Læsetid: 3 min.

Dit store danefæ

Søren Krarup behøver ikke at konvertere til jesuitterne for at sno sig fri af anklagen for antisemitisme
Debat
23. januar 2004

Kommentar
Søren Krarup, der i et tidligt arbejde rehabiliterede den uglesete kritiker Harald Nielsen – fortæller at Nielsens sene antisemitisme må forstås som en paranoid reaktion på at være sat permanent uden for det gode selskab. Nielsens fikse ide om en jødisk konspiration kom sig af at han jo selv i sin heftige kritik af Georg Brandes kosmopolitiske orientering og unationale sindelag havde understreget betydningen af Brandes’ baggrund som assimileret jøde. Men af ganske tilsvarende grunde bør Krarup så også tilgive den unge Brandes hans beklagelser over danskernes kristne fordomme.
Raceideer var imidlertid dengang gængs tankegods og prægede endog den fremragende jødiske (!) kulturhistoriker Egon Fridell, der i sin egen antijudaisme ikke lagde fingrene imellem og herunder tillige stemplede psykoanalysen som ’den jødiske videnskab’. C.G. Jung med hans ’ariske’ udgave af psykoanalysen gjorde sig også forestillinger om stammeforskelle i den kollektive psyke og blev aldrig helt afklaret om, hvorledes sligt skulle forstås: Om det beroede på ’blodet’ i form af enten genernes biologiske arv eller nedarvet kollektiv erindring – eller om der var tale om individuelt tilegnet kultur eller ’fortællinger’ som jo præger børn og adoptivbørn lige stærkt. Men også Jung hældede til det med blodet, og det er der intet odiøst i – selv om tiden har svækket argumenterne for nedarvet erindring.
Når Arne Melchior gør meget ud af at benægte at jøderne udgør en race, er den aktuelle grund at i så fald må Krarups antijudaisme ligefuldt kaldes antisemitisme, så sandt som dens genstand nu engang er en rent kulturel størrelse. Sådan rent skolastisk set holder dette argument dog næppe – for til antisemitisme i egentlig forstand hører forestillingen om en (negativ) racemæssig identitet. Denne forestillings sandhedsværdi har nok betydning for hvorvidt anti-semitterne ’har ret’ – men ikke for selve spørgsmålet hvad en anti-semit er. Søren Krarup behøver således ikke at konvertere til jesuitterne for at sno sig fri af anklagen for antisemitisme.
En anden ting er at selv om jøder så lidt som danskere udgør en race, kan de ikke løbe fra et vist genetisk fællesskab med visse mellemøstlige populationer – ganske som danskere som populationer betragtet har (endnu) mere genetisk fælles med nordmænd end med afrikanere. At benægte dette er besnærende, men er i realiteten en indrømmelse til racisterne – for indirekte bekræfter man jo så, at hvis der alligevel er en smule ’blodsforskel’, så er det bad news.

En indrømmelse til Krarup
At typiske forskelle i udsyn kan bero på den rent kulturelle arv, kan der til gengæld ikke herske tvivl om. Mange nordiske forfattere delte Jungs fascination af assimilerede jøders erotiske og intellektuelle frisind – de hjemlige solide bondepiger kunne man altid falde tilbage på. Og at Georg Brandes ligesom M.A. Goldsmidt har haft et stort åndeligt fortrin af den art Krarup sigter til, er givet – blot ser Krarup det altså som et herostratisk fortrin.
Forleden skrev religionshistorikeren Michael Rothstein i Politiken, at en djævleuddriver fra Amager ikke er mere irrationel end en folkekirkepræst. Her tænkte jeg i mit stille sind: »Godt set – og det beror nok på hans åndeligt friere baggrund sammenlignet med andre brave borgere med deres honette frygt for at vide af andet end de autoriserede danske højskolestjerner«. Men så langt fra at håne folkekirken bør vi være så ukonventionelle at formulere det positivt: For måske kan disse guruer af og til være fuldt så gode som præsten – for ligesom han/hun kan også de have ret i dette/hint.
Sluttelig bør vi endog være så ukonventionelle at give Søren Krarup en indrømmelse. For selv om vi insisterer på Georg Brandes og Georg Jensen som ligeværdige stykker nationalt arvesølv, så er vor kristne arv stadig en umistelig del af vort kulturgrundlag. Eller med Jungs ord: Vor kollektive psyke som danskere. Så nu må det være endeligt slut med at stoppe tørklæderne i ørerne i religions-
timerne!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her