Læsetid: 4 min.

Litauens test på demokrati

Østersølandet gennemlever i disse måneder den største politiske skandale siden uafhængig-heden i 1991
Debat
28. januar 2004

International
På hovedgaden Gedimino Prospect i Vilnius lyder der smigrende russiske popsange ud over skøjtebanen. Med snedækkede hustage og minusgrader på 15-20 er det ikke ligefrem betegnelsen bananrepublik, man ville bruge om Litauen. Men ikke desto mindre bliver styrken i Litauens demokrati testet netop nu. Østersølandet og Danmarks naboland gennemlever i disse måneder den største politiske skandale siden uafhængigheden i 1991.
I december indledte Parlamentet en rigsretssag mod præsident Rolandas Paxas. Et undersøgelsesudvalg i Parlamentet var nået frem til, at præsidenten er omgivet af rådgivere, som har forbindelse til organiseret kriminalitet. Anklagerne går bl.a. på præsidentens forhold til den russisk fødte Jurij Borisov, som sidste år på papiret gav over tre mio. kr. til Paxas’ valgkamp – det største beløb, der nogensinde er ydet til en valgkamp i Litauen. Uofficielt tales der om et beløb, der er mere end 10 gange større.
Ifølge telefonaflytninger, der er blevet afspillet på tv, har Borisov truet Paxas, fordi han ikke som modydelse for sine økonomiske bidrag fik et job i præsidentens administration, da Paxas vandt valget i januar sidste år. I stedet gav Paxas som noget ganske usædvanligt og i strid med forfatningen Borisov litauisk statsborgerskab udover det russiske, han allerede har, således at han kan fortsætte sine forretninger i begge lande. Borisov ejer et firma, der sælger og reparerer helikoptere, og han mistænkes for at have omgået en embargo ved at have solgt militærhelikoptere til Sudan. Desuden er der forlydender om, at Borisovs russiske forretningsforbindelser har kontakter til den russiske efterretningstjeneste.
Endvidere har Borisov og en georgisk forretningsmand, der tilsyneladende også har kontakter til kriminelle miljøer i Rusland, haft tætte forbindelser Paxas’ sikkerhedsrådgiver. Rådgiveren er efterfølgende blevet fyret. Skadevirkningerne af sagen er betydelige. Der har været omfattende demonstrationer for og imod præsidenten. Indenrigspolitisk tager den al opmærksomheden og har aldeles ryddet dagsordenen, selv om Litauen står over for store økonomiske og sociale opgaver. Som det fattigste af de tre baltiske lande er forskellen mellem rig og fattig stadig enorm. Der er langt fra hovedstadens fancy loungebarer med nyrige trendsættere til tiggerne på gaden lige udenfor. Og særligt i landdistrikterne er fattigdommen gennemgribende.

Statsbesøg aflyst
Udenrigspolitisk truer skandalen landets ellers positive image, og dét netop som Litauen står overfor at skulle træde ind i NATO og EU. Flere udenlandske ledere har aflyst besøg i Litauen. Og i december fik præsident Bush talt Paxas fra at aflægge besøg i USA. Det element i sagen, der særligt optager sindene i Litauen, er den russiske forbindelse. Som Estland og Letland var Litauen indtil 1991 besat af Rusland, og Rusland har forsøgt at forhindre, at de tre lande blev optaget i NATO. I Litauen møder man dog langt mindre russerskepsis end i de to andre baltiske lande. I modsætning til Estland og Letland er det russiske mindretal i Litauen ganske beskedent og derfor næsten integreret. Integrationen af det russiske mindretal skyldes også, at Litauen umiddelbart efter 1991 fik gennemført en lov om statsborgerskab, der i princippet gav alle, der ønskede det, adgang til litauisk statsborgerskab. Litauen har desuden som det eneste af de baltiske lande en grænseaftale med Rusland. Og den store anstødssten i forhold til Rusland – adgangen fra og til den russiske enklave Kaliningrad – blev under det danske EU-formandskab løst på en måde, som der i dag er almindelig tilfredshed med.
Rusland har derfor forsøgt at bruge Litauen som et slags udstillingsvindue for sig selv – for herigennem at kunne fremstille landets problemer med Estland og Letland som om, at det er de to lande, der gør sig udtilbens.
Et interessant spørgsmål, som litauerne stiller sig selv, er derfor, om Paxas-sagen er et eksempel på, at Rusland for en forholdsvis billig penge forsøger at købe sig indflydelse i et kommende EU- og NATO-land? Om Borisov er en russisk indflydelsesagent, som støttede Paxas valgkamp for at få fjernet hans pro-amerikanske forgænger, Valdas Adamkus, fra præsidentposten?

Seks forfatningsbrud
Paxas står over for anklager om seks tilfælde af brud på forfatningen og på præsidentløftet. Forfatningsdomstolen har allerede kendt ham skyldig i ét punkt, nemlig overtrædelse af forfatningen i forbindelse med tildelingen af statsborgerskab til Borisov.
Når en kommission bestående af parlamentarikere og jurister har afgivet en rapport om alle sagens anklager, går den til forfatningsdomstolen. Hvis den kender præsidenten skyldig, ligger den endelig afgørelse hos Parlamentet. Paxas skal trække sig, hvis mindst 85 ud af 141 medlemmer stemmer for. Sagen forventes afsluttet inden sommeren.
Selvom beviserne mod Paxas er overvældende, nægter han at træde tilbage, og der er frygt for, at han og hans tilhængere vil forsøge at bruge bestikkelse i forbindelse med parlamentets afstemning. Under alle omstændigheder er der intet, der kan forhindre Paxas i at stille op igen til præsidentvalget, hvis han skulle blive væltet.
Det er ikke kun Litauen og andre post-kommunistiske lande, som oplever politiske skandaler, der stiller spørgsmålstegn ved demokratiet. Også de gamle EU- og NATO-lande kender til politiske skandaler. Den afgørende demokratitest må til hver en tid være, hvorledes skandalerne håndteres, når først de opstår. Ved at benytte de demokratiske institutioner og lade rigsretssagen gå sin gang har Litauen indtil nu respekteret alle de forfatningsmæssige og demokratiske spilleregler.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her