Læsetid: 3 min.

Danskhedens væsen

At spørge filosofien om danskhedens særlige væsen er at gå til åens bred for at finde, hvad der ligger langt ovre på den anden side
2. februar 2004

Kommentar
Forleden bragte DR2 et indslag om danskhed, der var både lærerigt og underholdende. Men bagefter gik det op for mig at diskussionen gav anledning til at belyse såvel filosofiens begrænsninger som dens opgave. Forskellige lærde blev bedt om at ’definere’ danskheden, og det blev man bestemt klogere af. De konkrete svar hvilede på bred historisk viden og indsigt og kunne ikke være udtænkt abstrakt – men alligevel stilles sådanne spørgsmål ofte med en andagtsfuld forventning om, at en tilstrækkelig stor filosof måtte kunne give et fyldestgørende svar. Deraf ordet ’definere’.
Men sådan er det ikke: Filosofien kan først og fremmest gøre opmærksom på sine egne grænser. For sagen er at rent definitionsmæssigt må det at være dansk betyde at tale dansk samt lyde under dansk jurisdiktion. Definitionen kan så ’parallelforskydes’ til andre lande eller perioder. Dette elementære svar kan man tænke sig til, for det følger af ordenes betydning – og kendskabet til denne er forudsætningen for alle spørgsmål og er derfor ikke selv noget, der står til diskussion. Ordenes betydning kan vi besinde os på, men den er ikke noget som lærde folk eller ambitiøse forskere først skal undersøge.
Derfor er det også givet, at selv om Søren Mørch nok skal have ret i, at danskheden i helstatens tid før 1864 knap fandtes som etableret identitet, så ville ’kernedanskere’ også dengang have svaret bekræftende på spørgsmålet om de var danske – men det var blot noget almuen tænkte lige så lidt over, som vi i dag tænker over vor hårfarve eller det at vi bor på planeten Jorden. Før vi møder marsboerne, er vor kosmologiske adresse så at sige ikke aktuel.

Forvirrende funktion
. Men det viser samtidig at vi taler, som om vi ikke kendte vore egne ords betydning; og det påstod vi ellers ovenfor at enhver gør – men takket være denne vor evne til at forvirre det mest elementære, har filosofien en funktion.
Hvad man i virkeligheden spørger om er, hvad der rent faktisk kendetegner danskere – herunder deres egen samt andres opfattelse af dem. Ikke hvordan man skal
’definere’ danskhed. Det svarer til forskellen mellem at kunne udpege Afrika på en globus og så reelt kendskab til Afrikas geografi, fauna og folk. At være bevidst om denne skelnen er en særlig filosofisk dyd, men også sjovt selvmorderisk: For dermed gør filosofien selv opmærksom på, at de virkeligt interessante spørgsmål slet ikke skal stilles til den, men jeg havde nær sagt til alle andre.
Paradokset er at man stiller konkrete spørgsmål om virkeligheden, men alligevel ærbødigt opfatter dem som ’dybt filosofiske’
– netop fordi man ikke skelner mellem på den ene side begrebers og ords definition og på den anden side det konkrete ’kød’, som virkeligheden har hængt på definitionens skelet. Vi nævnte også skellet mellem danskernes faktiske ’egenskaber’, deres egen opfattelse deraf samt for det tredje andres ditto. Også denne distinktion kan doceres filosofisk med bind for øjnene – men selve besvarelsen af nævnte tre punkter kan filosofien ikke hjælpe med. Men dette skal der altså dog en filosof til for at oplyse om, for mange tror at en filosofisk vaskemaskine med tilstrækkelig meget videnskluns fra Blå Kors stoppet i må kunne give bud på verdens og romanens fremtid, danskhedens væsen osv.

Gik Gud i bedene
Men der var engang, hvor filosoffer som Hegel mente at kunne tænke sig til verdens, elektricitetens og livets væsen, omtrent på samme vis som vi definerer et sprogligt begreb. Begreberne var nemlig Guds urbilleder og virkelighedens ophav – og som gudsskabte mente tænkerne at kunne ’erindre’ sig tilbage til Guds ideer. Virkelighedens væsen besad således en art indre nødvendighed ganske som vore egne begreber – og måske havde de gamle vitterlig ret deri. Men alle der er gået Gud i bedene er blevet til grin – for filosofien er den særlige disciplin, hvis opgave er at gøre rede for sine egne grænser.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu