Læsetid: 5 min.

Frygt og inkompetence hersker i Irak

Pludselig blev jeg omringet af amerikanske soldater, der pegede på mig med deres geværer og råbte Hands up!
Debat
15. januar 2004

Internationalt
I weekenden skød og dræbte irakisk politi og britiske soldater fem irakere, der i den sydlige by Amarah deltog i en demonstration mod landets enorme arbejdsløshed – en episode, der anskueliggør, at situationen i Irak i dag er langt fra at være stabiliseret.
Enhver, der forestiller sig, at der nu sker hastige fremskridt i almindelige irakeres dagligtilværelse, burde køre en tur ad motorvejen fra Bagdads centrum til Fallujah, 40 km længere ned ad Eufrat-floden. Normalt tager det en halv time at tilbagelægge denne strækning på hovedvejen til Jordan.
I fredags var jeg på vej til Fallujah for at se det sted, hvor en amerikansk Blackhawk-helikopter blev skudt ned af irakiske partisaner den foregående dag. Først blev vi forsinket af en enorm amerikansk kolonne af panserkøretøjer – dernæst blev vi opholdt, da soldater forsøgte at demontere en formodet ’vejkant-bombe’ længere nede ad motorvejen.
I stedet kørte min chauffør og jeg ad en smal sidevej, der løber langs en ildelugtende kanal og fører til markedsbyen Abu Graib. Velankomne hertil gjorde vi holdt, og jeg steg ud af bilen for at ringe til London via min satellit-telefon.
Imens jeg talte, kørte en amerikansk patrulje forbi os, og en amerikansk officer må åbenbart have troet, at jeg var en efterretningsofficer i partisanstyrkerne, der var i færd med at røbe hans soldaters position. Pludselig slog seks-syv amerikanske soldater ring om os. De sigtede alle på os med deres geværløb, råbte Hands up! og tvang os på knæ ned i vejstøvet ved siden af bilen. Min telefon blev revet fra mig. Men så – lige så pludseligt – besluttede soldaterne sig så for, at vi ikke var nogen trussel alligevel og lod os være.

Alle mistænker alle
Det er svært at tilbringe længere tid i Irak uden at indse, hvor let man kan blive et tilfældigt offer for den usikkerhed og frygt, der gennemsyrer hele samfundet. Omtrent samtidig med at vi blev stoppet i Abu Ghraib, skød og dræbte amerikanske soldater i Tikrit to irakiske politifolk, som ignorerede deres ordrer om at stoppe op og identificere sig selv. At den slags ordrer normalt bliver råbt på engelsk er en omstændighed, som USA’s militærtalsmænd sjældent nævner, når de beretter om sådanne episoder.
Ikke kun amerikanske soldater er på vagt over personer med satellittelefoner. Kort efter at være blevet stoppet i Abu Ghraib var jeg i Fallujah, hvor jeg talte med en butiksindehaver, som solgte kassettebånd med sange og taler, der hylder modstandsbevægelsen.
Jeg spurgte ham, om det var sikkert for mig at bruge min telefon uden for hans forretning. »Nej, nej – endelig ikke,« røg det ud af ham. »Folk mistænker alle. De tror måske, du fortæller amerikanerne et eller andet.«
Tilfangetagelsen af Saddam Hussein ser ikke ud til at have svækket den irakiske modstand nævneværdigt trods amerikanske påstande om det modsatte. Antallet af angreb mod amerikanske styrker er ganske vist nede på 17 om dagen i snit – en halvering i forhold til for to måneder siden. Men det skyldes især, at det amerikanske militær i bestræbelsen på at mindske sit tabstal har skåret kraftigt ned på antallet af patruljeringer fra 1.500 om dagen i november til 500 i dag.
Ingen af de fundamentale årsager til ustabiliteten i Irak har besættelsesmyndighederne formået at gøre noget effektivt ved. Den blodige demonstration i Amarah i weekenden viser, hvor desperate irakerne er efter at finde arbejde. Omkring 12 mio. af dem, svarende til 70 procent af arbejdsstyrken, står uden et job. Et russisk firma, der har etableret sig i Bagdad averterede efter en chauffør. Firmaets medarbejdere blev bestyrtede, da en ud af de mange hundreder, der havde søgt om det, under jobinterviewet tog en granat frem og truede med at udløse den på stedet, hvis ikke han fik jobbet.

Mangler benzin og el
I månederne efter Bagdads fald havde de fleste irakere en vis forståelse for, at benzinmangel og strømsvigt var uundgåelige følger i den kaotiske situation, landet var kastet ud i. Men ni måneder senere er langvarige strømudfald fortsat hyppige, og bilister må ofte sidde i bilkøer natten over og vente på at få benzin.
Taget i betragtning hvor afhængig Bush-regeringen er af at få succes i Irak, forbliver det en gåde, at den har indsat en så elendigt fungerende administration i Bagdad.
F. eks. er det vitalt for USA at få dannet en ny irakisk hær. Alligevel udbetalte besættelsesmyndighederne en så luset løn til soldaterne i denne hærs første bataljon, at halvdelen af dem valgte at desertere. Det var også essentielt for USA at etablere en tv-station, hvorigennem det kunne nå ud med sine budskaber til irakerne. Beklageligvis gik kontrakten til et firma, der står Pentagon nær, men totalt savner erfaringer med at oprette og drive tv-stationer. Som et resultat af denne inkompetence ser langt de fleste irakere nu arabisk satellitkanaler, der er stærkt fjendtlige over for den amerikanske besættelsesmagt.
Principielt skulle USA nu være på vej at overgive suveræniteten til en irakisk overgansregering, der i første omgang skal sammensættes af regeringsrådet og siden vælges af regionale komiteer og partibestyrelser. Lige og frie demokratiske valg skal så finde sted i 2005.
Men i weekenden gentog den mest prominente og populære shiamuslimske gejstlige, ayatollah Ali Sistani, sit krav om at lade folket vælge regeringen direkte. Han tog desuden afstand fra den amerikanske plan, som ifølge ham kun kan føre til en illegitim irakisk regering. Shia-præsteskabet frygter, at USA og dets irakiske allierede, simpelthen vil kuppe afstemningsresultatet fra de regionale komiteer, for at få den regering, de foretrækker.
USA gør klogt i at tillade overgangsregeringen bliver valgt af det irakiske folk på så demokratisk vis, som det lader sig gøre. Amerikanerne må acceptere, at et demokratisk Irak vil afspejle, at shiamuslimerne udgør en befolkningsmajoritet. Kurderne stiler efter en uafhængig ministat, og sunnimuslimerne kan ikke nægtes en vis indflydelse i regeringen. Læren fra de seneste ni måneder i Irak er imidlertid, at USA har meget svært ved at afgive magt til andre.

©The Independent og Information

*Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her