Læsetid: 2 min.

Slægt før individ

Debat
2. januar 2004

Udlændingelov
Socialdemokratiet og regeringen har som del af den seneste stramning af udlændingeloven valgt også at lade de adopterede børn holde for. Et adoptivbarn, som kommer hertil som f.eks. syv-årig, skal ikke regne med at få en udenlandsk ægtefælle med hjem til Danmark, før han eller hun er fyldt 35 år.
Det er faldet mange adoptivforældre for brystet. Herregud, svarer Socialdemokratiet og regeringen. Det er så få børn/voksne vi taler om. Hertil må man spørge: Jamen er én diskrimineret borger ikke én for mange?
I flertallets øjne er et adoptivbarn ikke så godt som et hjemmelavet barn. Hvad er grunden? Forklaringen er, at det har en fremmed herkomst. At det har fremmed blod i årene. At dets stamtræ har rødder uden for Danmark. Den nye lovgivning sætter oprindelse, slægt og blodsbånd før individet.
Sig mig hvem din familie er og hvor du kommer fra, og jeg skal fortælle dig, hvad dine rettigheder er.

Under mistanke
Lad mig give nogle eksempler: Er en af dine forældre, onkler eller svigerinder udlænding, vil du selv være under mistanke, hvis du gifter dig med en udlænding. Det samme er tilfældet, hvis du agter at gifte dig med en nærtbeslægtet udlænding. I disse tilfælde har myndighederne ret til at formode, at dit ægteskab et tvangsægteskab, hvorefter du selv skal dokumentere, at sådan forholder det sig ikke.
Det kan du f.eks. ved at fremlægge dit stamtræ, så myndighederne kan se, hvem der har giftet sig med hvem, generationer tilbage. Tillad mig at citere fra bemærkningerne til loven: »Gruppen omfatter bl.a. bedsteforældrenes børn (onkler og tanter), bedsteforældrenes børnebørn (fætre og kusiner) og bedsteforældrenes oldebørn (d.v.s. fætres og kusiners børn) Gruppen omfatter endvidere bl.a. bedsteforældrenes søskendes børn (forældres fætre og kusiner) og bedsteforældrenes søskendes børnebørn (forældres fætres og kusiners børn (næstsøskendebørn))«.
Hvor mange blandt læserne vil mon kunne lave et sådant stamtræ?

Stamtræ og lovgivning
Undersøgelsen foregår ved – og jeg citerer igen op fra bemærkningerne: »at begge ægtefæller eller samlevere anmodes om hver især at udfylde et stamtræ med oplysninger om navn, fødedato, civilstand m.v. vedrørende de pågældende familier. De udfyldte stamtræer vil herefter blive sammenlignet... Ønsker ægtefællerne eller samleverne ikke at medvirke til disse nærmere undersøgelser af slægtskabet vil dette kunne tillægges processuel skadesvirkning.«
Det sidste betyder vist, at du ikke får ægtefællesammenføring. Dertil er vi altså kommet. Hvem havde troet at ordet stamtræ overhovedet skulle forekomme i dansk lovgivning?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her