Kronik

Sådan holder pingviner varmen

Det nye ved informationssamfundet er, at alliancen er blevet den bedste samarbejds-form, fordi omkost-ningerne og dermed barriererne er forsvundet
26. januar 2004

Kronik
Verdens rigeste mand har et mareridt om pingviner. Hver nat ser han en pingvin æde sine penge. For hver nat bliver pingvinen større og større. Jo flere penge den spiser, jo mere umættelig bliver den. Pingvinen er logoet for Linux, den hurtigst voksende konkurrent til Microsoft. Historien om Linux tog sin begyndelse, da en ung studerende fra Finland ved navn Linus Thorvalds tog kampen op mod Microsoft. Han skabte et gratis styresystem som erstatning for Windows. Programmet er siden 1991 blevet udviklet i en digital rundkreds som et samarbejde mellem tusindvis af programmører, hvor alle kommer med forbedringer og retter hinandens fejl.
Mens traditionel software bliver udviklet, som man bygger katedraler, bliver Linux udviklet, som man bygger huse på Christiania. Metoden kaldes Open Source. Det betyder, at programmet er åbent, fordi alle kan læse programmets kode. Modsætningen er Microsofts programmer, som er lukkede og hemmelige. Historien har heldigvis altid straffet den slags hemmelighedskræmmeri og monopoler i det lange løb. Ingen kan og skal holde på en hemmelighed i et demokratisk samfund. Det er derfor opskriften på atombomben eller mormors chokoladekage spreder sig lige meget hvad. For informationer vil være frie. Det er deres natur og vores skæbne.
Open Source er imidlertid ikke bare et computerprogram; det er en model for at producere hvad som helst. En ny produktionsform baseret på den frivillige alliances princip. Princippet er ikke i sig selv nyt. En af menneskets væsentligste opfindelser, sproget, opstod for eksempel netop som en åben alliance, hvor alle delte alt, uden nogen fælles plan. Igennem alliancen skabes et åbent byttemarked, som tilpasser sig selv, så de bedste produkter overlever. I industrisamfundet var alliancer vigtige, men ubetydelige, fordi geografiske og tidsmæssige grænser stoppede dem. Dengang var der for store omkostninger ved at lave alliancer til, at folk gad. Det nye ved informationssamfundet er, at alliancen er blevet den bedste samarbejdsform, fordi omkostningerne og dermed barriererne er forsvundet. Årsagen er internettet. For første gang opstår samfundets dynamik alene gennem samarbejde og bytteøkonomi over internettet. Det skyldes tre grundlæggende forhold ved den digitale revolution. For det første kan alt digitalt kopieres i det uendelige uden omkostninger. For det andet kan millioner af mennesker smertefrit og med lysets hastighed kan samarbejde på internettet. For det tredje straffer informationssamfundet dem, som ikke vil dele viden.
De bliver glemt som vi i dag har glemt Stasi og det sovjetiske imperium. Det betydningsløse er altid det, som ikke deles, mens viljen til at dele belønnes med større indflydelse til dem, som deler.

Open Source-princippet vil derfor snart vise sig overalt i samfun-det på områder som politik, kunst og kultur. Et universelt princip for samarbejde, som kan forandre vores samfund lige så grundlæggende, som samlebåndet forandrede landbrugssamfundet til industrisamfundet. Samlebåndet opstod for at producere det samme til mange. Hvad vi ser i øjeblikket er, at forbrugerne langsomt, men sikkert, udvikler sig til kreative medproducenter af de produkter, de bruger. I den forstand er de engagerede computernørder, der sammen udvikler Linux, prototyper på fremtidens medskabende forbrugere. Industrisamfundet adskilte brugen af et produkt og udviklingen af det. Sådan behøver det ikke at være længere, fordi den teknologiske udvikling giver os større mulighed for at ændre de produkter, vi bliver tilbudt.
Vi ser det i den amerikanske præsidentvalgkamp, hvor kandidaten Deans politiske programmer nu skabes i digitale rundkredse sammen med millioner af vælgere. Vælgeren er blevet producent af politik.
Vi ser det i journalistikken, hvor der for eksempel er opstået en ny Open Source-internetavis ved navn Flix. Her er læseren blevet journalist og omvendt. Vi ser det også i design og produktudvikling, hvor Open Source-ideen vokser frem under navnet Brugercentreret Design, hvor hele produktudviklingen sætter slutbrugeren i det skabende centrum. Alt i alt peger det tilbage på, at Open Source er den mest lovende ny produktionsform, der er opstået i slutningen af dette årtusinde.

For det første ser vi et princip for samarbejde få betydning, som ikke udspringer af den private ejendomsrets triste snæversyn. Marx forudsagde, at ejendomsretten og grådigheden for altid ville være historiens drivkraft. Det fascinerende ved Open Source er, at denne produktionsform står i klar modsætning til mange års triste og blodige klassekamp. Men Open Source-princippets muligheder i teorien er ikke det samme som at nå målet i praksis.
Erfaringerne fra Linux-projektet kan efter min mening omskrives til en række fælles spilleregler for produktudvikling. Disse spilleregler kan bruges af alle, som vil udforske, hvordan Open Source kan anvendes forskellige steder i samfundet. Lige fra politiske beslutningsprocesser mellem stater til næste møde i beboerforeningen. Med disse regler kan vi vække det medskabende menneske, der blev dysset i søvn af industrisamfundets egoistiske tunnelsyn. De følgende 10 regler kan kaldes pingvinens 10 regler for Open Source-ledelse. Regler, som alle i sagens natur altid kan udvikles og ændres af alle.

*Tag fat i et irriterende problem.
For at folk skal arbejde gratis for et fælles mål, skal problemet være tydeligt for alle. Dynamikken bag enhver Open Source-opfindelse er irritationen over et presserende problem.
*Fælles mål og gratis gevinst for alle.
Den bedste måde at motivere andre mennesker på er at give dem et fælles mål og synliggøre den gratis gevinst for alle, der bruger deres kræfter på at skabe et fælles gratis gode.
*Byt dele af projektets anseelse væk for deltagelse.
I ethvert Open Source-projekt er den egentlige gevinst anseelse fordi de traditionelle økonomiske mekanismer er sat ud af kraft. Som tovholder på et Open Source-projekt sælger du ’anseelse’, mens din betaling er deltagelse. Hemmelighed er at sprede prestige og anseelse til alle som deltager i projektet. Jo mere du deler projektets prestige med andre, jo villigere er folk til at arbejde.
*Beløn de engagerede, og ignorerer de uengagerede.
Opgaven som leder af et Open Source-projekt er at skabe engage-ment. Engagement er projektets drivkraft. Engagementet vokser, hvis man belønner dem, som er engagerede, og ignorerer de uengagerede.
*Ethvert svar er et spørgsmål.
Ethvert svar er derfor et spørgsmål. Ledelse består i at være ideens ordstyrer. Vær åben overfor alle spørgsmål, undtagen spørgsmålet om åbenhed.
*Magten følger kopien.
For at kaos og anarki ikke skal tage magten ud af dine hænder, er det vigtigt at begrænse kreativitet til bestemte faser af projektet. Le-delse af et Open Source-projekt er derfor at skære igennem og be-stemme, hvad der i et utal af muligheder skal med i den officielle version af projektet. Magt er derfor at samle op og bestemme, hvad der kan anerkendes som forbedring, og hvad der ikke skal med. Den eneste og ultimative straf, du kan tildele en deltager, er glemsel. Belønningen er at blive kopieret. Magten følger det, der kopieres. Jo mere et budskab kopieres, jo større er dets indflydelse.
*nRos til person. Ris til håndværket.
Forudsætningen for ethvert Open Source-projekt er, at kvalitet opfattes som objektiv og indiskutabel. Lederens opgave er at definere og påskønne kvalitet. Det sker ved at rose den, som laver et kvalificeret stykke arbejde, mens ris af dårligt håndværk alles ret og pligt.
*Afprøv alting.
Et godt Open Source-projekt består af en kæmpe stor markedsplads af gode ideer, hvor ledelse består i at lade brugerne afprøve så mange ideer som muligt så hurtigt som muligt.
*Deltag eller forsvind.
Open Source-princippet er et opgør med publikumssyndromet, hvor mennesket ser sig selv som tilskuer i sit eget liv. Moralen er derfor: deltag eller forsvind.
*Med mange øjne er alle fejl banale.
Det er vigtigt, at alle ved alting altid. Jo flere mennesker, som kommer med i projektet, jo bedre. Jo flere mennesker, der er med, jo flere fejl rettes der. Svaret på et hvilket som helst spørgsmål findes altid et eller andet sted blandt jordens millioner af mennesker – eller et eller andet sted på internettet. Moralen er, at med mange øjne er alle fejl banale.

Disse regler kan vi udlede af Linux-projektet. De kan værre rammen for innovation hvor som helst. Linux valgte pingvinen som sit symbol. Den skulle symbolisere viljen til at overleve i kampen med Bill Gates. For på Antarktis dør pingviner, medmindre de deler hinandens kropsvarme. De stimler derfor tæt sammen i mørket. For de forfrosne pingviner ved, at kun hvis de deler deres kropsvarme, skabes en varme, som er større end summen af hver enkelt pingvins bidrag. Hver nat er målet at overleve. Hver aften er midlet samarbejde. Hver morgen er det en mulighed for et bedre samfund.

*Timme Bisgaard Munk er amanuensis, Handelshøjskolen i København og redaktør af kommunikationsforum.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu