Læsetid: 3 min.

Hyldemeter med fremmedfrygt

Når et bibliotek i forvejen har så mange nationalromantiske og xenofobe fremstillinger af islams ringhed, kan de nøjes med et enkelt eksemplar af Lars Hedegaards seneste bog
Debat
31. januar 2004

Kommentar
Dansk Folkeparti (DF) har i Louise Freverts (LF) skikkelse kastet sig over bibliotekerne, der beskyldes for at bortcensurere islam-kritiske bøger. Bibliotekerne nøjes efter sigende med at indkøbe et fåtal af disse bøger og sidenhen placere dem på fjerne hylder. Direktør Winnie
Vitzansky, Danmarks Biblioteksforening, siger til Information (28. januar), at hun finder det overordentligt vanskeligt at tro på anklagerne, da det ligger dybt i bibliotekarer at de ikke må sortere materialerne i henhold til religiøse eller politiske holdninger.
Også biblioteksloven er på dette punkt ganske klar, den siger nemlig at folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed. Loven siger også at dette formål opfyldes gennem kvalitet, alsidighed og aktualitet ved udvælgelse af materialet, og den siger at alene disse kriterier, ikke de i materialet indeholdte religiøse, moralske eller politiske synspunkter, må være afgørende. At loven siger netop sådan, kan næppe overraske. Vi lever jo i et frit land, og ytringsfriheden er et bærende princip.
Alligevel er opgaven ikke helt så nem, som den måske ved første øjekast tager sig ud. LF vil have udvælgelseskriterierne frem i lyset. Hun fornemmer vel, at DF endnu engang er ved at blive offer for smagsdommernes konspiratoriske snigløberi, og fastholder derfor over for Information at det hele skal foregå fuldstændig fordomsfrit – uden smagsdommere og uden ensretning.

Fjernt fra censur
Jeg tror det er helt rigtigt, når Danmarks Biblioteksforening siger, at censur ligger bibliotekarerne fjernt. Den bevidste eller overlagte fordomsfuldhed har således trange kår på bibliotekerne. Sommetider kan det dog være svært: Nynazistiske og revisionistiske publikationer, der benægter holocaust, kan nok forekomme mangt en bibliotekar at være en skidt måde at bortødsle skatteydernes penge på, men en sådan fornemmelse giver biblioteksloven ingen opbakning til. I det hele taget synes jeg, det må være meget svært at vælge eller ligefrem bortvælge med udgangspunkt i loven: Hvordan bestemmer man egentlig hvad der er kvalitet, hvis man ikke på nogen måde må inddrage religiøse, moralske eller politiske argumenter? Man kan i virkeligheden ikke – hvis man holder sig strengt til lovens ord – gøre så meget andet end evt. at konstatere at en given bog er dårligt skrevet, og selv det kommer man galt af sted med, da smag og behag jo er forskellig.
I praksis forvaltes materialevalget på bibliotekerne i henhold til aktualitets- og alsidighedsfordringen. Det mest almindelige spørgsmål er »kunne vore lånere tænkes at have interesse i denne bog«. Er svaret ja, indkøbes bogen, er svaret nej, købes den ikke. Problemet med denne praksis er, at det kvalitetsprædikat, bøgerne skal kunne leve op til, ikke relaterer sig til positive eller negative værdier, men udelukkende til den formodede efterspørgsel. Fordomsfriheden og neutraliteten bliver således ofte identisk med, at markedet eller kunden bestemmer. Man kan dårligt fravælge en bog – hvor usmagelig den end er – med reference til nogle i bogen iboende skavanker, men man kan prioritere ikke at købe den (eller kun købe et enkelt eksemplar), hvis man mener at hylderne i forvejen bugner af lignende litteratur.
Den konkrete sag, der angiveligt har bragt DF i afmagt, kan meget vel tænkes at være opstået på en sådan baggrund. Det københavnske bibliotek har måske tænkt, at når nu de i forvejen havde så mange nationalromantiske og xenofobe fremstillinger af islams ringhed, da kunne de nøjes med et enkelt eksemplar af Lars Hedegaards seneste værk. Der findes helt sikkert dygtige bibliotekarer på stedet, der kan foreslå låneren evt. at læse Karen Jespersen Til støtte for Fatima i stedet. Den skulle efter sigende være lige så god. Men man kan selvfølgelig ikke udelukke, at DF har en pointe: Kanske bibliotekarerne har taget deres folkeoplysningsforpligtigelse lidt for højtideligt og har valgt en mere sober fremstilling af islam. Sådan rent fagligt naturligvis.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her