Læsetid: 8 min.

DEBAT

Debat
7. februar 2004


Ønskeseddel
*Mænd vil have kvinder
kvinder vil have børn
børn vil have dyr
dyr vil have mad.
Velbekomme

Niels Stubkjær, Kbh. Ø

Shopping
*god dag gud, jeg ville gerne se på nogle strømper jeg har hørt de sku’ være på tilbud, åh gud, det var ikke den gud, undskyld gud

Abdula Lucky Harmony
Folkets minut

Sælen til Bagdad
*Statsminister Anders Fogh Rasmussen og krigskoalitionen (VKO) benytter enhver lejlighed til at understrege, at deltagelsen i krigen mod Irak var et opgør med medløberiet og starten på en aktivistisk dansk udenrigspolitik. Samtidig plæderer de for, at baggrunden for den danske beslutning var en ganske anden (Iraks manglende opfyldelse af resolution 1441) end USA og Storbritanniens (Iraks trussel med masseødelæggelsesvåben). Betyder det så, at Danmark, uanset USA og Storbritanniens beslutning, ville være draget i krig?

Peder Hvelplund, Hjørring

Den store konspirationsteori
*Informations artikler om et højreradikalt flygtningekritisk netværk minder mest af alt om en konspirationsteori, der nærmest er det amerikanske sensationsblad The National Enquirer værdigt. Midt i Informations selvspundne spind sidder den store edderkop MF Søren Krarup og kigger ned sin højrefløjselite, der nu har dannet forskellige kadre, som står klar til at gribe magten.
Det er med skam at melde, at jeg må erkende, at der efterhånden lader til at være gået David Trads i nogle af Informations ellers særdeles habile journalister. Hvordan i alverden kan man lave en artikel ved navn ’Med Pennen som Sværd’, der lover at afsløre Søren Krarup som den store edderkop i det højreradikale spind for så i øvrigt ikke overhovedet at nævne Søren Krarup i artiklen?
Grunden til at alle islamkritiske personer skal puttes ned i en stor kasse med etiketten højrefløj på er, at selve begrebet højrefløjen insinuerer nazisme og jødeforfølgelser. Flere af de aktører, som Information beskriver har tidligere været stærkt engageret på venstrefløjen af dansk politik. Dertil kommer en fuldstændig udokumenteret påstand om, at Den Danske Forening har leveret medlemmer til de nye netværk.
Hvis Information fremover ønsker at sætte lignende konspirationsteorier i søen, ville det være rart, hvis avisen ville gøre sit hjemmearbejde lidt bedre i stedet for blot at lytte til avisens chefredaktør, der er alligevel er uden for pædagogisk rækkevidde, hvad angår kritik af fremmede folkeslags kultur og skikke.

Kenneth Kristensen
Landsformand, DF-Ungdom

Hash i børnehøjde
*Folk, der vil bevare Christiania, må have glemt at vurdere de positive virkninger for hashhandlen, der vil komme ved en lukning af salget fra Christania.
Først og fremmest vil hashdistributørerne blive nødsaget til at hverve en langt større gruppe af sælgere, primært fra de ældste i folkeskoler, gymnasier o.l.
Det er der helt naturlige årsager til, da skolerne er lokale samlingspunkter, de har et stort netværk, og dermed et stort marked. Så folk bare skal en tur forbi den lokale skole, for at få hash, eller kan bestille det af sine børn.
På denne måde vil de unge allerede fra skolen få et professionelt kendskab til den kriminelle verdens præcise og effektive handelsmetoder.
Som Anders Fogh har udtrykt det, om tilretning af unge: »De skal ikke mødes af bløde pædagoger, men af hærdebrede, tatoverede typer«. Han må selvfølgelig havde tænkt på, de progressive hash-distributører, og endelig vil hans ideer til oplæring af utilpassede unge blive en realitet. Og oven i købet så de, børnene, vil kunne indgå i et lukrativt økonomisk samarbejde med de tatoverede mennesker.
Hashhandel ved skoler er ikke nyt. Sådan foregår meget af salget i USA, som vi jo må følge i følge med vores nationale minimalregering.
Så lad os hurtigst muligt få lukket Christiania og åbnet for et andet og mere liberalt samfund, med designerdrugs, uddelt fra børnehøjde.

Jais Hammerlund
Århus C

Heine eller Brecht
*Kim Vilstrup citerer i Information den 29. januar Brecht for at have set forbindelsen mellem nazisternes bogafbrændinger og kz-lejrenes gaskamre. Citatet »dort, wo man Bücher verbrennt, verbrennt man auch am Ende Menschen« stammer imidlertid helt tilbage fra Heines drama Almansor, der blev uropført i Braunschweig i 1823. Men det gør det jo på ingen måde ringere!

Jakob S. Sørensen
Åbyhøj

Pas på jeres troværdighed
*Det var med absolut interesse, jeg læste tophistorien i Information, torsdag den 29. januar 2004 om indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og hans tilsyneladende lemfældige omgang med skatteydernes penge i hans egenskab af amtsborgmester i Frederiksborg amt tilbage i 2001. Et planlagt underskud på 9,7 mio kr. endte på et minus på 155 mio kr. En ganske alvorlig sag. Det må da få konsekvenser.
Næste dag griber man som det første om morgenen Information for at læse en god og grundig follw-up på gårsdagens politiske sensationshistorie. Og hvad konstaterer man – ikke een linje. Intet om hr. Rasmussen og hans forsvundne millioner.
Det er for dårligt. Det kan ikke nytte noget, at I den ene dag blæser en historie op over fem spalter øverst på forsiden for den næste dag ikke overhovedet at nævne den historie med ét ord. Det er sgu’ da at holde læserne for nar. Det undergraver virkelig tilliden til de journalistiske præstationer på et blad, jeg ellers sætter stor pris på.

Jan Cortzen
København K.

Hvilke fejl, Thulesen-Dahl?
*Helle Ib refererer i sin analyse den 30. januar Dansk Folkeparti for at hævde, at www.magtens-pris.dk er »behæftet med massive fejl«. Det har Kristian Thulesen Dahl påstået før, men det er aldrig lykkedes ham at dokumentere en eneste fejl, hvilket også fremgår af magtenspris.dk.
Helle Ib spekulerer over motiverne bag Enhedslistens undersøgelser af DF’s nedskæringspolitik. Det spørgsmål kan jeg godt belyse:
DF sælger sin politik under falsk varebetegnelse. Kan vi bidrage til, at partiets vælgere opdager, hvad DF faktisk bedriver i Folketing og kommunalbestyrelser, vil mange af vælgerne falde fra. Dermed har vi svækket et parti, der spreder fremmedangst og fremmedhad. Et parti, der gentagne gange har stemt for at give til de rige og forringe vilkårene for almindelige mennesker. Og samtidig har vi undergravet flertallet bag VK-regeringen. Og det vil være hele indsatsen værd.

Line Barfod
MF, Enhedslisten

Et skridt mod bedre integration
*Debatten om Bertel Haarders forslag mod ghettoer, har mødt modstand og tilknytning. Det handler om integration, og problemet i Danmark er netop, at mange udlændinge ikke er integreret godt nok i det danske samfund, og at kriminaliteten blandt unge fra de såkaldte ghettoer, er højere end blandt unge fra resten af landet. Derfor er forslaget om max. 50 procent kontanthjælpsmodtagere i de sociale boligkvarterer, som Vollsmose, Gjellerup og Mjølnerparken, efter min mening et udmærket forsøg på at løse problemet vedrørende integration.
Mjølnerparken i København er blevet kaldt ’en tikkende bombe’, hvor et stort antal børn og unge vokser op med et fjendtligt syn på det danske samfund. Hvis der er hold i denne påstand, er det meget foruroligende, og jeg mener, at en indgriben er nødvendig, da vi skal leve i samme land. Løsningen er dog ikke udelukkende at begrænse antallet af udlændinge på samme sted, men forslaget er et skridt i retningen af – forhåbentlig – bedre forståelse af hinanden.
 
Pia Svendsen
Middelfart

Engang var de liberale
*Engang startede Bertel Haarder en debat om en dansk kanon. Derved blev han et smukt eksempel på kombinationen af et liberalt sindelag og åndfuldhed. Nu har professor Torben Weinreich på heroisk vis genoplivet debatten ved at foreslå en kanon for børnelitteratur. Det skal han have tak for.
Vi lever i en tid, hvor fællesskab og fælles referencer angribes af moderniteten i alle mulige afskygninger: Globaliseringen undergraver det nationale fællesskab. En dynamisk erhvervsudvikling undergraver arbejdspladsfællesskaber. Individuel frihed og uafhængighed undergraver familiefællesskaber.
Indførelsen af en kanon er et modsvar til denne udvikling, og det ville være logisk at indføre den i flere dimensioner. Det vil sige i flere fag – samt nationalt, europæisk og globalt.
Anders Bondo Christensen fører gold fagforeningspolitik, når han ser en kanon som et angreb på lærernes metodefrihed. En kanon er jo ikke en undervisningsplan. En kanon er et resultatkrav, som ikke adskiller sig fra et krav om, at eleverne lærer at læse.
Engang var Venstre et liberalt parti, som krævede ansvar og frihed for den enkelte. Det kræver et åndfuldt modspil – for eksempel i form af en kanon. I dag er Venstre jo ikke så liberalt, så det gør noget. Det er måske derfor, Ulla Tørnæs ikke ser et behov for en kanon.

Bent Kroghly
København N

Gak til Mars og bliv vis
*»Selvfølgelig skal vi til Mars,« siger Tor Nørretranders (Inf. 30. januar) og tillige Jens Martin Knudsen (i2 30. januar), hvad næppe nogen har kunnet undgå at bemærke. Men hvorfor? Tor ved det ikke. Men da rejsen til Månen blev vigtig, fordi vi derfra kunne se vores egen klode i al dens skønhed, så forventer han også, at marsrejsen vil blive vigtig »af grunde, vi ikke kan tænke os til i dag.« Han kan selv se, at argumentet er noget tyndt. Men som han så yderligere argumenterer: »Vi har brug for at gøre store og svære ting. Det er det eneste, vi lærer noget af. Det er det eneste, der udvikler os.«
Jens Martin udtaler: »Jeg mener jo, at samfundet stort set skylder naturvidenskaben alt.« Og senere: »Man finder ikke ud af noget om sig selv ved at filosofere.«
Jørgen Steen Nielsen spørger spagfærdigt i interviewet med Jens Martin Knudsen og Per Kjærgaard Rasmussen, hvorfor naturvidenskaben ikke løser påtrængende problemer på Jorden som konsekvenserne af CO2-udledningen, der kan få Golfstrømmen til at kollapse. »Det er blandt andet derfor, vi skal til Mars,« ryger det ud af Jens Martin.
»Du vil hellere bruge 50 milliarder dollar til en rejse til Mars end til u-landsbistand,« forsøger Jørgen Steen sig spagfærdigt. »Ja, det er klart,« siger Jens Martin.
Jeg under gerne både Tor og Jens Martin en tur til Mars. De vil helt sikkert være klogere den dag, de kommer hjem. Flere af de tidligere opsendte astronauter har haft grænseoverskridende oplevelser i rummet. På vej hjem fra månen havde Apolloastronauten Edgar Mitchell en ekstatisk oplevelse, der ændrede hans liv: »Der var en frembryden af en ny indsigt koblet med en allestedsnærværende harmoni – en følelse af forbundethed med himmellegemerne, der omgav vores rumskib… Jeg så ikke bare forbundetheden, jeg følte den og oplevede den sanseligt. Jeg var overvældet af følelsen af fysisk og mentalt at strække mig ud i kosmos. Båndene og begrænsningerne i kød og knogler faldt væk… Traditionelle svar på spørgsmål som ’Hvem er vi?’ og ’Hvordan kom vi her?’ som gives af såvel videnskabelige som religiøse kosmologier er ukomplette, forældede og mangelfulde. Der er mere i processen, end vi hidtil har drømt om.«( Fra Mitchells bog: The Way of the Explorer.)
Mitchell forlod NASA efter sin vellykkede tilbagekomst til jorden. Han viede resten af sit liv til at forsøge at finde en bredere forståelsesramme og verdensanskuelse end den snævre fysikalisme, som en naturvidenskabelig eller teknisk uddannelse ofte resulterer i.
Måske vil noget lignende kunne hænde for Jens Martin Knudsen og Tor Nørretranders på Mars eller på hjemvejen derfra. Jeg har ikke alle 50 milliarder dollars til at finansiere deres rejse, men jeg giver gerne et bidrag.

Steen Relster
cand.mag.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her