Læsetid: 9 min.

DEBAT

Debat
2. februar 2004


Nu, Brødre og Søstre
*Regeringen har blod på sine hænder,
og baglandet skærer tænder
ad de ægte humanister
der vil leve som paradisets nudister –
og kæmpe for en fælles sag
der bærer folkesocialismens flag

Peter Huss

Selvkritik er en global mangelvare
*Kelly sagen viser, at der stilles store krav til journalisters integritet. Det er ikke nok, at de selv tror på det, de siger.
Hvad med at stille samme krav til Bush, Blair og Fogh?

Karl Vind, Hillerød

Fast arbejde
*Ekstra Bladet fortæller, at kriminelle betaler andre for at sidde deres fængselsdomme af – og straks erklærer justitsministeren, at hun vil standse dette smukke udtryk for det frie marked! Ministeren burde tværtimod gribe ideen fra vækstlaget: Domstolene sættes til at idømme hårdere og flere straffe til rigmænd, som så udbetaler milliarder (eksklusive skat) til dem, der afsidder dommene. Fast arbejde til de stadig flere arbejdsløse!

Uffe Andersen, Aabyhøj

Stakkels Giordano Bruno
*Kære Information. Jeg har længe håbet på at finde en forklaring i Information på anvendelsen af navnet Giordano Bruno for en forening i Danmark. Jeg tror nu ikke der findes en forklaring, efter at jeg har læst om foreningens aktiviteter og karakter. Narturligvis havde jeg ikke regnet med at foreningens medlemmer havde læst Giordano Brunos værker, men jeg troede dog at de havde en vis ide, bare en anelse af en tanke, da de valgte at kalde deres forening med hans navn.
Giordano Bruno er ikke kun en filosof, ilde lidt af katolikker og protestanter, forfulgt af begge retninger, men også en fjende af enhver religion, idet han står for en naturreligion og en naturetik, der skal omfatte alle mennesker, og han tænkte især på tyrkerne og araberne. Han er derfor ikke mere kritisk over for den islamiske religion end over for den kristne, og samtidigt er han en stor beundrer af islam og den islamiske kultur i navn af en synkretisme, der skal slette alle nationale forskelle for at skabe det menneskelige broderskab.
Stakkels Bruno! Paven brændte ham på bålet, og nu bliver hans navn misbrugt, også i Danmark.
Men måske er den danske forenings anvendelse af Brunos navn ikke forskellig fra de italienske antiklerikalske foreninger af samme navn fra det 19. århundrede: Deres sang var som følger: »Når jeg dør, vil jeg ikke have præster ved min kiste, men fire smukke piger. Leve Garibaldi og Giordano Bruno!« Altså i begge tilfælde bare en misforståelse!

Giuseppe Torresin
Risskov

Kære Kjær
*I debatten den 29. december besvarer Henriette Kjær (HKJ) mit spørgsmål fra den 15. december om, hvorvidt Danmark har udpeget en national rapporteur til at koordinere bekæmpelsen af kvindehandel, som anbefalet af EU. Ifølge HKJ er det Rigspolitiets Nationale Efterforskningsstøttecenter (NEC) der varetager denne rolle i Danmark. HKJ’s svar er desværre en sandhed med modifikationer.
Jeg har kontaktet det direktorat i Europa Kommissionen, som varetager og koordinerer den europæiske indsats mod kvindehandlen i Europa, og de har entydigt meddelt at de, i modsætning til HKJ’s påstand, ikke er bekendt med, at Danmark har udpeget en national rapporteur. Ifølge Europa-Kommissionen er der kun to EU-lande, som har udpeget en national rapporteur og som systematisk orienterer Europa-Kommissionen om udviklingen i deres respektive lande – navnlig Holland og, ikke overraskende, vores naboland Sverige. Jeg kunne nu godt tænke mig at vide, hvorfor Danmark, som ifølge HKJ yder en stor og veltilrettelagt indsats på området, ikke har informeret Europa-Kommissionen om vores udpegning af national rapporteur?
I sit indlæg benytter HKJ sig af lejligheden til at fremlægge de forskellige danske initiativer på området. På samme måde bliver det dog ikke til mere end et ensidigt forsøg på at profilere den danske regerings indsats for bekæmpelsen af kvindehandlen – en indsats, som i realiteten er blevet skarpt kritiseret fra alle led og kanter, seneste fra Østersørådet.

Nicole Andersson
cand. polit.

Folkeskoleelever på Frederiksberg
*Information skriver den 27. januar, at der aldrig tidligere har gået så mange elever på landets privatskoler som i sidste skoleår. »I Frederiksberg Kommune, hvor flest elever vælger folkeskolen fra, har knap en tredjedel af alle elever deres skolegang på en privatskole.«
Frederiksberg, København og Gentofte kommuner har tradition for relativt mange privatskoleelever. På Frederiksberg ligger der fysisk mange privatskoler placeret. Derfor opfatter forældrene dem også ofte som ’deres’ lokale skole. Det er derudover ikke et selvstændigt mål for politikerne på Frederiksberg at have en lav privatskolefrekvens; det er godt, at forældrene har et alternativ til folkeskolen. Vi har et godt samarbejde med privatskolerne, som for eksempel kan trække på folkeskolens ekspertise bl.a. skolevejledning og deltage i aktiviteter på Pædagogisk Center.
I de senere år har flere Frederiksbergelever dog valgt folkeskolen på Frederiksberg. I 1994 gik 32,4 procent af de skolesøgende Frederiksberg-børn i privatskole. Dette tal var nogenlunde stabilt frem til skoleåret 2001/02, hvor privatskoleandelen faldt til 27,2 procent. Siden har dette tal været stabilt.

Mads Lebech
borgmester, Frederiksberg

Tragedie for kritisk journalistik
*»En tragedie for BBC«, skriver Information. Jeg synes det er en tragedie for kritisk journalistik, hvis det lykkes Lord Hutton med sin ensidige tribut til Blair-regeringen at forhindre at fremtidiget efterretningsoplysninger bliver undersøgt – også af pressen – før en regering begynder en krig.
Lord Hutton har ikke undersøgt hvorfor våbenekspert David Kelly følte, at han måtte fortælle en BBC-journalist om sin tvivl om Iraks masseødelæggelsesvåben.

Ulla Jessing
Virum

Foruroligende ordvalg
*Den 27. januar citeres medlemmer af Giordano Bruno-selskabet for følgende interne korrespondence: »Lotte Bøggild og hendes i-alle-retninger-strittende argumenter skal have en på frakken, så hun kan blive blæst af banen«.
At blive lagt for had af Bruno- selskabet kan jeg vel opfatte som en form for blåstempling, en form for anerkendelse af mit arbejde, der bl.a. omfatter analyser af muslimske tyrkiske kvinders valg af tørkæde. Men alligevel. Tonen bryder jeg mig bestemt ikke om.
Tonen i en intern korrespondance forekommer måske stueren i de stuer, hvor der tilsyneladende tilrettelægges strategier om at blæse denne og hin af banen, men det er alligevel foruroligende at være vidne til det ordvalg, der angår min person.
Endeligt anser jeg det for skarpt kritisabelt, at min antropologiske analyse kan omtales som ’hendes i-alle-retninger-strittende argumenter’. Jeg formoder, at dette kan hænge sammen med tidens tendens til at følelsesfulde politiske kamp-argumentation nyder en større grad af legitimering end analysen.

Lotte Bøggild
antropolog

EU er gift for Den Tredje Verden
*Organisationen Nyt Europa har stillet forslag om, at EU har gjort sig fortjent til Nobels Fredspris. Undertegnede må indrømme, at ideen ligger så fjernt fra visionerne bag fredsprisen, som man overhovedet kan komme.
For hvis man ser på, hvordan EU’s behandler Tredje Verdenslande, kan EU overhovedet ikke komme i betragtning til Nobels Fredspris. Dels har man nogle toldmure, der betyder at Tredje Verdenslande ikke kan sælge
deres varer til EU. Desuden har landbrugsstøtteordningerne
den effekt, at de Tredje Verdenslande, der kun har landbrugssektoren som primær eksportsektor, ikke har en chance på EU’s marked.
Sidst, men ikke mindst, opkøber EU-landene fiskerirettighederne udfor nogle afrikanske landes kyster, hvorefter EU-fiskere overfisker disse farvande og gør de lokale fiskere arbejdsløse.
Konsekvensen ved disse politikker er yderligere fattigdom og arbejdsløshed i Den Tredje Verden. Dette resulterer i sult, fundamentalisme, terrorisme, vold, borgerkrig og sygdomme samt en negativ samfundsudvikling i Den Tredje Verden.
At man kan foreslå Nobels Fredspris til EU ovenpå dens politikker overfor Den Tredje Verden, er derfor en gåde for mig. Men Nyt Europa må åbenbart være
tilhængere af toldmure, landbrugsstøtte og EU’s fiskeripolitik i den Tredje Verden.

Allan Andersen
Kandidat til EU-parlamentet for JuniBevægelsen

Helt i orden med EU-mærkning
*I de kommende måneder kommer der med garanti til at stå strid om EU-Kommissionens forslag om at indføre et ’Made in the EU’-mærkat til afløsning for de nationale mærker (som f.eks. 'Made in Denmark’).
Mange vil hævde, at deres nationale identitet bliver udfordret af det nye tiltag. Og EU-modstanderne vil med garanti forsøge at misbruge det til at piske en na-
tional stemning op.
Men efter min mening er det helt naturligt, at vi europæere, der er så tæt forbundne i vort politiske og kulturelle fællesskab, også skilter med vort sammenhold udadtil. Jeg er stolt og glad over at være borger i det EU, som har betydet så mange politiske, sociale, økonomiske og menneskelige fremskridt for de europæiske folkeslag.
Så et lille mærke med ’Made in the EU’ er vel bare udtryk for en
naturlig og positiv udvikling, der har været undervejs i mange år
i Europa.

Tomas Bech Madsen
Europa-Parlamentskandidat (R)

Det dogmatiske værksted
*Langballe og Krarup protesterer forståeligt nok mod menneskerettighedernes forventninger til det kontrollerede menneske, hvis handlinger og intentioner man kan beregne og stille krav til. Dette billede stemmer dårligt overens med deres metafysiske gudsbillede, hvor mennesket er en størrelse, der ikke er herre over sig selv, en synder der ikke kan gøre ret, men kun vrang, og hvis skæbne ligger i guds hænder. At gøre sig til herre over andres skæbne, at give det enkelte menneske en værdi i sig selv ud fra en menneskeligt funderet social-etik, står i en modsætning til forestillingen om Guds skjulte vilje og almagt.
Guds vilje må vi ikke opkaste os til herre over. Når vi gør det, bestyrker det kun de herrers tese om, at vi alle er syndere, der dyrker os selv og ikke den almægtige Gud.
Men et metafysisk gudsbillede har den svaghed, at det let falder i mystikkens eller magtmisbrugets grøft. Det som ligger uden for din kontrol, baseret på subjektive følelser, bliver nemt til noget mystisk, som du alligevel forsøger at kontrollere ved besværgelser og ritualer. Her har vi Tidehvervs og Luthers såkaldte religiøse og sværmeriske menneske, som de begge tog afstand fra. Eller det bliver få mennesker beskåret at kende og erkende Gudens egentlige vilje, og disse mennesker tiltager sig da kontrollen over religionen og retten til at dømme og fordømme. Også dette misbrug kæmpede både Luther og den oprindelige Tidehvervsbevægelse mod. Så langt, så godt.
At erklære det metafysiske for dødt for at bryde med det hierarkiske, som Vattimo o.a. moderne tænkere gør, er ingen løsning. Selvom tanken om den inkarnerede Gud, udtømt og immanent i verden er sympatisk, så overser dette greb opstandelsens betydning. Så hvordan kan man have en kristendom, der har til hensigt at anerkende subjektets autonomi, uden at gudsforholdet udvandes? Den tidehvervske bevægelse stiller nogle forbandet gode spørgsmål, men den kommer desværre med nogle elendige svar. For hvad skal vi med en metafysik, der genindfører det autoritære verdensbillede og fratager subjektet dets selvstyre? Har vi ikke ligesom været der?
Kan forestillingen om Guds eksistens og almagt ikke bevares uden denne højst umoderne konsekvens? Jo, forsøget blev gjort allerede for 2.000 år siden. Og løbende også af vores egen Grundtvig. Dengang gik man i rette med farisærer, paver og rationalister, der mente at ligge inde med evnen og retten til at fortolke og forkynde sandheden om menneskets forhold til Gud og hinanden. Ifølge den moderne hermeneutik er det ved subjektets tilegnelse af stoffet, at det bliver til for den enkelte. Luther sagde at ved tro alene, blev nadveren til Kristi legeme og blod for den enkelte. Og så selvfølgelig ved Guds nåde, det er ved Guds nåde at det overhovedet kan ske at man kan tro, at der er noget at tro på.
Men det er ikke ved et overgreb, du anerkendes som et handlende subjekt, der ved tilegnelsen, indoptagelsen af brødet, stoffet, teksten, gøres til en del af fællesskabet. Det virker kun hvis du er til stede, og det er du kun, hvis du eksisterer som et individ. Skabt af Gud, men som dig selv.

Rebecca Rudd
cand. theol.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her