Læsetid: 8 min.

DEBAT

Debat
18. februar 2004


Kan det kaldes demokrati?
*I virkelighedens verden er det præsidenten i USA, der bestemmer, hvem der er gode og onde, hvem der er fjenden netop nu. Så var det vel rimeligt, at alle voksne indbyggere i NATO-landene havde ret til at bestemme, når herskeren i de næste fire år skal vælges i november...

Niels Stubkjær, Kbh. Ø

Politisk dybdestruktur
*Ingen synes endnu at have gennemskuet Socialdemokraterne/De Radikales »skattestop«-manøvre. Med det påtænkte angreb på boligejerne vil man tydeligvis styrke Centrum-Demokraterne – for på denne måde at få sig et støtteparti efter næste valg. Det kunne dog ende med at man selv mister mange stemmer, så det hele som ofte før kun har været grå teori.

Wilfried Schuhmacher, Gadstrup

Synd for Søren
*Som synder er Søren Krarup
afmægtig, som politiker er han næsten almægtig.
Hvornår mon han revner?

Bent Windeløv, Tranbjerg

Har Knudsen læst betænkningen?
*Af en professor i statskundskab at være, afslører Tim Knudsen (Inf. 12. februar) en noget aparte indsigt i de politiske beslutningsprocesser i KL. Det lader til at være gået hen over hovedet på professoren, at det er de folkevalgte borgmestre og kommunalbestyrelsesmedlemmer i KL’s bestyrelse, der har fastlagt KL’s politiske holdning til Strukturkommissionens betænkning –  ikke embedsmandsapparatet.
KL’s bestyrelse har i bred enighed, og med solid opbakning fra lokalpolitikerne i KL’s 269 medlemskommuner, besluttet at anbefale den såkaldt brede kommunemodel i Strukturkommissionens betænkning. Når det er tilfældet, handler det selvsagt om, at det netop er den model, der giver de bedste betingelser for, at vi også i fremtiden har en meget decentral offentlig sektor, hvor lokale folkevalgte har ansvaret for at løse de borgernære opgaver i tæt dialog med lokalbefolkningen.
Hvordan en sådan model, der indebærer at flest mulig opgaver også i fremtiden løses så tæt på borgerne som muligt, generelt kan bortdømmes som en lokaldemokratisk ulempe, er det med de nyeste undersøgelser af lokaldemokratiet taget i betragtning svært at se. 

Peter Gorm Hansen
adm. direktør, KL

 
Fattigdom er relativ
*David Gress, p.t. Center for Kulturforskning ved Aarhus Universitet, har det ikke let, når fattigdomsproblemet i et så rigt land som USA bliver trukket frem, jfr. Information 28. januar og 3. februar.
Der bliver henvist til, at fattige i USA i stor udstrækning har egen stor bolig, har bil, fjernsyn m.m. Men, David Gress, hvor i USA bor de fattige? Er det ikke som i Danmark, hvor fattige mere eller mindre bliver tvunget til at vælge et perifert sted at bo, som på Lolland, hvor selv store boliger er billige? Og er det med sådant et perifert bosted, ikke mindst i USA, hvor den kollektive trafik spiller en mindre rolle, ikke en nødvendighed med egen bil, hvis der skal være kontakt til indkøbssteder og arbejdspladser?
Fattigdomsproblemet er i dag anderledes, end da Rowntree i 1901 offentliggjorde Poverty. A Study of Town Life. Dette har ført til, at begrebet absolut fattigdom (»the minimum necessaries for the maintenance of merely physical efficiency« eller »det minimum af nødvendighedsvarer, der skal til for blot at opretholde fysisk effektivitet«) er blevet erstattet af begrebet relativ fattigdom. Har man en indkomst under halvdelen af medianindkomsten
(medianindkomsten er den indkomst som 50 procent af befolkningen ligger under) er man relativ fattig i dag i henhold til den mest anvendte definition af relativ fattigdom.
Hvorfor fortæller David Gress ikke:
*at uligheden i det amerikanske samfund er steget trendmæssigt siden begyndelsen af 1980’erne,
*at der ikke er noget udviklet OECD-land, der har større ulighed end USA,
*at over 30 procent af børnene under 18 år i USA er ramt af relativ fattigdom,
*at de lavest lønnede i USA ikke har højere lønninger i dag – realt set – end i begyndelsen af 1970’erne.

Christen Sørensen
professor i økonomi
Syddansk Universitet

God gerning
*Vilhelm Mølstrøm skriver 16. februar at Information i sin leder vedrørende Anders Foghs brølere har glemt at han vil vie homoseksuelle.
Men det er så vidt jeg kan ikke se en forglemmelse fra Informations side, men mere et tegn på at Anders Fogh, hvis han ellers gennemførte det, havde gjort én god ting for det danske samfund.

Kevin Vilhelmsen
sygeplejerske

Kjære Information
*Ved en tankeløs Fejldisposition maa jeg have indmeldt mig i Jeres Smagsdommerpanel. Maa jeg bede Jer slette mig med øyeblikkelig Virkning.
Hvor dybt kan den synke? Hvor langt vil den gaa for at ødelægge Arbejdsmilieuet paa sin Arbejdsplads med de Consequenser, som dette vil indebære for sagesløse Læsere? Jeg havde haabet, at det kuns var Anders Fogh, der var sønket til et Nivo, hvor Gabestok og Smileys i bedste Handelshøjskoletradition skal være bestemmende for Udviklingen.

Carsten Kjær Andersen
Mols

Dumsmart propaganda
*’Et billede siger mere end 1.000 ord’, hævder en forslidt talemåde. Jeg har dog svært ved at se, at det billede som ledsager Russ Bakers 1.000 ord om Radovan Karadzic den 14. februar, kan fortolkes til at sige ret meget andet end »den karl ser vi gerne plaffet ned«.
Det er fascinerende – men ikke kønt – at være vidne Informations forvandling, skridt for skridt, men metodisk og målbevidst, fra en kritisk avis til et organ for dumsmart propaganda.

Poul Erik Hornstrup
Frederiksberg

Befriende afvisning
*Hvor var det befriende at læse om Birthe Rønns Hornbechs afvisning af det hastværk, regeringen lægger op til i forbindelse med en kommunalreform. Befriende fordi der endelig er en venstrekvinde med kraft og kvindehjerte, der tør sige, hvad mange udenfor venstre også siger: Hastværk er lastværk.
Det er grotesk at tænke på, at bare høringsfristen i forbindelse med denne reform er kortere, end den tid det tager dyrke en kartoffel, hvis man altså regner med, at denne skal være alment tilgængelig og uden at den skal være for sårbar overfor sygdomme.

Karen Lottrup
Hillerød

Oprop til regeringen
*Han er en usurpator. Gore fik flest stemmer. Han har ansvar for adskillige henrettelser og et overmål af fængslinger i eget land og i Cuba. Han fører et misregimente til fordel for de rige, f.eks. Haliburtons ejere og for oliemillionærerne, f.eks. ham selv.
Hans land har undladt at ratificere en række konventioner til undgåelse af væbnede konflikter og til beskyttelse af de underprivilegerede, modsat et flertal i den øvrige verden. Alle for en, men ikke en for alle.
Han råder over enhver art af masseødelæggelses-våben, hans forgængere har brugt dem terroristisk, f.eks. a-våben over Nagasaki og Agent Orange over Vietnam, og han opretholder truslen. Han støtter åbenlyst en terrororganisation, der har destabiliseret mange lande, f.eks. Chile, Argentina, Uruguay og Para-guay.
Hans forgængere har med søvngængeragtig sikkerhed støttet diktatorer fra shahen til Pinochet, selv fortsætter han med støtte til sin bonkammerat i Pakistan, der er til lige så stor fare for sine omgivelser som ham selv.
Han lyver om Irakkrigen, og har ansvaret for mange døde og lemlæstede, landsmænd og indfødte.
Den mand er farlig for sine egne og for sine omgivelser.
Er det ikke på tide at sende u-båden til USA?

