Læsetid: 7 min.

DEBAT

12. februar 2004


Ukrudt
*Danske forskere har efter årelangt arbejde fundet frem til en ukrudtsplante, der farves rød, når den vokser oven på en landmine. Det næste må blive at luge ud blandt de danske fabrikanter, der fremstiller udstyr til landminer.

Bent Jørgensen, Askeby, Møn

Spot på
*Lakaj og kogekone
I hård konkurrence
Kok eller reklamemand?
Hvem skal vi vælge?
Vi har brug
For et politisk orakel

Claus Ankersen

Kodedyr
*Dyr i drift,
køer ved kasser,
malkes under mælkevejen.

Med venlig hil hil Zen
Abdul Lucky Harmony

Chefer som drøvtyggere
*I sin Dialektik der Natur (skrevet mellem 1873 og 1883, trykt første gang i 1925) omtaler Friedrich Engels også en lov som går tilbage til Charles Darwin: I et organisk system er bestemte former for dele altid knyttet til bestemte former for andre dele som de tilsyneladende ikke har nogen sammenhæng med. Når det gælder pattedyr, optræder f.eks. spaltede kløer altid hos drøvtyggere; og hvide katte med blå øjne er næsten altid døve.
Friedrich Engels kunne naturligvis ikke have forudset et modernt eksempel: Racen chefer m/k i fagforeningerne eller i det private (som kunne sammenlignes med drøvtryggerne) må have udviklet større hænder (svarende til ovennævnte kløer).
Denne tilsyneladende usammenhængende korrelation viser sig dog nu at være til stor nytte – nemlig når det, ved fratrædelse, gælder om at få fat i en stor pose penge...

Wilfried Schuhmacher
Gadstrup

Kønsforskrækkelse
*Hvor er det dog udtryk for en utrolig bornerthed og kønsforskrækkelse, at et blottet kvindebryst i den grad kan bringe stemningen i kog hos en stor del af den amerikanske befolkning.
Og hvor paradoksalt er det, at den selvsamme befolkning uden blusel accepterer, at de og deres børn udsættes for vold, død og ødelæggelse af værste kaliber i selvsamme tv.
Hvad mon skader dem mest?
 
Ole Guldberg
Mariager

Højreorienterede socialister?
*I to artikler i Information, om ’Højrefløjens Netværk’ side 3, tirsdag 27. januar postuleres det, at Girodano Bruno-logen og Forum For Kvinders Retstiling og Integration hører til i samme kategori som Krarups konservativt-
lutheranske magasin Tidehverv, og det antydes, at BGL og Forum… skulle ’have rødder’ i Tidehverv og den ultranationalistiske Den Danske Forening.
Hvis det at stille sig kritisk til indvandringen i sig selv skulle være ’højreorienteret’, så ville en hel del af Socialdemokratiets vælgere samt den erklærede socialist Kåre Bluitgen komme ind under denne betegnelse. Og hvis en kritisk holdning til Islam skulle være ’højreorienteret’, så ville bl.a. en hel del iranske flygtninge af kommunistisk, socialistisk og feministisk observans også være at betegne som ’højreorienteret’.

Jacob Nielsen
HF-studerende
Næstved

Skuffedirektiver ignorerer Tinget
*Magtudredningskommissionen fornemmes klart at antyde, at her i kongeriget ligger den virkelige magt i embedsværkets skuffedirektiver, og problemer er, at skuffedirektiverne som regel fuldstændigt ignorerer Folketingets love.
Officielt eksisterer embedsværkets skuffedirektiver slet ikke, og derfor kan de naturligvis heller ikke drages til ansvar. Ufatteligt, at folketingsmedlemmerne aldrig har forholdt sig dertil.
 
Jens Emborg
København NV

Marquards Otzens streg
*I sladderspalten ’Folk’ hylder Christian Monggaard den 6. februar »landets fremmeste bladtegner Per Marquard Otzen«  der rundede de 60. »Det kan ikke ses på hans streg« skrev Monggaard.
Nej, og det kan det bl.a. ikke fordi hans streg overhovedet ikke mere ses i dette blads spalter. Han er nemlig fyret. Otzen – og Butenko som også er forsvundet fra bladets spalter – har i mange år krydret den daglige avislæsning med deres inspirerende kommentarer, der på fremmeste vis skærpede bladets politiske vinkel (at det var en særlig fornøjelse, når det var ens egne bidrag der blev belønnet med tegnernes opmærksomhed, tilføjes kun for en ordens skyld).
I dag hvor bladets satsbillede præges af anmassende brug af ikke altid lige relevante fotos i et uroligt og for læseren trættende layout er der mere end nogensinde brug for de to bladtegneres beroligende og inspirerende indflydelse. Både layout- og indholdsmæssigt.
En avis uden begavede bladtegnere er simpelthen ikke en rigtig avis.

Ole Dybbroe
Rungsted Kyst

Videnskab baseret på fysiske beviser
*Læst i Mælkevejstidende (under rubrikken: Observér, men hold jer langt væk).
Forårsønske: Grønskollinger af jordbomænd søger varigt forhold til røde marsinder med isintelligens.
Fremtid: Nazgul-lignende drageyngel til 50-stjernet egoistisk fysisk erobring af samtlige galakser.

Eva Kjeldsen
København SV

Central barselsfond for alle
*Der er lang vej til ligestilling med reel ligeløn, lige lang levetid, lige børnesamvær og ligeværdighed mellem de to køn overalt i det danske samfund. Dog er vi nået langt i forhold til u-lande som Indien og fortidens ’Krøniken’-tid, og den udvidede barselsorlov aftalt på industriens område er et glædeligt fremskridt for den danske arbejdsmarkedsmodel.
Nu kan vi frem til 2007 grundigt forberede og sikre flertal bag lovgivning ligeså vigtig som socialreformen i 1933; nemlig en central barselsfond for alle nybagte forældre.   
 
Boye Haure
radikal folketingskandidat 
2000 Frb.

Mange grupper udsat for folkedrab
*Jeg fremhæver at den palæstinensiske befolkning på Vestbredden og i Gaza er vokset fra 1,3 mio. til 3,5 mio. siden 1967, og at den jødiske befolkning pga. Holocaust blev reduceret med 6 mio. (På nakken af Israel, 3. februar.)
Dette får studerende Thomas Andersen (TA) til at beskylde mig for ikke at have mine fakta i orden, (Folkedrab, 6. februar.) Ufatteligt, især fordi den statistik, TA selv nævner, blot støtter mine tal. Folkedrab handler selvfølgelig ikke alene om størrelsen.
En bred og udvandet definition af folkedrab vil bl.a. inkludere biltrafikdræbte og de mennesker, hvis død kan forbindes med den menneskeskabte forurening som eksempler på folkedrab.
Den tyske befolkning, som var udsat for de allieredes bombninger, var lige ledes ofre for folkedrab, ligesom de tyske flygtninge, som måtte flygte, hvor en del døde af underernæring og manglende lægehjælp. De 100.000
algeriere, som er blevet nedslagtet under en religiøs, social og politisk konflikt, er ofre for folkedrab.
Palæstinensernes situation har ikke altid været tragisk.
Det israelske herredømme har bl.a. betydet en radikal forbedring af uddannelses- og sundhedssystemet, og frihed på det lokale plan, hvilket kommer til udtryk under palæstinensernes offentlige demonstrationer i form af kalashnikovbærende mænd.
Regner man palæstinenserne som ofre for folkedrab, så har historisk og aktuelt set mange andre menneskegrupper været udsat for folkedrab, også i dette land.

Leopold Galicki

Grund!
*Ja til en kanon i folkeskolens danskundervisning! Man kan gøre det samme i mange af de andre fag og nedfælde specifikke planter og dyr, kunstnere, historiske begivenheder, politikere osv. Det ville øge sammenhængskraften i hver generation og genera-tionerne imellem.
En kanon skal ikke fastfryse hele læseplanen, kun f.eks. en fjerdedel. Det vil støtte nye lærere i vildrede over uspecifikke læseplaner, mens der stadig er rig mulighed for at sætte sit særpræg og supplere kanon af hjertens lyst.
Danmarks Lærerforenings formand Anders Bondo Christensen er imidlertid imod kanontanken, fordi folkeskolens ’afgørende fundament’ er den enkelte lærers ansvar for undervisningen. Det lyder ret vanvittigt; folkeskolen er ikke til for den enkelte lærer! Det ville gøre folkeskoleuddannelsen bedre (for eleverne altså, og det er sgu for deres skyld, vi har skoler), hvis der var en lille del helt konkret og fastlagt stof.
I den postmoderne verden, hvor alting flyder, er der brug for konstans. For en identitet, som er kontinuerlig over tid og ikke skifter med CNN’s eller lærerens fokus. Der er brug for en grund, man ikke står alene på. Og vi bør ikke af konfliktskyhed vige tilbage for at vælge noget ud, som vi mener, fremtidens danskere skal kende til.
Derfor skal vi ikke nøjes med at anbefale.
 
Jakob Fredslund
datalog
Århus C

Brdr. Hartmann i Brasilien
*Information bragte 7. februar en artikel, som sår tvivl om forholdene for medarbejderne på Brdr. Hartmanns fabrik i Brasilien, men artiklen giver langt fra et troværdigt billede. Dagbladet fortier oplysninger om de forbedringer, Hartmann har gennemført og et fortegnet billede af samarbejdet med den lokale fagforening. Vi ved det – for vi har besøgt fabrikken og talt med både arbejdere og ledelsen. Det, som nu kritiseres, er et resultat af arbejdsvilkårene på den brasilianske fabrik, før Brdr. Hartmann overtog den.
De lokale fagforeningsfolk fortæller, at godt 200 tidligere ansatte døjer med helbredsproblemer, som mistænkes at stamme fra tiden før. Problemet er at få afklaret, hvilke medarbejdere der har helbredsproblemer, som skyldes arbejdet på fabrikken. Pga. økonomiske problemer i landet er erstatningskassen tom, og derfor forlanger fagforeningen at virksomheden betaler erstatning. Det er Hartmann indforstået med – i de tilfælde, hvor arbejdsskaden faktisk skyldes arbejdet på fabrikken – og koncernen er også indstillet på at hjælpe de tidligere medarbejdere med uddannelse og andre sociale foranstaltninger samt at få løst problemer med manglende afskærmning af maskiner, ensidigt arbejde, støj og høje temperaturer. Der er indført jobrotation og ny teknologi for at løse problemerne. Alle ansatte bliver helbredsundersøgt ved ansættelse og ophør.
Både når det drejer sig om arbejdsmiljøforhold og overenskomster, har der været problemer. Det erkender både Hartmann og den lokale fagforening, og selvom denne også erkender, at der allerede er sket væsentlige forbedringer af arbejdsforholdene, fortsætter ledelsen, medarbejderne og deres fagforening med i fællesskab at løse de problemer, som stadig findes.
CO-industri bidrager bl.a. til indsatsen ved at uddanne de brasilianske medarbejdere og deres fagforeninger i overenskomster, social sikring og arbejdsmiljø. Tillids- og sikkerhedsrepræsentanterne på Hartmanns fabrikker i Danmark deltager aktivt i samarbejdet, ikke mindst med at fremlægge konkrete forslag til de forbedringer, som fabrikken er i fuld gang med at indføre. Hartmann er et forfriskende eksempel på en dansk virksomhed, som tager ansvar for sine medarbejdere i Den Tredje Verden, og vi kan kun opfordre til, at andre virksomheder, der opererer globalt, lader sig inspirere af det gode eksempel. (Forkortet af red.)

Jan Toft Rasmussen
arbejdsmiljøkonsulent,
Dansk Metal

Ernst Bliesmann,
forh. forbundssekretær,
Dansk Metal

Jens Bundvad
international sekretær,
CO-industri

SVAR: Jeg forstår ikke din reaktion, da du var fuldt tilfreds med artiklen, da du fik den til gennemlæsning. Jeres brev peger ikke på noget nyt endsige kritiserer mine artiklers faktuelle indhold. I skriver, at den fortier oplysninger om forbedringer. Forbedringer, som artiklen nævner, men som de brasilianske fagforeninger netop mener ikke har hjulpet – nok.
Rune Vitus Harritshøj

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu