Læsetid: 9 min.

DEBAT

23. februar 2004


Ret og rimeligt?
*Statsministeren er forarget over, at store virksomheder ikke afholder sig fra at benytte lovlige fradragsrettigheder: »Virksomhedslederne burde have foretaget en moralsk vurdering af loven.« Statsministeren er forarget over, at socialrådgivere tildeler maksimale personlige tilskud til flygtninge på starthjælp: »Socialrådgiverne burde ikke foretage en vurdering af loven.« Jamen, hvad mener den mand? Er ret og rimelighed, hvad der skæpper mest i statskassen? Hvad med at lovgive ret og rimeligt?

Berit Sagen, Amager

Åndeløs tegnsætning
*Tænk, at få tid til at grunde over mængden af information, der tilflyder os gennem Danmarks Radio og tv.
Hvem slugte pauserne, kommaerne, semikolonnerne og punktummerne?

Hanne H. Wilian, Bogense

Man
*Når jeg taler om mig selv kan jeg lige så godt sige du
når du taler om dig selv kan du lige så godt sige man
når man taler om sig selv kan man lige så godt sige een
når een taler om een selv kan een lige så godt sige til en
når jeg taler om mig selv kan jeg lige så godt sige DU
stik mig en svensknøgle
sprogspillet har sat sig fast.

Absalon Rasmussen, Folkets Minut

Udlændinge-problemet løst?
*Jeg ved godt, at det er lidt gammeldags at kræve korrekt, for slet ikke at tale om politisk korrekt sprogbrug. Men alligevel. Gavner det sagen og sagligheden, at David Trads i sin leder 17. februar skriver om »det løste udlændingeproblem« og om at regeringen gerne vil gøre vælgerne bange for en potentiel kommende SR-regerings slappe kurs. Vælgerne skal frygte at »grænserne igen vil stå pivåbne«.
Jeg kan godt se lidt ’hensigten helliger midlet’ i teksten. Trads vil vise, at det er regeringen, der har størst interesse i at genoplive udlændingetemaet, fordi den vil indkassere stemmer på at have fået problemet »under kontrol«.
Men skal vi glemme at grænserne aldrig har stået pivåbne, og at stramninger under SR-regeringer også virkede?
Og skal vi for argumentationens skyld glemme den voksende lovgivningsdiskriminationen, problemerne på rettighedsområdet, ghettodannelserne, arbejdsløsheden og den manglende integration?
Trads nævner selv generelt stigende arbejdsløshed som det store problem. Men når vi nu har en regering og en minister, der ustandselig taler om integration, men også en regering der aktivt har øget arbejdsløsheden mere end konjunkturerne betinger, ville det være naturligt at koble de spørgsmål sammen.
Ville regeringen ikke have løst mere udlændingeproblem, hvis den havde stimuleret forsvarlige offentlige indsatser bl. a. omkring miljø og bæredygtig hjemlig produktion frem for som finansministeren at opfordre til køb af flere nye biler.
Dagen før Trads leder om de løste problemer skrev rl en væ-sentlig og kontroversiel leder om dynamisk sort indvandrerarbejde. Den talte om arbejdsløshedens ydmygelse, men også om aktive mennesker. Den forholdt sig til et vældigt problem med spændende nytænkning, men den fornægtede ikke de reelle problemer.
 
Knud Vilby
Kastrup

Samarbejder regeringen med FN?
*Ifølge statsministeren er den danske regering uenig med Bush i hans begrundelse for at gå i krig mod Irak. USA gik i krig, fordi Irak angiveligt havde masseødelæggelsesvåben. Fogh Rasmussen har sagt, at han havde vished for, at Irak havde disse våben. Men det var ikke derfor, Danmark gik i krig.
Det gjorde Danmark ifølge statsministeren, fordi den irakiske regering ikke samarbejdede med FN. Forekomsten af masseødelæggelsesvåben var således ikke grundlag for krig. Har den danske regering oplyst Bush og Blair om, at den er uenig med deres begrundelser for krigen?
Danmark førte krig mod Irak – uden noget mandat fra FN. Danmark nægtede at samarbejdede med FN. Betyder det i følge regeringens logik, at et hvilket som helst land så er i sin gode ret til at besætte og afvæbne Danmark, fordi Danmark ikke samarbejder med FN og er en fare for andre lande? I så fald kan regeringens politik blive en katastrofe for den danske befolkning.
Israel har i årtier siddet FN resolutioner overhørig. Israel samarbejder – mildt sagt – ikke med FN. Kan vi forvente et dansk angreb på Israel, fordi landet ikke samarbejder med FN? USA samarbejder heller ikke med FN.
Efter hvilken metode afgør den danske regering om et land, der nægter at samarbejde med FN, skal være genstand for et dansk angreb?

Ole Thorbek
Solidarisk Alternativ (SOL) Værløse

Bjørn Nørgaard følger ikke med
*I Information den 12. februar var der en artikel om et fyraftensmøde, arrangeret af Nyt Europa med Bjørn Nørgaard som oplægsholder.
Rent ideologisk finder jeg hans tanker spændende om at det socialistiske projekt har lidt under en tro på at den teknologiske udvikling kunne sikre social velstand. Jeg vil endda for egen regning sige, at med den viden vi nu har om de miljømæssige begrænsninger vi er underlagt, hvis vi vil fastholde hele menneskehedens ret til et ordentligt liv, da er en socialistisk samfundsmodel nødt til at indeholde en demokratisk beslutningsstruktur.
Nørgaards alternativ til de sammenbrudte projekter står til gengæld noget tåget for mig ud fra artiklen. Men pludselig bliver han meget konkret og klar i mælet og påstår, at ’venstrefløjen’ ikke går ind for lokale folkeafstemninger ved kommunesammenlægninger, samtidig med at der kræves folkeafstemning om hvorvidt Danmark skal være medlem af EU. Sikke noget vrøvl!
Enhedslisten har taget klart stilling i disse spørgsmål og støtter utvetydigt den lokale selvbestemmelse også på dette punkt. Og Enhedslisten er vel en væsentlig del af venstrefløjen i Danmark i dag.
Bjørn Nørgaard og Nyt Europa vil helst have venstrefløjen til at stoppe snakken om vi skal være med i EU. Imidlertid er et forsvar for den nationale selvbestemmelse i dag det bedste svar på den kapitalistiske globalisering og på samfundsspidsernes drømme om en europæisk supermagt. Det forhindrer jo ikke os på venstrefløjen i at have yderst unationale forestillinger om fremtidens samfund.
Men ukrudtet må først ryddes af vejen, før haven kan sås til med de nye frø.

Henrik Nedergaard
Svendborg

Lad andre om dét
*Hovedsigtet i Informations leder 18. februar Beskyt børnene kan man dårligt være uenig i. Men en enkelt sætning kalder på modsigelse. Den lyder: Der står altid en repræsentant for godhedsindustrien parat til at hæve moralens fane højere end den bør hæves.
Ytringen er urimelig, fordi moralens fane naturligvis ikke kan hæves højt nok, og fordi det der er tale om, er en misforståelse af hvad der er god moral. Men især virker den dybt forstemmende, fordi lederskribenten tager ordet godhedsindustrien til sig, et ord hvormed nogen forsøger at stigmatisere folk, der gerne vil optræde anstændigt, også over for fremmede. Informations skribenter burde styre uden om fremmedhader-retorikken.

Børge Spang-Thomsen
Birkerød

Pengemangel trods voksende velstand
*I den politiske debat fokuseres meget på tre ting, pengemangel, faldende beskæftigelse og ledighed. Hvad er årsag til hvad og hvad kom først, hønen eller ægget, sådan vil sikkert mange sige.
Men basis for penges værdi og udstedelse er det ikke vores produktion, og er penge andet end et redskab, der sikrer den frie arbejdsdeling også internationalt. Og har de behov for anden funktion ? Hvem tjener mon på, at kun fem pct. af verdens valuta, der går over landegrænserne, har relation til varehandel og tjenester, de 95 pct. er ren spekulation? Og med baggrund i disse udsving fra næsten ni kr. til under seks kr. for dollar, der styrer 65 pct. af verdenshandelen flytter virksomhederne produktionen til lavtløns- og dollarområder.
Og politikerne ved godt, at valutaspekulation er et problem. Under eurodebatten var tilhængernes vigtige argument det store område fri for indbyrdes spekulation. Men hvorfor så kræve fri kapitalbevægelse udover til varehandel og tjenester?
Det, den spekulative pengehandel koster Danmark, omtales ikke. Men derimod pengemangel trods det, at vare- og tjenestebalancen fra og med 1987 hvert år viser overskud på ca. 50 mia. kr. I gennemsnit – de sidste tre-fire år endog 80-90 mia. kr. Politikernes opfattelse er altså pengemangel i takt med øget overskud på varer og tjenester.

Herluf Andersen
Jelling

Pin-ups (m/k) søges til SF
*To SF'ere, Jane Findahl og Ivan Toftgaard, kritiserer SF’s folketingsgruppe for at være så usynlig, at partiet er døende. Der næppe tvivl om at venstrefløjen, inklusive SF, har problemer med at udvikle et nyt politisk ståsted, og SF’s udspil er ofte lidt tynde. Muligvis er nogle i folketingsgruppen heller ikke dygtige nok. Hvad vil man så gøre ved det?
Svaret er latterligt: Man vil have unge og kvinder ind i folketingsgruppen – og Holger er enig! Hvad nu hvis disse unge kvinder viser sig at være endnu mere udygtige? Med et trylleslag er problemet med manglende perspektiv og udygtighed blevet til et problem om alder og køn.
Dette forslag til at løse SF's problem bekræfter og styrker blot partiets krise: Når man ikke kan finde ud af at gøre noget ved udygtighed og forvirret politik, så kan man da indlemme (formentlig helst smukke) unge kvinder i folketingsgruppen. Jeg er måske lidt gammeldags, men lad os se hvem der kan komme nogle interessante alternative bud på den politik, som SF's folketingsgruppe bør føre, så der bliver
noget at debattere og stemme om.

Flemming Bjerke
Hvalsø

Svineproducenterne må stoppe klynkeriet
*Folketinget har forringet vilkårene for svineproduktion så meget, at noget af den nu flyttes ud af landet. Det var budskabet fra formanden for Landsforeningen af Danske Svineproducenter, Torben Poulsen, i TV-Avisen og Jyllands-Posten den 8. februar.
At erhvervet har umulige vilkår og ingen tillid til en fremtid i Danmark, må være et vanskeligt budskab at sælge. I LandbrugsAvisen kan man læse om svineproducenter, der opkøber jord til rekordhøje priser på 160.000 kr. per hektar. Helt frivilligt. Det er noget, man kun gør, når der er en stærk forventning om, at de gode indtjeningsmuligheder fortsætter. ’Hvor-er-det-synd-for-os’-attituden er både utroværdig og demagogisk.
Det må også være en håbløs opgave at forklare, hvorfor der skal produceres flere svin i Danmark. Markedet er overforsynet med svinekød, og konsekvensen er lave priser. Derfor er der ydet EU-støtte til privat oplagring af svinekød, og nu er der indført en eksportstøtte på tre kr. pr. kg svinekød. Denne politik er til ugunst for skatteyderne, til ulempe for forbrugerne, og det forringer også konkurrencesituationen for svineproducenter i flere fattige lande i Asien.
For en almindelig reflekteret borger forekommer det at være udbuddet af svinekød, der skal falde, før priserne stiger. Støtten trækker kun pinen ud, og der vil gå endnu længere tid, før økonomien igen bliver fornuftig. Sådan er vilkårene i andre erhverv. Men dette ræsonnement ignoreres. I stedet agiterer Torben Poulsen for at øge en produktion, der ikke er afsætning for på markedsvilkår.
Selv landbrugets favoritregering har et skævt øje til svineproduktionens omfang. Statsministeren har udtalt, at »vi vil nå grænsen for, hvad omgivelser og miljø kan bære, hvis produktionen fortsætter med at vokse«, og at loftet nok allerede er nået nogle steder. Fødevareministeren har skældt ud over, at hun »nærmest dagligt skal læse nye historier om svinebønder, der har for mange svin«, og hun mener, »at overproduktionen minder om systematiske overtrædelser«. Danmark er verdens største eksportør af svinekød. Halvdelen af EU’s svineeksport er produceret i Danmark, som også har den største koncentration af svin i Europa.
Svineproducenternes mest seriøse problem er, at de ikke evner at lytte og forholde sig aktivt og konstruktivt til omgivelsernes kritik. Det er for defensivt, når branchen synger standardre-frænet om fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og miljøbevidsthed, og jamrer om at »der-er-ingen-der-forstår-os«.
Folketinget skærper meget langsomt rammerne for at avle svin og vil gøre produktionen mere grøn og spiselig. Hvis der samtidig er grundlag for at øge svineproduktionen på markedsvilkår og uden tilskud, er det en rigtig god ide at gøre det i andre lande, hvor miljøet kan tåle det, og hvor befolkningen sætter pris på det.

Kaj Lund Sørensen
planteavlskonsulent

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu