Læsetid: 4 min.

Diana-syndromet

Konspirationsteorier har vundet stigende udbredelse i takt med, at vores uigennemskuelige videnssamfund er blevet gennemsyret af stigende mistro til konventionelle autoriteter
14. januar 2004

Der var engang, da det var forbeholdt åbenlyse excentrikere at dyrke konspirationsteorier. I vore dage er tågede konspirationsforestillinger imidlertid på vej til at blive en udbredt folketro. En dugfrisk meningsmåling viser således, at 27 procent af briterne er af den klare formening, at prinsesse Diana og Dodi Fayed blev myrdet, og så mange som 43 procent af de læsere, der deltog i London-avisen Evening Standards undersøgelse, svarede ja på spørgsmålet: Tror De, at Diana blev myrdet? Næsten alle de seere, som i sidste uge ringede ind til det populære fjernsynsprogram, The Richard and Judy Show, troede på, at offentligheden ikke har fået den fulde og sande historie om Dianas tragiske død. Ja, selv det officielle Storbritannien føler sig ikke længere tilstrækkeligt sikker i sin sag til at afvise de seneste konspirationsrygter om Dianas død som ufunderede.
De britiske myndigheder har tilmed sat gang i en omfattende efterforskning af, om de kan have noget på sig. Den i Storbritannien genoptagne og officielle undersøgelse af omstændighederne omkring Dianas død, har de facto har udviklet sig til en mordefterforskning. Og ikke nok med det: Manden, der udpeget til at stå i spidsen for den – Michale Burgess – har antydet, at han agter at efterforske hver eneste eksisterende teori om Dianas død.
Mon ikke dette arbejde skulle nok kunne holde ham beskæftiget til et godt stykke ind i næste årti? Siden bilulykken i Paris i 1997 har rygtemøllen malet på overtid. Hvilke af de mange konspirationsteorier vil Burgess tage fat på først? Vil han prøve at finde ud af, om det var den israelske efterretningstjeneste, Mossad, der myrdede Diana? Eller vil han bore i, om drabet på hende skete efter ordre fra MI6 eller CIA? Vil Burgess søge at efterprøve Mohamed al-Fayeds påstand om, at bagmændene for dette »skændige mord« er ingen ringere end selveste den britiske tronfølger, Prinsen af Wales, og dennes far, prins Philip? Eller vil han lytte til det rygte, som peger på Osama bin Laden? Angiveligt var Osama så opskræmt over, hvor uislamisk en rollemodel Diana var for de muslimske kvinder, at han ikke så anden udvej end at lade hende rydde af vejen…

Tilfældet Kennedy
Når han nu er i gang, kan Burgess passende også undersøge, hvordan det kan gå til, at popsangeren Morissey kunne forudsige prinsessens død allerede i 1986 i sin sang »The Queen is Dead«.
Selvfølgelig er der intet nyt i, at mennesker fascineres af konspirationer. I årtier har folk spekuleret over, hvem der virkelig myrdede præsident Kennedy. I det mindste ved vi med sikkerhed, at Kennedy blev myrdet, således at alle rygter om hans død på dette ene punkt i hvert fald svarer til noget, der virkeligt skete. Men i dag kan dødsfald som følge af ulykkestilfælde åbenbart godt udløse officielle forsøg på at opspore mulige konspiratorer, der »fik det til at se ud, som en ulykke«. Og hvorfor så det? Jo, sagen er, at vores tid er gennemsyret af dyb mistro over for officielle myndigheder. Den brede befolknings skepsis over for den officielle version af omstændighederne omkring Dianas død er resultatet af, at der er vokset en dyb mangel på tiltro til konventionelle autoriteter frem. Vi lever i en rygtemageriets tidsalder, hvor officielle kendsgerninger ofte tilkendes lige så lidt vægt end internethjemmesider, der specialiserer sig i at vidne om ekstraterrestriale væseners bortførelser af mennesker. Ja, netop fordi den er officiel er vi måske så meget desto mere mistroiske over for myndighedernes version af en eller anden sags sammenhæng.

Mistroens kultur
Et andet vigtigt kulturelt betinget pres er vores tilbøjelighed til at udstyre en hvilken som helst form for tilfældig ulykke med en dybere betydning. Folk finder det vanskeligt at acceptere den kendsgerning, at sørgelige begivenheder kan skyldes hændelige uheld eller ulykkelig vanskæbne. Man behøver ikke at være en Diana, for at give anledning til, at der rejses spørgsmål om ens død. Når et barn dør en utidig død, vil forældrene hyppigt lede efter noget, der kan forklare deres uforståelige og tragiske tab. Fortvivlede mødre og fædre vil gribe til rygter om, at de lægelige autoriteter mørkelægger den sande årsag for at skabe mening i deres barns lidelser. Troen på, at »vi fik ikke sandheden at vide« sætter også et dybtgående præg på den aktuelle offentlige debat. Mange af os antager instinktivt, at når der ikke er fundet masseødelæggelsesvåben i Irak, så må ’de’ nødvendigvis må have løjet om os. At våbeneksperten David Kellys død skyldtes et selvmord betragter kun få som en tilfredsstillende forklaring, og dyb usikkerhed råder efterhånden om de sande risici bag MFR-vaccinen. Vi er tilbøjelige til at tro, der altid er en anden og sandere historie bag den officielle version. Dermed opfylder tidens væld af konspirationsteorier et behov, der er vokset frem af en mistroens kultur. Og troen på rygter og konspirationer appellerer ikke kun til dårligt uddannede mennesker og semianalfabetiske subkulturer, som har svært ved at være på forkant med vores sofistikerede, men forvirrende videns- og informationssamfund.
For eksempel hævder selv en intellektuelt avanceret person som Michael Meacher, der har været en af Tony Blairs længst siddende ministre og nu er menigt medlem af parlamentet, at USA’s regering på forhånd kendte til
11. september, men bevidst valgte intet at foretage sig for at forhindre tragedien. Og skønt absolut intet tyder på, at teorien om at vaccine mod mæslinger, fåresyge og røde hunde kan forårsage autisme hos børn, tages denne vedholdende teori givetvis langt mere alvorligt af bekymrede, veluddannede middelklassefolk af end af den brede befolkning. Muligvis er det fordi mistroens kultur har slået rod i selv den oplyste middelklasse, at konspirationstankegangen i dag er blevet til et mainstream-fænomen.

*Frank Furedi er professor i sociologi ved University of Kent. Han har for nyligt udgivet bogen ’Therapy Culture’.

© The Independent og Information

*Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu