Læsetid: 8 min.

DEBAT

Debat
6. februar 2004


Vær beredt
*Militæret øver sig i Oksbøl, politiet i Christiania...

Niels Stubkjær, Østerbro

Våde bevægelser
*Det er, når aftenen falder ned i gaderne, og bedøvelsen snurrer. Det er en vintryg varme og den daglig svømmetur rundt i mit barndomshjems mørke, viet søvngængeropdragelse og uafbrudt badning. Det er fraværende tanker, som harpuneres af en finger. Det er dynger af erindringer, flået for mening og skyllet til side. Eller det er lyden af et smil, når en lykke bider mig i låret, eller den sidste slat sol blæser på min mund, som den plejede. Små øjeblikke, som bruser over med den første dør, der smækker.

Rolf Steensig

Folkedrab
*Når man beskylder andre for at fordreje sandheden, bør man selv have sine fakta i orden. Leopold Galicki (LG) skriver den 3. februar at den palæstinensiske befolkning (i Gaza og på Vestbredden) voksede fra 1,1 til 3,5 millioner. Dette tal sammenligner han uden blusel med antallet af ofre for Holocaust, som et ’modbevis’ på påstanden om folkedrab på palæstinenserne. Hvad LG behændigt udelader er det faktiske antal af palæstinensere på verdensplan, hvoraf en betragtelig del lever i landflygtighed. Ifølge Palestinian Central Bureau of Statistics udgjorde dette tal i 1998 8.041.569, heraf 4.233.607 i landflygtighed; altså over halvdelen.
Det er i den sammenhæng måske værd at bemærke at folkedrab ikke er en numerisk størrelse; altså ikke defineret af antallet af døde per se. Større er ikke nødvendigvis ’bedre’.
LG’s ’medfølende’ bemærkning: »...den til tider tragiske situation for palæstinenserne i Gaza og på Vestbredden...« får mig til at spørge; er der tidspunkter hvor situationen ikke er tragisk?
For nu at bruge LG’s sammenligninger; at kalde situationen i Gaza (som reelt er en koncentrationslejr) for værende kun ’til tider tragisk’, er ligeså absurd og menneskeforagtende som at tale om ’en god dag i Dachau’.

Thomas Andersen
studerende

Handling nu?
*I sin fremragende artikel 28. januar oplyser Jørgen Steen Nielsen, at en gren af Golfstrømmen er svækket med 20 procent i de sidste 50 år. Han nævner også,
at klimaforandringer er ikke-lineære, men opfordrer alligevel til handling nu. Hvad for en handling? Ved ikke-lineære processer kender vi netop ikke følgerne af vore handlinger og kan derfor gøre stor skade selv ved de mest velmente handlinger. I de sidste 100 år er verdenstemperaturen steget med 0,6 grader, men Europas med det dobbelte. Den svækkede golfstrøm har derfor ikke medført lavere temperaturer her.
Men det er da rigtigt at vi må forberede os på klimaforandringer, som mennesker altid har måttet. Skal vi sende en delegation til Canada, hvor de havde en rekordlav temperatur på minus 40?
Den eneste helt sikre forberedelse på katastrofale klimaforandringer i Danmark er at betale vor udlandsgæld, mens vi kan, og desuden at samle store tilgodehavender i udlandet, så vi er rustet til at finansiere ændringer, så snart opdager, hvorfra vinden blæser.

Iver Hagel-Sørensen
Vanløse

KU og nazismen
*Knud Holt Nielsen, forsker i arbejderkultur ved Københavns Universitet, anklager i en kronik den 29. januar Konservativ Ungdom for at være tilhængere af de totalitære regimer i Europa i 1930’erne, samt for at foreningen afviste tankerne om demokrati.
Disse holdninger er ikke dækkende, selvom det er rigtigt at en del medlemmer af Konservativ Ungdom deltog i kampen mod de hjemlige kommunister på nazisternes side. Man kæmpede ikke med nazisterne, men mod kommunisterne – hvilket jo er samme stykke af et alen. Og hvad var det nu lige, at Danmarks Socialdemokratiske Ungdom lavede i samme periode?
Efter 9. april blev billedet vendt rundt – det skriver Knud Holt Nielsen rigtigt nok. For mens alle socialdemokrater og kommunister hilste Nazityskland velkommen til Danmark, startede medlemmerne af Konservativ Ungdom modstandskampen. Det var f.eks. Anker Jørgensen, som hejste det hvide flag over Garder-kasernen i Næstved. Men medlemmerne af Konservativ Ungdom ville det anderledes, disse unge mænd og kvinder ville ikke leve under et totalitært styre, men ville have frihed og demokrati.
Først efter Nazitysklands angreb på Sovjet startede kommunisterne deres modstand – længe efter at de første KU’ere var døde i koncentrationslejre i Nazityskland.

Andreas Boisen
folketings-og Europaparlamentskandidat (C)

Refbys dårlige selskab
*En læser ved navn Robert Refby har (i læserbrev den 3. februar) haft meget travlt med at være perfid. Så travlt at han har mistet evnen til at læse indenad.
Perfiditeterne starter, da han skal tiltale mig: »Professor i et eller andet med selskaber« skriver han sarkastisk. Nej, Refby: Professor i Medievidenskab, som der faktisk står i min klumme den 28. januar.
Perfiditeterne fortsætter i to angiveligt korte spørgsmål. I det første spørger han, hvor jeg har truffet Rune Lykkeberg i selskab med Søren Krarup (og venstrefløjen)? Det har jeg i en stort opsat artikel af Lykkeberg fra 22.
januar, som jeg da også henviser til. Læs selv efter, Refby. Og mens du har læsebrillerne på, kan du jo fortsætte med Rune Lykkebergs udmærkede og sobre svar (den 30. januar) på min klumme. Sådan kan der også debatteres.
Det andet, såkaldt korte spørgsmål er hypotetisk. Her konstruerer Refby selv et selskab. Hvis det er Marx, Marcuse, østblokken, israelske kibbutzer og socialdemokratisk internationalisme, der er i selskab med den såkaldte civilisationskritik, hva’ så? Jamen det er det ikke, Refby. Den mand, der har inspireret den civilisationskritik, jeg omtalte, er en ganske anden, nemlig den tyske filosof Martin Heidegger.

Lars Qvortrup

FN om EU’s flygtningepolitik
*»Under mødet med EU-ministrene dresserede Lubbers (FN’sFlygtningehøjkommissær, min anm.) nogle af de problemer UNHCR har med udkastet til det såkaldte procedure-direktiv – et af de to hovedelementer i den harmoniserede EU-lovgivning, der stadig venter på at blive afsluttet.
Især understregede han, at ingen kategori af asylansøgere fuldstændigt skal kunne nægtes adgang til en asylprocedure og at det som generel regel burde gælde, at asylansøgere, der appellerer et afslag, skal have ret til at blive, indtil deres appel er blevet behandlet (den såkaldte suspensive effekt).
Han gjorde opmærksom på, at det foreliggende udkast indeholder ikke mindre end 23 kategorier af sager, hvor appel ikke vil have nogen suspensiv effekt og sagde at set med FN’s Flygtningehøjkommissariats øjne, går disse kategorier langt ud over de begrænsede omstændigheder, hvor under man kan gøre undtagelser fra den basale ret til at blive i det land, der behandler appelsagen«.
Jeg beklager min dårlige oversættelse fra engelsk. Jeg beklager også, at jeg skulle finde ovenstående på UNHCR’s hjemmeside. Det havde været bedre, hvis man havde kunnet læse herom i Information. Men historien passer vel ikke ind i eventyrfortællingen om det gode EU – der ifølge meget skriveri i nærværende avis – skulle udgøre en modvægt til den aktuelle danske udlændingepolitik?
Jeg skal dog takke for artiklen 26. januar om de fælleseuropæiske deportationer af flygtninge.

Ulf V. Olsen
provinssekretær i Enhedslisten

Tvang duer ikke
*Humanisternes faglige organisation bliver i en artikel i Information 27. januar beskyldt for ikke at tage medlemmernes ledighed alvorligt nok. Som formand for Dansk Magisterforening – humanisternes fagforening – må jeg naturligvis tage en sådan anklage alvorlig.
Jeg er derfor glad for at kunne forsikre både Charlotte Rønhof fra Dansk Industri og Christian Bason fra PLS Rambøll, om at ledigheden for magistre, især de humanistisk uddannede, i disse år står allerøverst på Dansk Magisterforenings dagsorden.
Derfor har vi igangsat en række nye initiativer: aktiviteter for dimittender, der træner jobsøgning og netværk. Dimittendakademiet som er brobygger til erhvervslivet. Sammen med DJØF og IDA byder vi ind på at overtage kontaktforløbet for akademisk uddannede ledige. Vi arbejder intensivt på at påvirke regeringens politik for økonomi, arbejdsmarked, forskning og uddannelse, herunder at få gang i et nyt isbryderinitiativ og få flere humanistiske ph.d.er, også i erhvervslivet.
Hvordan optaget af studerende skal reguleres fremover har Dansk Magisterforening ingen umiddelbar indflydelse på. Det er dog tankevækkende, at videnskabsminister Helge Sander mener, at den opgave som ministeriet selv har meldt pas på, en detaljeret styring af udbuddet af akademisk arbejdskraft med henblik på at matche fremtidens behov, nu uden videre skal være de enkelte universitetsbestyrelsers ansvar. Hvilken viden har de, som ministeriet ikke besidder?
Vi skal alle gøre, hvad vi kan for ikke at ende med en stor overproduktion af en bestemt type akademikere. Men tvang og forbud er ikke vejen. Man kan ikke tvinge unges uddannelsesønsker i en diametralt modsat retning. Det man kan og skal gøre er dels at sørge for at uddannelsesudbud og -indhold er i tråd med både de studerendes og arbejdsmarkedets behov. Dels sørge for at give så meget relevant viden og vejledning før og under studiet, at de unge træffer informerede valg.

Ingrid Stage, formand for Dansk Magisterforening

Hinsides vor verden
*Den 30. januar skriver Tor Nørretranders »selvfølgelig skal vi til Mars.«. Og hvorfor mener TN vi skal til Mars? For at få viden, for at blive klogere på os selv og for at have et stort ukrigerisk projekt.
TN mener vi er blevet væsentlig klogere på os selv ved at flyve til månen, men det kniber med eksempler. Vi havde ikke behøvet være på månen for kunne formulere Gaia-teorien om at livet på jorden er »en afgørende faktor i planetens historie.« Og miljøbevægelserne havde nok kunnet udvikle sig uden billedet af den blå jord taget fra månen. Andetsteds i fredagsavisen nævnes også at marsprojektet vil give en nyttig spin-off, men alle projekter giver nyttig spin-off – også projekter, der vil løse problemerne på Jorden.
Bush burde sætte Mars-projektets 200 hundrede millioner dollars årlig af til at forske i hvordan vi løser de største problemer på Jorden: drivhuseffekten, bæredygtige energiformer, fattigdom, miljøødelæggelser, osv. Men det projekt er nok for stort og kompliceret (USA kan øjensynlig ikke en gang løse problemerne i et lille land som Irak). Den amerikanske magtelite har nok heller ikke lyst til at blive klogere sig selv og ’de fri og demokratiske samfund’ – dvs. på hvordan snæversyn, hensynsløshed, brutalitet og grådighed hindrer løsningen af jordiske problemer.
Så er det nemmere at sende et par mand til Mars (en evt. fadæse bliver iøvrigt ikke Bushs problem). Det bekræfter også det amerikanske samfund som det ypperligste nogensinde. Marsprojektet er et symptom på den amerikanske magtelites fortrængning af at at the American Way of Life er uholdbar og dens udbredelse til hele jorden ville være en økologisk katastrofe, hvorfor den må være forbeholdt en mindre del af Jordens befolkning. Men som hos Freud vender det fortrængte tilbage i forskudt form. TN skriver: »At blive klogere på os selv, vores planet og vores verdensrum, er vigtigere end hensynet til local politics på planeten.« Med en næsten menneskefjendsk og foragtelig tone (’local politics’) fortrænges problemerne her på Jorden, idet det nærmest hysterisk hævdes at marsrejsen er mere betydningsfuld for menneskeheden – og vor økologiske bevidsthed – end at forske i vores og vor planets fremtid.
Bortset fra Jorden er ingen planeter i vores solsystemet egnede for mennesker. (Det er langt mere attraktivt at kolonisere Sydpolen end Mars eller Månen!) Vi må altså til andre solsystemer for at finde egnede planeter. Det indebærer at man skal rejse flere lysår og med hastigheder, der er sammenlignelige med lysets. Men i følge relativitetsteorien er dette umuligt. Så, jo, astronomien har gjort os klogere på os selv. Den har lært os: Ved Jorden at blive, det tjener os bedst.

Flemming Bjerke
Hvalsø

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her