kan have betinget klimaændringer i en grad, som kan have forrykket naturens balancen? Ja! Det kunne meget vel tænkes! Men vi ved stadigvæk for lidt om de mange samspil i naturen til, at vi kan sige det med sikkerhed. Så på den måde er vi kommet i en ganske særlig situation. Vi er nemlig alle sammen blevet ’spillere’ i et lotteri om børnene eller børnebørnenes overlevelse. Men naturligvis også om elefanternes, hvalernes, leopardernes, giraffernes og de mange andre vilde pattedyr, fugle, krybdyr, insekter og planters overlevelse!
Vi kan så, ligesom amerikanerne egoistisk tage chancen, og spille på det lod der hedder – klimaændringerne skyldes nok ikke menneskets enorme ressourceforbrug. Eller vi kan spille på det lod der hedder – vi ved ikke om jordens 6-8 milliarder menneskers ressourceforbrug betinger ændringerne i klimaet, men vi tager ikke chancen, men vælger at reducere de faktorer, vi ved kan medvirke til klimaændringer (kraftig nedbringelse af CO2-udledningerne, får stoppet fældningerne af regnskovene o. lign.).
Så værsgo at trække ét lod i verdensklasselotteriet.... Indsatsen er dine børn eller deres børns liv! Du spiller måske om den største gevinst, der kan spilles om! Og du spiller med, hvad enten du så kan lide det eller ej!

Bjørn Holmskjold, Ørbæk

Priskonkurrence skader ikke u-lande
*I Informations forsideartikel ’Dansk krejlergen koster børn dyrt’ (15. januar) interviewes en købmand, der er frustreret over at danskerne ikke vil betale nok for hans varer. Synspunktet er, at danske forbrugeres forkærlighed for billige varer tvinger virksomhederne til at lægge produktionen i Asien, hvor arbejdsforholdene efter dansk standard er elendige.
Så hvad er præcis Informations (og købmandens) pointe her? At forbrugerne burde betale mere, så produktion og arbejdspladser fortsat kan være forbeholdt den rige del af verden? Hvad tror I u-landene selv mener om det synspunkt? Har I overhovedet spurgt dem?

Jesper Ib
mod-attac.dk

Det var fandens
*Frank Furedi (FF) skriver i en international kommentar den 14. januar, at årsagen til konspirationsteoriens fremgang er, at mistroens kultur har slået rod i blandt andre den oplyste middelklasse.
Vi er tilbøjelige, siger FF, til at tro, der altid er en anden og sandere historie bag den officielle version.
Vi er en flok fantasifulde væsener, der lader vores mistro til autoriteter løbe af med os. Enhver, der har deltaget i en debat om mulige konspirationer vil dog vide, at dette er en spændende og stimulerende øvelse for fantasien, den sunde fornuft og den kritiske sans.
Der kan uden tvivl findes folk, hvis kritiske sans ikke står i mål med deres fantasi, men de er som regel lette at gennemskue og derfor ikke særligt relevante.
Men besidder man et mindstemål af kritisk sans, sund fornuft og en hukommelse, der kan rumme bare de sidste 20 år i grove detaljer, så bliver man fortvivlet over det enorme antal gange den almene befolkning er misinformeret, manipuleret eller slet og ret løjet til af diverse regeringer, interessegrupper eller større firmaer.
Alene i 2003 kan jeg på stående fod mindes 10 store sager af international karakter, hvor omgangen med sandheden har været mildest talt foruroligende, og hvor der har været et indiskutabelt misforhold mellem de begrundelser, vi er blevet givet fra officiel side og de faktiske omstændigheder.
FF påpeger, at vores verden i dag er så mættet med viden og information, at selv højt uddannede og intellektuelt avancerede personer har svært ved at danne sig et klart overblik, og at der i vores kultur er tendenser til at udstyre diverse tilfældige ulykker med en dybere mening, og at disse appellerer til konspirationsteoristerne.
Jeg vil vende hypotesen 180 grader og vove at påstå, at i en verden med så forskellige interesser, hvor skrupelløsheden vinder bestandigt frem og hvor kun en brøkdel af verdens befolkning er i stand til at være på forkant med »vores sofistikerede, men forvirrende informationssamfund« – at der findes en del magtfulde mennesker hovedsageligt fra eliten, som i samarbejde vælger at fremlægge deres sager på en måde, der afsporer den offentlige debat med henblik på at fremme deres egne interesser.
Jeg tror, at FF bare ikke ved bedre, og at han synes, at den forlorne prinsesse efterhånden har spildt nok af vores tid, og jeg må give ham ret, who cares.
Men resten af artiklen virker mere som endnu et forsøg på at miskreditere de kritiske stemmer i verden.
Gad vide om han får penge for dette og af hvem?

Toke Andersen
autodidakt konspirator

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu