Læsetid: 3 min.

Tvivlsomme påstande om diagnoser

Information lægger spalteplads til et kludetæppe af tvivlsomme påstande og markante citater fra en svensk sociolog ved navn Eva Kärvfe, som primært udmærker sig ved at være – nå ja: markant
14. januar 2004

KOMMENTAR
Tirsdag den 6. januar frigives artiklen »Børn stemples med tvivlsomme diagnoser« i dette ellers sædvanligvis seriøse dagblad. Freelancejournalisterne Louise Münter Christensen og Maria Rasmussen får spalteplads til et kludetæppe af tvivlsomme påstande og markante citater fra en svensk sociolog ved navn Eva Kärvfe, som primært udmærker sig ved at være – nå ja: markant.
Værst er måske sprogbrugen, hvor de to journalister anven-
der udtryk som »Danske børn
bliver brændemærket...« i beskrivelsen af diagnoserne DAMP,
Autisme, Aspergers Syndrom og NLD.
Derudover påstås det, at praksis i dag er, at alle former for adfærdsforstyrrelser forklares med henvisning til hjerneorganiske dysfunktioner, hvor man i 1970’erne og 80’erne søgte en forklaring i familien.
I 1970’erne forklaredes autisme med forældrenes manglende evne til at indgå i en udviklende emotionel relation. Udtrykket køleskabsmødre blev helt seriøst anvendt. Da kunne man tale om brændemærkning. Med menneskelige tragedier i form af skyldfølelse og mistænkeliggørelse.
Påstanden om, at alle adfærdsforstyrrelser i dag skulle forklares hjerneorganisk er ganske enkelt usand. Mange børn henvises til specialundervisning og socialpædagogiske tilbud med baggrund i omsorgssvigt i forskellige former. Der er i specialpædagogikken i dag stor opmærksomhed på relationskompetence.

Gillberg, DAMP og Autisme
Det er helt korrekt at DAMP ikke står opført i diagnosemanualen ICD-10. Derimod findes diagnosen ADHD, som er en kategori med medfødt forstyrret opmærksomhed og hyperaktiv adfærd. Denne diagnose dækker stort set betegnelsen DAMP. Christoffer Gillberg som har beskrevet fænomenet DAMP er en internationalt meget anerkendt børnepsykiatrisk forsker, som bygger sin forskning på omfattende empiriske studier, som er publiceret i seriøse tidsskrifter.
Det er i dag almindeligt at tale om autismespektrumsforstyrrelser (ASF). ASF findes heller ikke i ICD,-10 men svarer til overkategorien »Gennemgribende psykiske udviklingsforstyrrelser«. Især gruppen Aspergers Syndrom »fader ud« i normalområdet. Den internationalt anerkendte australske autismeekspert Tony Attwood taler eksempelvis om en »Asperger-typisk« personlighed. Det er professortypen, som er helt optaget af sit lille videnskabelige område og som helst undgår belastende sociale kontakter. Det har været nævnt at Albert Einstein havde en ASF – måske også Mozart.
Dette implicerer imidlertid ikke en sygeliggørelse af særprægede personer med høj begavelse eller genialitet. ASF er ikke, som Louise Münter Christensen og Maria Rasmussen skriver det, en psykisk lidelse eller sygdom på samme måde som skizofreni. En ASF er netop en »forstyrrelse« – en så stor afvigelse fra en normal funktion, at der kræves en særlig indsats. Mennesket med en ASF er
ikke sygt, bare anderledes. Meget anderledes.

Tidlig indsats
Der har på tværs af lande, kulturer sociale skel været en stor stigning i antallet af diagnosticerede ASF. Årsagerne til denne udvikling har forskningen ikke et klart svar på i dag. Man kan imidlertid ikke på den baggrund konkludere, at der er tale om en unødvendig overdiagnosticering med tvivlsom validitet.
At diagnoserne i sig selv skulle være med til at give børnene dårlige prognoser er ren spekulation. En sådan argumentation svarer til at påstå, at patienter har en dårlig prognose, fordi de får diagnosen kræft. Selvom der findes en vis uenighed mht. specialpædagogiske metoder for børn med ASF, er der dog enighed om, at det allervigtigste er en tidlig indsats. Den mest succesfulde integration jeg som pædagogisk leder har deltaget i, var med en dreng med Infantil Autisme, som blev diagnosticeret som fem-årig, gik i specialbørnehave og derefter tre år i en specialklasse, hvorefter en langsom integration i en almindelig 3. klasse blev gennemført med succes.
Set i det lys er manglen på uddannede børnepsykiatriske speciallæger det dominerende problem, da denne medfører lange ventelister og stor usikkerhed hos forældrene.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu