Læsetid: 5 min.

DEBAT

Debat
28. februar 2004


Gætteleg
*Hvilke af følgende citater kommer fra Guantanamofanger og hvilke stammer fra USAs uafhængighedserklæring:
»Historien om overmagten er historien om et tyranni«; »Vi har ingen mulighed for en retfærdig rettergang«; »Fanger deporteres til oversøiske egne for påståede lovertrædelser«; »Vi fratages vores rettigheder«; »Retfærdighed obstrueres«.

Klaus Eriksen, Vissenbjerg

Se dig i spejlet
*Man kunne måske være opmærksom på, at partiernes ledere og diverse ministre er nogen, vi selv vælger. Så hvad med at skælde ud på vælgerne, i stedet for at finde syndebukke, som bare er repræsentanter for de holdninger, der er de herskende i samfundet?

Anni Agnholt Markdal,etisk ordfører for partiet De Grønne

Snemanden fryser
*Det sner, og det sner, og det sner
og imens handler tankerne fler og fler
om det der sker
og om det vi be'r

Peter Huss

Undersøgelse
*Det, Information nu i flere omgange har omtalt som ’fattighjælp’, er de enkeltydelser til starthjælps- og kontanthjælpsmodtagere, som kommunerne kan yde til udlændinge omfattet af integrationsloven. Det kan være hjælp til møbler og etablering, lægebehandling de første seks uger, tandlægebehandling mv. Den gennemsnitlige udgift pr. person kan svinge fra kommune til kommune. Hvis kommunen lige har modtaget en større gruppe flygtninge, ydes der typisk større hjælp til for eksempel etablering og sundhedsydelser. I 2003 blev der ydet ekstra hjælp for 122 mio. kroner til nyankomne udlændinge. I 2002 fik nyankomne udlændinge ekstra hjælp for 144 mio. og i 2001 for 132 mio. Beløbet er faldet, dels fordi der nu ydes mindre i transporthjælp, dels fordi der kommer færre flygtninge til Danmark. De foreløbige tal for 2003 viser i øvrigt, at der er efter indførelsen af starthjælp ikke bliver udbetalt mere i hjælp i særlige tilfælde pr. person, end der blev udbetalt tidligere.
Laila Walther fra Dansk Socialrådgiverforening har indrømmet i Politiken (d. 12. feb.), at hun ikke kan forklare, hvorfor flygtninge på den højere ydelse får ekstra hjælp. Hun tilføjer dog, at årsagen kan være, »at de er blevet mere kendt med systemet og er bedre til at søge«! Hvis det forholder sig som Laila Walther antyder, er klientgørelsen åbenbart en indgroet del af modtagelsen af nyankomne (og har således intet at gøre med ydelsens størrelse som påstået).
Søren Winther fra Socialforskningsinstituttet har påvist, at socialrådgivere og andre kommunale sagsbehandlere ofte lader sig påvirke af deres egen politiske overbevisning. Der er derfor god grund til at undersøge, hvordan, hvornår og hvorfor hjælp i ’særlige tilfælde’ udbetales i kommunerne.

Bertel Haarder
integrationsminister

Svækkelse?
*I den gældende gymnasieordning indbefatter eksamen en større skriftlig opgave i 3. g. Her kan eleven selv vælge sit emne inden for et af de fag som han/hun har på det højeste niveau, og det er alle glade for.
Opgaven giver nemlig mulighed for selvstændighed og faglig fordybelse, ja, for mange elever er det en skelsættende aha-oplevelse at få lov til at bore sig ned i noget der virkelig optager dem og selv finde ud af spændende detaljer – næsten ligesom i et rigtigt studium. Nu er der er vedtaget en gymnasiereform, og så bliver ting jo ændret.
Den store skriftlige opgave skal afløses af ’studieretningsprojektet’, men nu med den drastiske begrænsning at fagene dansk og historie ikke kan være udgangspunkt for opgaven ! De over 50 procent af eleverne, der har mod på og lyst til at dansk sprog og litteratur eller historiske begivenheder og forløb skal undersøges og behandles i en stor opgave, lades i stikken.
Det er en svækkelse af de to bærende humanistiske fag i gymnasiet. Jeg opfordrer uddannelsesudvalget til at gøre sin indflydelse gældende og sikre fagenes status – den er nemlig ikke bare afhængig af kanon-lister og pensum, men af fagenes placering i strukturen.

Johan Rosdahl
Frederiksberg Gymnaisum

Statsministeren gambler
*I Inf. den 18. feb. skriver Karin Riis-Jørgensen ( KRJ ), MEP for Venstre, »at Venstres linje er klar«
Da Uffe Ellemann-Jensen var formand forsøgte Venstre at få størst mulig indflydelse i Europapolitikken. I dag siger Anders Fogh derimod »at det ikke skal gå stærkere end befolkningen kan følge med.« Er det politisk lederskab ? Nej det er politik afstemt efter meningsmålinger.
Forbeholdene betyder, at vi har mistet indflydelse. Da Konventet arbejdede havde Danmark ingen indflydelse og fremsatte ingen særlige ønsker til det fremtidige samarbejde.
Da regeringslederne skulle forhandle forfatningstraktaten på plads var Danmarks indsats statsministerens tur til Rom for at anmode om at Danmark fortsat står udenfor væsentlige dele af EU-samarbejdet. Det eneste magtpåliggende for statsministeren var af få ændret det retslige forbehold, så Danmark kan fastholde sin stramme udlændingepolitik, og det er her, at KRJ gør regning uden vært. For dette betyder et helt andet forhold til EU.
I ’Forbeholdet overfor retlige og indre anliggender" ( udgivet 2003 ) skriver Bertel Haarder s. 45: » Vi må gøre op med os selv om Danmark fortsat ønsker at sidde på sidelinien og være tilskuer.« I sept. 2003 udtaler højst opsigtsvækkende Uffe Ellemann-Jensen sig til Jyllands Posten: »Jeg har vist aldrig lagt skjul på, at jeg ønsker alle danske undtagelser hen, hvor peberet gror – hurtigst muligt.« Det er også det vi hører om i magtkampen mellem ministerierne. Udenrigsministeriet har i årevis plæderet for, at forbeholdene koster Danmark alt for dyrt, og i Justitsministeriet frygter man at blive koblet af EU’s politi- og terrorsamarbejde; men linjen er lagt i Statsministeriet, hvor det vigtigste er at fastholde den stramme udlændingepolitik – koste hvad det vil i indflydelse i EU.
Det værste er, at nu da forfatningstraktaten er ’faldet på gulvet’, har vi en mulighed for at afskaffe forbeholdene gennem en folkeafstemning og derved være ligestillet partner, når forhandlingerne kommer i gang igen, men statsministeren afventer passivt.
Signalet til befolkningen er, at EU ikke kan have en konsekvent udlændingepolitik. Derfor kan vi ikke lade EU føre en fælles udlændingepolitik.
Hvis det ikke kan lade sig gøre nu, hvorfor skulle vælgerne så tro på at det kan senere?
Men når man ikke kan betro EU udlændingepolitikken, hvordan kan man så have tillid til, at EU kan føre miljøpolitik og endda have fælles mønt ? Derfor skaber det forvirring hos vælgerne. Venstre har gjort det endnu mere besværligt at få et JA til en kommende afstemning om forfatningstraktaten. Er det den samme offensive Venstre-linje fra tidligere, som KRJ hævder ? Nej, det er svært at se.
I sin iver for at tækkes Dansk Folkeparti gambler statsministeren og svækker EU. Venstres EU-linje er ændret under Anders Foghs lederskab.

Einer Lyduch
kandidat til EP for S

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her