Kronik

Man syr ikke uden at sjælen er med

Undervisning i æstetiske fag rækker langt ud over det rent håndarbejdsmæssige. Nærvær og meditation går hånd i hånd med stof og tråd
13. januar 2004

Kronik
Vi strikker budgetter sammen, syr vores liv sammen efter bedste evne og går sager efter i sømmene – morsomme udtryk hentet fra tekstilernes verden og benyttet som krydderi og variation i sproget. Min tilgang til tekstiler er meget bredere end kun sprogbilleder. Jeg ved, at mange har samme erfaring som mig, nemlig at man simpelthen har det bedre med sig selv efter, at man har fået brugt noget tid med nål, tråd eller strikkepinde. Dette er noget vi bare ved, fordi vi har erfaret det. Der kan være faser i livet, hvor netop det at kunne skabe noget med hænderne gør, at man føler, at en verden som ellers er i færd med at falde fra hinanden faktisk kan holdes sammen i hvert fald en stakket stund, sådan at man kan få et lille frirum.
På det sidste har jeg truffet kvinder, som alle har erfaret dette specielt stærkt. Det har været interessant at høre deres historier og se de tekstile arbejder, de har lavet. Det er kvinder i forskellige aldre og forskellige livssituationer, men med det tilfælles, at de har en hobby, de kender til en måde at udtrykke sig på, som de kan gribe til, når livet er særligt vanskeligt. Ved at gengive to personers kortfattede, men slet ikke særegne historie, ønsker jeg at pege på vigtigheden af håndværk som en del af almendannelsen.
Den svenske forsker Louise Waldén skriver i en forskningsrapport, at håndarbejde fungerer på flere plan både fysisk, psykisk og mentalt. Håndens arbejde kan fungere på samme måde som meditation. Det tager desuden tid og giver en oplevelse af nærvær. At det er tekstiler vi vælger til håndarbejdet, tror jeg forstærker virkningen. Tekstiler er det første materiale vi møder, når vi kommer til verden. Det er materialet, vi omgiver kroppen med. For de fleste repræsenterer tekstiler tryghed, omsorg og varme. Så netop valget af tekstiler og ikke sten eller ler, tror jeg bygger ekstra op om både den mentale og den psykiske dimension som Louise Waldén beskriver.

Barbara Stougaard fik diagnosen brystkræft og blev opereret lige før julen 2002.
Barbara har i mange år arbejdet med billeder, både med pensel og lærred og med tekstiler. Billederne er vigtige for hende, og hun vil gerne fortælle en historie med dem. Efter at Barbara blev syg, fik arbejdet med billederne en ekstra dimension. Lige før hun skulle indlægges til operationen, begyndte Barbara på en quilt, som hun gav titlen ’Livets mol’. Det var den sindsstemning, hun var i dengang, og hun ønskede at have denne quilt at fundere over og lade tankerne flyve bort ved hjælp af, medens hun lå på hospitalet. Den ranke G-nøgle er central, og de to noder under repræsenterer de to knuder som skulle fjernes ved operationen. »Det var vigtigt at få disse to noder, eller knuder, placeret på billedet. Jeg ville nemlig have dem op på væggen, væk fra mig selv. Jeg var overbevist om, at når de var væk, ville jeg blive frisk«.
Barbara har lavet flere quilts for at bearbejde sine oplevelser. En af dem, ’Livets rygrad’, er lavet efter et røntgenbillede og viser skelettet af en kvinde set bagfra. Som en kuriositet har Barbara klædt kvinden på med sort undertøj. I bækkenet kan man se et foster, en fremtidsrettet del af kvindelivet, et symbol på håb om nyt og videre liv. »Vi lever ved at komme videre; bl.a. ved at fortælle om det vi går igennem. Quiltene har for mig været en måde at fortælle på.« Barbara udtrykker klart at syning og de tekstile billeder er så vigtig en del af hende, at hun hvis hun er i stand til det, hverken vil eller kan lade være med at bruge den side af sig selv.

En blodprop i hjernen vendte for otte år siden op og ned på livet på den da 50 år gamle afdelingssygeplejerske Evy Qvistgaard. Hun vågnede op på sygehuset lam i højre side og helt uden sprog. Det var en stærk oplevelse at høre Evy fortælle på sin beskedne måde om kampen, viljestyrken og gå-på-modet. Hun har kæmpet sig op på benene i løbet af otte år med bevidst træning. Arbejdet med tekstiler er det middel, hun har brugt til at komme sig fysisk, mentalt og psykisk.
Uden sprog og halvt lammet startede hun med at fæste små stofstykker til en flamingokugle. Hun fik hjælp til at klippe stofstykkerne. Alligevel tog det hende en hel uge at gøre en kugle færdig. De motoriske færdigheder blev bedre efter utallige timer med bevidst træning. Et halvt år efter at hun blev syg, meldte Evy sig på et kursus i quiltning. Sproget var endnu ikke særligt forståeligt. Hun havde alle ordene inde i hovedet, men var ikke i stand til at få dem ud. Disse kurser blev vældigt vigtige for Evy. Hun kom ud, mødte mennesker som ikke sammenlignede hende med den, hun havde været før. Hun fik input på mange felter og fik trænet sproget i tillæg til, at quiltningen fortsat fungerede som motorisk træning. Tekstilerne var gode at arbejde med. Når ordene ikke var at finde, erfarede Evy, at farver kunne kommunikere. Følelser kunne udtrykkes på den måde også; en befrielse når det trykker på indefra, og de rigtige ord slet ikke kommer ud.
Otte år har hun brugt på at komme der, hvor hun er i dag. Det verbale sprog fungerer fint, og motorikken og balancen er meget bedre. I løbet at det sidste år har Evy lavet en serie på tre quilts, hvor hun ser tilbage på det, hun har oplevet. Titlerne ’Livet før’, ’Sygdom’ og ’Livet efter’ fortæller hvad det drejer sig om. Det har været en følelsesmæssig belastning at gennemføre arbejdet med denne serie, men også helt nødvendigt for Evy for at komme videre. I serien har Evy helt tydeligt syet og bearbejdet sine erfaringer. Louise Waldéns forskning, hvor håndarbejde betegnes som et middel til fysisk, psykisk, social og mental udvikling konkretiseres tydeligt gennem Evys optræningsperiode. Arbejdet med tekstiler har været livsnødvendigt for Evy som med sin sygeplejefaglige kundskab forstod, hvor vigtigt et redskab dette var for at komme videre både fysisk, mentalt og psykisk, og for at få en følelse af selvværd tilbage.

Som underviser har det været tankevækkende at få et blik bag de arbejder, disse kvinder har lavet. De har benyttet quiltning som terapi, og deres quilts fortæller om stærke personlige oplevelser og bearbejdning af disse. Det var faktisk quiltene, som tiltrak min opmærksomhed og som gjorde, at jeg fik en samtale med quilterne. De arbejder de lavede, rørte noget i mig, de fik mig til at spørge, hvilken historie der lå bag – for at der lå følelser og erfaringer bag, blev jeg hurtig klar over. Når jeg reflekterer over disse historier slår det mig, hvor enormt vigtigt det er, at vi mennesker har redskaber, udtryksmåder og et ikke-verbalt vokabular som vi kan benytte os af, ikke blot til hygge og socialt samvær hele livet, men også som noget vi ved ligger der, hvis vi har behov for det som en slags krykke eller terapi. Uden undervisning indenfor feltet har vi ikke muligheden for at benytte disse teknikker, redskaber eller udtryksmåder, når vi har behovet og lysten til det. Dagens trend i samfundet går i retning af at lægge vægt på at være på bølgelængde med sig selv. Hertil kræves ro og tid. At kunne skabe sig et fristed er vigtigt. De praktisk æstetiske fag, arbejdet med hånden i materialer som tiltaler en, er vigtige redskaber og en vigtig del af almendannelsen. Vi har behov for disse kundskaber, erfaringer og færdigheder både for at tackle livet og for at have et rigere repertoire af udtryksmåder. Naturligvis er det nødvendigt med en fornyelse af måden, der tænkes på og af arbejdsprocesserne. Vi befinder os i det 21. århundrede, og undervisningen skal kunne kommunikere i sin samtid. Med det som en grundlæggende forudsætning, er jeg overbevist om, at æstetiske fag, hvor arbejdet med tekstiler indgår, har en vigtig fremtidsrettet funktion i hele undervisningsspektret – helt fra børnehave til voksenundervisning. Det vil være en stor fejltagelse at reducere mulighederne for denne type erfaringsbaseret læring.

*Litteratur: Louise Waldén: ’Handen och anden: De textila studiesirklarnas hemlighedet’
*Rollo May: ’Modet att skapa’ (1984).

*Eva Aagesen underviser i aftenskolen AOF og har diplomuddannelse i tekstilfag ved DPU

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu