Læsetid: 9 min.

DEBAT

Debat
16. februar 2004


Nedsæt min skat!
*Det var dog et særdeles spændende og tankevækkende forslag, Flemming Østergaard har fostret: at nedsætte skatteprocenten for en mindre gruppe af mennesker (højt betalte fodboldspillere), kun 47 personer.
Jeg kunne godt tænke mig at følge op med, at skatten også nedsættes for ingeniører – måske en for stor gruppe? – men dog særdeles produktiv. Og hvad med samfundskritiske læserbrevsskribenter…

Preben H. Rosenberg, Fredericia

Kære Gud
*Vil du være rar at oplyse Krarup
om din natur
gerne på din sædvanlige alvorlige
og humoristiske måde.

Robert Feld, Samsø

En tjeneste?
*Hvis man smører hjulet i sin hamsters trædemølle, har man så gjort den en tjeneste?

Frank Meier, ab., Frederiksberg C

Fogh er færdig!
*Mandagens leder i Information har denne overskrift og samme konklusion. For at sige det ganske kort – så er jeg fuldstændig enig – kun et mirakel kan hindre Fogh i at at tabe næste valg.
Så kan man sige, at aldrig har en enkelt person sat så meget over styr på så kort tid. Lederskribenten nævner flere faktorer, men jeg vil gerne pege på én, som ikke er nævnt, og i øvrigt heller ikke optræder i andre kommentarer.
Foghs udtalelser om at han mener at den danske folkekirke bør vie homofile, har vakt meget stor opsigt blandt nogle af venstres kernevælgere. Jeg ved godt, at det er hans private holdning, og at det ikke vil blive fulgt op politisk, men Anders Fogh burde vide, at en statsminister må sin private holdningfor sig selv og sine nærmeste. Det er en fatal brøler at fremsætte en sådan udtalelse.
I lederen peges der på socialdemokratiske statsministre,der har siddet i mere end en periode.
Det havde nok været meget reelt at nævne Poul Schlüter, der slog rekorden og sad i 10 år. Det havde han ikke gjort, hvis han havde begået de samme brølere som Anders Fogh Rasmussen.

Vilhelm Mølstrøm,
Frederikshavn

Tag jer sammen!
*Information har nu i en periode kørt en kampagne mod ’Det ny højre’ og Søren Krarup, der smukt og sobert er fremstillet som en edderkop i sit spind.
Men en kampagne kan løbe fra sine ophavsmænd. I en artikel af Lindboe og French den 10. februar anklages to præster for at være med i Krarups ’netværk’.
Begrundelsen er alene at de to præster har et slægtskab med henholdsvis Krarup og en anden Tidehvers-koryfæ. Nej, hvor er det usselt.
At Information ud fra sit ståsted er kritisk over for Søren Krarup m.fl. kan ikke undre nogen. Det er hvad læseren må være indstillet på, og jo også betaler for.
Meget tyder imidlertid på, at avisen er truet af en dæmonisering – som det ofte går, når man bekæmper sine fjender.
Gade Jensen-sagen var et første fingerpeg; den blanding af sjusk og manglende respekt for andre, som journalisterne Lindboe og French udviser, er et yderligere fingerpeg.
Informations første og bedste kendemærke er ikke dens politiske og kulturelle holdninger;
Nej – det er – eller skulle være kvalitet. Og så er det utroligt svært at definere, hvad dét er. Men når kvaliteten mangler, så ved man i det mindste, hvad man savner bitterligt.

Poul Chr. Tulinius
Varde

Mangelfuld tilståelse til mine kunstnere
*når jeg nu sætter mig ned
og tager min blyant
fordi jeg gerne vil tilstå
 
at jeg gang på gang
har vandret
i lysfyldte rum
og set,
tilegnet mig indtryk
og beholdt dem
 
at jeg gang på gang
har vandret
langs hylder,
taget en bog
og leveret den tilbage
efter at have tømt den
for indhold
 
at jeg gang på gang
har siddet og lyttet
og gemt tonerne
som mine
 
så forstår jeg ikke
hvorfor min tilståelse
ikke står her
lige nu
som et hyldestdigt til jer.
  
Rebekka Krarup
Holstebro

 
Hvilken mangel på arbejdskraft? 
*I lederen onsdag den 11. februar leverer hai fornuftige synspunkter om de farlige forskelle, der er mellem verdens lande og befolkninger, materielt, socialt, politisk, religiøst. I fortsættelse heraf argumenterer lederen for  kontrolleret, hvilket vel skal forstås som selektiv i forhold til især virksomheders og mange politikeres vådeste drømme, indvandring fra arabiske og afrikanske lande. Men denne nyere variant af de rige landes udnyttelse af de fattiges ressourcer er ikke hverken så enkel eller afbalanceret, som den fremstilles i lederen. Og i hvert fald er det både et grotesk og pinligt argument, at den » ... vil ... afbøde manglen på arbejdskraft i det aldrende Europa«. Manglen på arbejdskraft!
Bare i Danmark er der tæt ved en million mennesker i arbejdsrelevant alder, der er skubbet ud af arbejdsmarkedet. Heraf mange ganske unge. Kun ca. en femtedel af dem medregnes i den arbejdsløshedsstatistik, politikere og medier 99 ud af 100 gange gider beskæftige sig med. Og hvordan ser det ud i Tyskland, England? Spanien, Portugal? De nye medlemslande, når det kommer dertil?
Hvordan kan man som i lederen egentlig forestille sig, at de vestlige lande har noget at byde på i forhold til andre, når hvert eneste af dem kan konstatere, at de uddannelsesmæssigt og på andre måder har spildt op mod en fjerdedel af egen befolkning på gulvet?
Det forekommer, at bladet skylder at forklare, hvad det er for en mangel på arbejdskraft, der skal imødegås med import af veluddannede fra lande med i forvejen knappe ressourcer. Og bladet skylder at forklare, at det igen lykkes at skrive sådan (en leder) uden at forarges over og problematisere det umenneskelige, uantagelige og vanvittigt dyre spild af ’egne’ borgere, der uanset tiårs strøm af dokumentation af og snak om at få has på sociale arver, om ethvert menneske som ressource og jeg skal komme efter dig, fortsat er en for de udstødte bitter og uomgængelig realitet. Det har vi ikke klaret godt, slet ikke. Så hvad har vi at byde på i forhold til lande, hvor mange også lever en kummerlig tilværelse? Det er fint at bekymre sig om og engagere sig i demokrati og menneskerettigheder i andre dele af verden. Men hvad med at bringe orden i eget hus? (fork. af red.)
 
Poul-Erik Hjort Pedersen
Esbjerg

Kulturkamp-kammerateri
*Ifølge Bo Elbæk Andersen: »Kulturkamp, ja, når det betaler sig«, i Informations debat 11. februar, er den offentlige beslutningsproces, nu som før, effektivt påvirket af en lille flok selvudnævnte og yderst virksomme »meningstyranner og smagsdommere«, blot opererer de mindre åbent end de tidligere kulturradikale og venstreorienterede, og det er, mener Elbæk Andersen, et problem for kulturkampens igangsættere.
Problemets aktualitet kan illustreres med følgende: »Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse har indstillet statuen (af Niels Juel i Holmens Kanal) til fredning. Kulturarvsstyrelsen har taget indstillingen til efterretning. Så nu venter vi blot på ministerens underskrift.« Så enkelt er det ifølge Jakob Seerup og Michael Varming fra nævnte forening.
På jævnt dansk står der, at Kulturarvsstyrelsen blot er et ekspeditionskontor, der effektuerer dommene fra Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse, underskrevet af kulturministeren, når foreningen forventer det.
Det må virkelig være et problem for Brian Mikkelsen, en af kulturopgørets fremmeste kæmpere. Acceptere han mon ovenstående beskrivelse, eller tør han svinge det tveæggede sværd og stoppe kammerateriet – også fra den kant? Det vil tiden vise.

Dan Sundmand Jensen
København NV

Usikkert på cyklestierne
*Jeg læste i Urban den 10. februar at SF og DCF foreslår, at cyklister skal have ret til at svinge til højre for rødt lys.
Det er meget uheldigt, for det er til stor fare for andre cyklister. Den, der kører lige gennem et grønt kryds, skal holde øje med mange farlige situationer. En af de værste opstår fordi højresvingende cyklister meget sjældent ser de cyklister, der kommer fra venstre. De obstruerer næsten som en bil, der pludseligt krydser ind over cykelstien, og de skaber meget farlige sammenstød og fald. Lovforslaget gør det mere usikkert at cykle i byen. Jeg synes SF og DCU på alle områder skal vægte cyklisternes trafiksikkerhed højere end den enkelte cyklists frihed til at køre i hvilken som helst retning når som helst.
 
Sten Graff Larsen
Kbh. Ø

Det barberede look
*Det var dog en rystende oplysning – at Christianshavns Vold ved Christiania skal føres tilbage til 1600-tallet. Betyder det, at den skal barberes ligeså skaldet som Kastelsvolden? Er det overhovedet lovligt? Er Christianshavns Vold ikke fredet?
Hvorfor skal den overhovedet føres tilbage til 1600-tallet, når vi lever i 2004, hvor området er blevet et enestående naturområde? Skal Københavns parker også føres tilbage til dengang det hele blev plantet? Og hvad med Dyrehaven? Ja, jeg spørger bare.
Jeg beder Københavns vise fædre og mødre om at tænke sig godt om. Vil man virkelig fjerne det, der gør området attraktivt? Er man slet ikke klar over, hvor meget træer og buske betyder i en storby – både for folks fysiske og psykiske velvære? Og hvor skal fuglene være, når der ikke er nogen buske?

Lise Methling
Vedæk

Oddershedes halve sandheder
*Tak til Arno Victor Nielsen for så grundigt – på basis af det offentliggjorte materiale om min disput med rektor og dekan her på Syddansk Universitet – at have sat sig ind i denne (Inf. 2. februar).
Derfor er det endnu mere beskæmmende, at rektor i sit svar i (10. februar) fortsætter sin vildledning af offentligheden.
Der var ikke tale om fire kronikker, som jeg offentliggjorde i det nu bortcencurerede nummer af Discussion Paper. Det var derimod de fire artikler, der lå bag den kronik, jeg offentliggjorde i Fyens Stiftstidende 15. juni 2003, og som blev bragt samme dag på Fyens Stiftstidendes netavis (idet der her kan bringes mere specialiserede indlæg). Det fremgår da også af, at den tredje artikel nu er offentliggjort i Nationaløkonomisk Tidsskrift.
Det er i øvrigt helt typisk for Jens Oddershedes ledelsesstil, at han tyr til halve sandheder og i en række tilfælde til frit opdigtede påstande/anklager, når han er presset. Det har jeg desværre flere eksempler på,
Det brev, som Jens Oddershede skrev til erhvervslederne havde en sådan tone, at man skulle være mere end tonedøv for ikke at udlede, at det ikke var velkomment at møde op. Kun to ud af 15 skriftligt inviterede mødte, forbavsede op over rektors brev. I øvrigt var det et sædvanligt universitært møde, jeg havde inviteret til. Til et sådant møde skal jeg ikke have rektors tilladelse. Det er vel kun i Jens Oddershedes ønskeforestillinger, at sådanne enevældshersker-tanker kan trives på et universitet. Jeg kunne ikke drømme om at underlægge mig sådanne.
Jeg har i tidens løb haft og har stadig mange tillidsposter: Overvismand fra 1985-88, formand for Københavns Fondsbørs 1986-88, formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd siden 1988, formand for Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands økonomi siden 1996 osv. Det burde undre, at jeg har fået tilbudt disse poster og har kunnet bestride disse, hvis jeg var så firkantet og umulig, som rektor Jens Oddershede fremstiller mig. Sandheden er da også en helt anden. Mine sammenstød her på universitetet skyldes, at jeg ikke vil lukke øjnene for dispositioner, som jeg anser for at være helt uforenelige med de idealer, som universiteter i den frie verden ellers hylder. Heri ligger min brøde. Det vil jeg gerne vedstå.
Jeg synes naturligvis, det er ret morsomt, at jeg i Information kan læse, at rektor – i sin nåde – har givet mig tilladelse til, at jeg uhindret kan benytte min lænestol og sofa. På det institut, hvortil jeg p.t. er tvangsforflyttet, har jeg ellers fået klar besked om, at jeg ikke kan benytte det tilstødende lokale, hvor min sofa er placeret. Jeg tager dette som en tjenesteordre til institutlederen, at han skal rette sig herefter!
I øvrigt var Arno Victor Nielsens beskrivelse helt korrekt,
da han skrev artiklen. Først efterfølgende har jeg fået at vide, hvor man havde placeret min sofa og lænestol. Men hvor er så mit sofabord, Jens Oddershede!

Christen Sørensen
professor i økonomi, SDU
P.t. tvangsforflyttet til Institut for Regnskab og Finansiering

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her