Læsetid: 3 min.

Supernovaer blegner

Vores supernova-økonomi har med olien haft medvind ned ad bakke. Når olieproduktionen om føje år topper, bliver det op ad bakke i modvind
Debat
29. januar 2004

Vores supernova-økonomi har med olien haft medvind ned ad bakke. Når
olieproduktionen om føje år topper, bliver det op ad bakke i modvind

Kommentar
Astronomien og den himmelske (Newtonske) mekanik var det ene område, hvor moderne naturvidenskab tog form i det 16. og 17. århundrede. Det andet område, som havde mere omfattende direkte konsekvenser for udviklingen af menneskets livsformer, var de jordbundne videnskaber.
Vores Mars-mand, professor Jens Martin Knudsen, har i radio og tv fortalt os, at den moderne videnskab blev født, da Tycho Brahe i 1572 fik øje på en ny stjerne i himmelhvælvet – en supernova, der kunne ses med det blotte øje, indtil den gik ud et par år efter. Torricelli’s opdagelse af vacuum omkring 1640, havde imidlertid større konsekvenser for livet på Jorden. At verdensrummet er tomt, og den luft, vi indånder, kun udgør et tyndt lag omkring Jorden, fastholdt af tyngdekraften, var en teknologisk revolutionerende erkendelse. Ideen til dampmaskinen kunne ikke være undfanget uden kendskab til luftens tryk. Og uden dampmaskiner kunne man ikke have udvundet de store mængder af stenkul – en unik jordisk fossil substans – der skulle til for at drive de mange dampmaskiner, som leverede den industrielle revolutions drivkraft.
I det 20. århundrede var udviklingen af vore samfunds basale fysiske infrastrukturer og krigsmaskineri baseret på en anden unik jordisk fossil substans: olien. Olie er et resultat af liv i form af alger og andre organismer, der i geologisk kortvarige perioder for 100-150 millioner år siden under særegne geologiske omstændigheder og klimaforhold blomstrede op i havene og nogle steder blev aflejret i sedimenter af sand og ler.

Supernova-kulturen
Fordi olie hidtil har været let at udvinde og derfor billig, og tilmed er så let at transportere, lagre og anvende, er den blevet brugt som brændstof, dels i primitive bål i oliefyr, dels i hundreder af millioner af stempelmotorer og jetmotorer.
Den supernova, Thycho Brahe fik øje på, var ikke en unik hændelse i universet. Det er derimod den supernova-kultur, vi i dag lever i med olieindustrien og den dertil koblede bilindustri, luftfartindustri og våbenindustri som de suværent største aktører.
Aldrig før er Jordens befolkning vokset fra to til seks mia. på 50 år, samtidigt med og i kraft af at en halv mia. biler og hundrede af tusinder af landbrugsmaskiner, fly og skibe har ædt sig ind på klodens oliereserver. Aldrig før har mennesket kunnet ændre klimaet, æde sig ind på havenes fiskebestande, og ødelægge dets omverdens biotoper i et eksplosivt omfang.
Denne unikke supernova-kultur kan som en supernova på himlen blegne efter dens eksplosive opblomstring. Der er ikke noget historisk belæg eller erfaringsgrundlag for troen på, at den økonomiske vækst vil fortsætte og sprede sig til alle de 8-10 mia. mennesker, der – hvis udviklingen fortsætter – om nogle årtier vil befolke Jorden. Troen bygger, som en religion, på vores supernova-kulturs økonomiske dogme: at fortsat vækst er nødvendig, og at den er mulig, fordi teknologiske innovationer løser alle ressource- og miljøproblemer.
Historien viser, at den teknologiske udvikling førhen har gjort tingene lettere og billigere: fra håndkraft til hestekraft; fra hestekraft til dampmaskiner; fra dampmaskiner til olie-motorer. Nu har vi nået et vendepunkt. Der er intet brændstof i syne, der er så billigt som olie og så let at anvende i biler, fly, kampvogne, plæneklippere og påhængsmotorer. Vores supernova-økonomi har med olien haft medvind ned ad bakke. Når olieproduktionen om føje år topper, bliver det op ad bakke i modvind.

Tænk i nye baner
Rumrejsen til Mars er et beskæftigelsesprojekt med spændende teknologiske udfordringer. Hvorfor ikke udfordre amerikanerne ved at iværksætte et dansk projekt med det formål at formindske vores CO2-udslip og vores olieforbrug med 70 procent, før amerikanerne sætter fod på Mars? Foruden teknologiske udfordringer, som kan måle sig med Mars-rejsens, rummer dette projekt samfundsøkonomiske, sociale og kulturelle udfordringer, som vil tvinge os til at tænke i nye baner, som er mere frugtbare for livet her på Jorden. I første omgang ved at besvare spørgsmålet: Hvorfor er det er lettere at rejse til Mars end at bygge et bæredygtigt energi-
system i Danmark?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her