Læsetid: 2 min.

Skrive- frækhed

Debat
6. januar 2004

Selvcensur
’Forskere kan indklages for uredelighed for alt hvad de offentliggør på skrift, hvis de bruger deres forskertitel,’ har direktør Jens Morten Hansen fra Forskningsstyrelsen foreslået. Hans umiddelbare inspiration var nok UVVU-kritikken af Lomborg og Videnskabs-ministeriets kritik af UVVU-kritikken.
Konsekvensen er en krænkelse af ytringsfriheden og en begrænsning af den offentlige debat. Hvis forskere fremover skriver læserbreve og præsenterer sig med titel og de derfor skal frygte en uredelighedsklage, så vil nogle undgå at debattere offentligt. Kritik kan beskrives som uredelighed, og så falder hammeren. Frygten for hammeren fører til selvcensur.
Nogle forskere ønsker at præsentere sig med forskertitel som del af deres identitet. Og nogle bidrag vil miste noget i betydning, hvis det ikke nævnes at det er skrevet af en forsker på det pågældende område.
Truslen om uredelighedsklage vil begrænse indlæg i den offentlige debat, når disse skal formuleres kort og uden videnskabelige noter. Den vil især ramme kritiske indlæg; de systembevarende vil fortsat blive spredt. Selvfølgelig!

Loven på sin side
Ved at udforme nye regler for videnskabelig redelighed skriver direktør Hansen sig direkte ind i Danmarkshistorien. I 1834 var Frederik den 6. grundig træt af at professor David skrev om magtens tredeling. Kongen anlagde straffesag mod professoren for hans skrivefrækhed. Højesteret frikendte imidlertid professoren. I stedet fik kongen ham afskediget.
Direktør Hansen har Grundloven på sin side. Dens paragraf 77 lover: »Enhver er berettiget til på tryk, skrift og i tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene.«
Grundloven sikrer ikke ytringsfriheden som en menneskeret: Borgerne har blot mulighed for at ytre sig, hvorefter de kan blive dømt efter de love, som Folketinget har vedtaget. Hvis Folketinget har givet Forskningsministeren mandat til at give forskningsdirektøren hånd- og halsret over forskerne – jamen så er alt i skønneste grundlovsorden!
Internationalt kæmper Danmark for menneskerettighederne, og har underskrevet masser af erklæringer og konventioner om menneskerettigheder. I 1966 gjalt det FN’s International Konvention om borgerlige og politiske rettigheder. I dens artikel 19 står: ’Enhver har ret til meningsfrihed uden indblanding. Enhver har ret til ytringsfrihed, denne ret skal omfatte frihed til at søge, modtage og meddele oplysninger og tanker af enhver art uden hensyn til landegrænser, i mundtlig, skriftlig eller trykt form, i form af kunst eller ved andre midler efter eget valg.’
Direktør Hansen har anskueliggjort at Grundlovens paragraf om ytringsfrihed er utilstrækkelig. Og forskningsminister Helge Sander og statsminister Fogh Rasmussen har ved ikke at forsvare ytringsfriheden demonstreret hvad de mener om menneskerettigheder i Danmark.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her