Læsetid: 2 min.

Dobbelt mak-værk

13. januar 2004

Opgør om fortid
Jørgen Laustsen er i kronikken den 6. januar forståeligt nok stødt over, at jeg har kaldt hans bog Mellem hammer, segl og hagekors for et makværk. Han har ret i, at jeg burde have skrevet, at bogen gør en del ud af at gøre op med Alfred Jensens analyse af kommunisternes indsats under krigen. Jeg anså det for en så ligegyldig ting, at jeg forbigik det. Jeg beklager, at jeg ikke kan indse at DKP’s næstformands efterrationaliseringer har nogen relevans for forskningen, ligesom jeg har meget svært ved at se, at hans (og Aksel Larsens) synspunkter siden har »vundet stor udbredelse i både skønlitterære og faghistoriske værker«, noget som heller ikke dokumenteres i Laustsens bog.

Kræsne argumenter
Selvom han er stødt over min læsning, bør han nu nok alligevel overveje min anfægtelse af selve det historiske håndværk i bogen. Hvad mener han nu herom? Om de to specialer, han intet kender til, mener han, at det nok karakteriserer dem, at de ikke er trykt. Argumentet indebærer f.eks. at det utrykte manus af Bent Jensen, som han flere gange henviser til, bør opfattes som et, der ikke kan eller bør trykkes. Det er kræsne argumenter, vi stilles overfor. En ganske enkelt søgning på bibliotek.dk ville have skaffet ham oplysning om dem. En fælles artikel fra de to forfattere i tidsskriftet Arbejderhistorie er det heller ikke lykkedes ham at finde. Til min indvending om at han ikke har været i arkiverne, svarer han troskyldigt: hvilke arkiver jeg dog tænker på? Ja, de centrale arkiver vil nok være Kominterns arkiv og Udenrigskommissariatets arkiv, for han tager det for givet, at vi andre har fundet alle de kilder, som er der og som er kommet med i Trommers og Kirchhoffs samling. Han afviser, at Komintern kommer med ændrede signaler fra juni 1940 og fremefter. Den diskussion Halvorsen har været med til at rejse er bl.a. dette, at den russiske politik faktisk ændrer sig i løbet af perioden, og dette kunne være grundlaget for, at nogle kommunistpartier faktisk forbereder sig på national kamp, måske også DKP.

Et lille beskridt trick
Om DKP forbereder sig, som Børge Houmann insisterer på, afviser og latterliggør Laustsen, men uden argumenter. En ordentlig historiker ville vel lade det stå hen med de få ting, vi ved, men ikke Laustsen. Han ved. Han vil nemlig gerne understrege, at den rigtige, spontane modstand kom fra nationale grupper først. Taler vi om den modstand, som battede noget, bør han nok følge Aage Trommer og sige, at før kommunisterne viste sig på scenen, var den ingen modstand af betydning.
Og så det lille beskidte trick med, at jeg giver »et typisk kommunistisk automat-svar«. Han vil sikkert have læseren til at forstå, at jeg er eller har været kommunist. Det er jeg ikke og har aldrig været, og havde Laustsen læst min forskning, ville han vide, at jeg forstår mig selv som anti-kommunist.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu