Læsetid: 3 min.

Hvor er bevægelsen imod demokratisk underskud?

Kunne vi danskere finde på at danne en bevægelse imod noget så diffust som demokratisk underskud? I Spanien har de gjort det
Debat
25. februar 2004

Kommentar
Problemet omkring demokratisk underskud bekymrer sydeuropæerne for tiden.
Bekymringen går i Spanien på, at Partido Popular med Aznar ved roret de sidste otte år har brudt med en lang konsensus-tradition omkring udenrigspolitik, der går helt tilbage til 1977.
Spanske kommentatorer, f.eks. Josep Ramoneda (El País), mener at Aznars møde med Bush og Blair på Azorerne (el trio de las Azores) er pinligt for Spanien, fordi de to angelsaksere tydeligvis blot har taget ham med for at sløre den angelsaksiske dominans. I en nation hvor selvfølelse, orgullo, betyder meget for den nationale selvforståelse, er det lidt nedværdigende at se Aznar med Bush’ alfaderlige hånd på skulderen. Aznar virker fysisk (og politisk) lidt klein i det ved siden af de garderhøje Bush og Blair, og en Hemingway ville straks have rubriceret ham som en matador sin cojones (nosser). Selveste Felipe Gonzales omtaler nu Spanien som en bananrepublik: »Det er en bananrepubliks opførsel, som om Spanien var en koloni og ikke en demokratisk, suveræn nation« (El País, 7. 2. 2004). Det er stærke ord fra en mand, der nærmest er mister democracy i nyere spansk historie!
Aznar opfatter dog, som Fogh, modstandere af Irak-krigen som et sammenrend af kujoner; han ser ikke noget alternativ til Bush, men kaster uforvarende den spanske højrefløj ud i et dilemma: den må vælge mellem en klassisk anti-fransk holdning og en lige så klassisk anti-amerikansk ditto (siden tabet af Cuba 1898, hvor USA gik i land i Guantánamo og befriede Cuba for spansk dominans).

Kunstigt åndedræt til Franco
De gamle Franco-tilhængere har aldrig brudt sig om USA, selv om USA gav dem kunstigt åndedræt i 40 år under diktaturet. Men USA er i dag det tredjestørste spansktalende land i verden, efter Mexico og Spanien, så Aznar betragter USA som en del af det spansktalende Amerika. Følgelig har Spanien i de seneste år placeret flere investeringer i USA end i f.eks. Østeuropa og Asien. Aznar bryder tilmed et andet spansk tabu: at stille sig mellem USA og Latinamerika. Han fører kampagner imod brugen af betegnelsen ’latinos’ og vil have den erstattet med betegnelsen ’hispanos’. Der er ikke latinoer i Florida, men derimod spaniere! I samme nationale ånd obstruerer han spanske parlamentarikeres ønske om en resolution fra Det Europæiske Råd i Strassbourg, rettet imod frankismens forbrydelser.
Han ser ikke at Spaniens befolkning brækker over i to halvdele, og man taler nu åbent om genkomsten af Franco-tidens ’dos Españas’( J. Blanco PSOE, i El País, 14. 2. 2004). Arbejdsløsheden stiger, boligmangelen er stigende, og borgernes personlige sikkerhed er aftagende. Modtrækket kommer fra en række kendte spanske intellektuelle: Inspireret af en lignende bevægelse imod Berlusconi i Italien (All’assemblea dei Girotondi), forener man sig i kamp for demokratiet i Asamblea de Intervención Democrática. Man mener at spansk fjernsyn er ren propaganda uden plads til debat (El País, 14. 2. 2004), man påpeger, at de senere års udlicitering af offentlige opgaver er til skade for forbrugerne. Og på medieområdet kritiseres forhold der tåler sammenligning med Berlusconis medie-dominans i Italien. Man er oprørt over udrensning hos de skattemyndigheder der skal kontrollere de store virksomheder – et hip til Enhedslisten og Jakob Buksti - og alt dette fører til en vigende interesse hos borgerne for demokrati og politik. Hele Aznars åndelige inspiration kommer fra USA, hvor der, ifølge New York Times-columnisten Paul Krugman, da Bush kom til magten, skete en for amerikansk historie uhørt incestuøs sammensmeltning af udenlandske regeringer med private virksomheder og økonomisk foretagsomhed fra regeringsbærende personer.
Kender vi ikke alle de nævnte problemer fra dagens Danmark? Jeg skal spare læserne for at remse analogiske forhold op. Men hvor bliver den danske pendant til Asamblea de Intervención Democrática af? Kunne vi danskere finde på at danne en bevægelse imod noget så diffust som demokratisk underskud?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her