Læsetid: 3 min.

Søren Krarups hjemmegjorte konservatisme

Måske skulle Krarup indse, at tilværelsen forandrer sig
Debat
3. januar 2004

Synspunkt
Søren Krarup (SK) fører i dag en hård kamp imod kulturradikalisme, socialisme og liberalisme. Selv betegner han sig som konservativ; ikke af sen slatne slags, der befinder sig i Det Konservative Folkeparti, der hylder princippet om at forandre for at bevare. SK’s konservatisme er anderledes og kommer til udtryk i et interview, han for nylig gav til det elektroniske tidsskrift RÆSON.
Her siger SK, at »Menneskets tilværelse er ultimativt den samme til alle tider. Vi fødes, vi lever og vi dør. Vi er hjemmehørende i en ganske bestemt tilværelse, hvis grundlæggende indhold og eksistens er den samme til alle tider.« Kun de ydre ting som teknologien forandrer sig.
Det giver ikke megen plads til optimisme med hensyn til verdens fremtid. Den aktuelle modsætning mellem Vesten og den muslimske verden vil være permanent.
Når tilværelsen nu en gang er, hvad den er, skal vi være tro mod den. Vi europæere skal være tro mod vore respektive nationale kulturer og mod Kristendommen. Muslimerne skal naturligvis også være tro mod deres virkelighed. Derfor burde vi egentlig lade den muslimske verden passe sig selv, mener SK. Vi skal i hvert fald ikke dele amerikanernes idé om at kunne forandre verden i vort billede. Krigen imod Irak blev desværre nødvendig som nødværge imod terrisme.
Men hvorfor opstår terrorismen i den muslimske verden? Er det en konsekvens af Islam, eller er det de ’ydre forhold’, der får araberne til at hade den vestlige verden?
Hvis man ikke ser nogen mulighed for udvikling i den muslimske verden, fordi tilværelsen grundlæggende er den samme til alle tider, bliver der ikke andet at gøre end at tvinge dem til at blive som os dvs. opgive islam og omvende sig til kristendommen. Det kan næppe ske med fredelige midler.
SK’s specielle konservatisme forhindrer ham i at se, at kristendommen befordrede tanken om tilværelsens forandring. Antikkens verden var præget af et cyklisk syn på tilværelsen, alt gentages, »intet nyt under solen«, sagde de gamle grækere.
Jesu indtræden i menneskeheden skabte en radikal forandring. Mens jødedommen (som senere islam) er en leveregel-religion, der lægger stor vægt på at overholde regler i det daglige liv, fremhævede Jesus, at det afgørende er hjertets renhed. Sabbatten er til for menneskets skyld, ikke omvendt. Martin Luthers opgør med den katolske kirke var også en helt ny fortolkning af tilværelsen. Luther hævdede, at det enkelte menneske står direkte overfor Gud, altså uden mellemled som en pave. At både Jesus indtræden i historien og Luthers opgør var revolutionerende, behøver man ikke at være troende for at kunne se.
Det er den manglende evne til at udvikle sig, der er den nuværende muslimske verdens største problem. Sådan har det ikke altid været. Slår man op i et filosofisk leksikon, kan man læse om den rige arabisk-muslimske kultur, der blomstrede for tusind år siden.
Og om de arabiske filosoffer, Ibn Rushd (Latin: Averroës) og Ibn Sina (Avicenna), der bearbejdede Platons og Aristoteles værker og derigennem inspirerede jødiske filosoffer og også påvirkede den europæiske filosofi i Middelalderen.

Nu synes den arabiske verden præget af samme konservatisme som SK. Det gælder dog ikke hele Mellemøsten. Det muslimske sultandømme Oman holdt sit første fuldt demokratiske parlamentsvalg i oktober. Af de 260.000 registrerede vælgere var de 100.000 kvinder, og to af de 15 opstillede kvinder blev valgt ind i parlamentet.
En af de opstillede, men ikke valgte kvinder udtalte til Kristeligt Dagblads medarbejder: »Det er vigtigt at stå ved vores identitet, religion og tradition (.... ) Men vi skal ændre os, ligesom resten af verden gør. Vi skal være kritiske, ikke kun over for andre, men også over for vores eget samfund, fordi vi skal udvikle os hele tiden.« (KD 12.12.03) Måske skulle SK også indse, at tilværelsen forandrer sig.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her