Hans Thomassen
Korsør

Savner dokumentation
*Det som sædvanlig vidtløftige og fantasifulde Intermetzo af Georg Metz den 13. februar giver anledning til undren.
En entreprenant farmor med tørklæde om håret i Fra den gamle købmandsgård er for Metz det historiske belæg, der retfærdiggør nutidige arrangerede ægteskaber og indremissionske tørklæder.
Med nogen nysgerrighed, indrømmet, funderer undertegnede over, hvad Metz ville være nået frem til, hvis hans uarrangerede ægteviv i stedet for Fra den gamle købmandsgård havde lagt Far til fire eller vist endnu værre Ditte menneskebarn på videoen. Man ser i spænding frem til et Intermetzo desangående.
Når Metz desuden skriver, at »det er nemlig bevist, at modersmålsundervisningen er en forudsætning for god integrationen« må der foreligge dokumentation, som er Metz bekendt, og som han anerkender som grundlag for sin bastante udmelding. Indiskutabel dokumentation – også fordi tilsvarende absolutte tilkendegivelser om dette tema i avisen gennem årene hver eneste gang har vist sig at være manipulationer eller fagligt underlødige og flove fusere. Hvilket naturligvis ikke betyder, at man uden videre kan gå ud fra, at Metz lige så fagligt bevidstløst og ideologisk viderefører denne triste tradition. Så altså, hvad er dokumentationen?

Poul-Erik Hjort Pedersen
Esbjerg

Karin Riis-Jørgensen er fuld af usandheder
*Annegrethe Rasmussen (AR) bragte den 13. februar en overfladisk artikel om SF’s europapolitik med adskillelige fejlagtige udtalelser af Karin Riis-Jørgensen (KRJ). Jeg synes artiklen er så useriøs, at den aldrig burde have fundet vej til Information. AR forholder sig overhovedet ikke kritisk til KRJ’s usande påstande.
I Europa-Parlamentet deltager SF i GUE/NGL-gruppen, som er en konføderal gruppe, der samler den europæiske venstrefløj. I en konføderal gruppe er der ingen stemmetvang – vi følger altid vores egen overbevisning. NGL står for Nordic Green Left og består foruden SF af søsterpartierne fra Sverige og Finland.
Heldigvis forholder det sig sådan, at stemmeresultaterne fra Parlamentet altid offentliggøres og ofte med navns nævnelse. Både KRJ og AR kunne, hvis de tog deres arbejde seriøst, have kontrolleret, hvordan jeg rent faktisk stemmer.
Vi har netop været i Strasbourg til plenarsamling i denne uge. Jeg tager afstemningerne meget seriøst og har under afstemningerne ikke tid til at se, hvordan KRJ stemmer, men det har jeg efterfølgende gjort. Der var flere ligheder end forskelle mellem KRJ og SF, selv i de kontroversielle sager. Ud af 47 afstemninger stemte vi ens 25 gange. Det undrer mig derfor, at KRJ, der selv stemte nej i 19 af 47 registrerede afstemninger, stempler mig som nej-siger.
I ugens løb har vi bl.a. stemt om landbrugs- og fiskeripolitik og om det indre marked. Her er KRJ og jeg helt på linje. Jeg er glad for, at KRJ i fiskeripolitikken i onsdags var nej-siger og stemte sammen med mig og den grønne gruppe. Mange GUE-medlemmer stemte ligesom de konservative og socialisterne for forslaget, der betyder rovdrift på fiskeriressourcerne, og forslaget stammer da også fra den konservative spanske fiskerilobby.
På beskæftigelses- og socialpolitikken er der derimod stor forskel mellem KRJ og mig. Her stemmer vi modsat. Jeg stemmer med den grønne gruppe, mens KRJ stemmer sammen med de konservative. Jeg har også bemærket, at KRJ havde stemmesammenfald med Mogens Camre og JuniBevægelsen om arbejdstidsdirektivet.
På trods af SF’s uenigheder med GUE-gruppen, mener jeg, at GUE/NGL fortsat er den bedste gruppe for SF. Uanset hvilken gruppe SF eller et andet parti vælger at samarbejde med i Europa-Parlamentet, vil der altid være uenigheder. Fordelen ved GUE er, at der er plads til forskellighed. Selvom jeg ofte stemmer sammen med den grønne gruppe, mener jeg ikke dette er et bedre alternativ for SF. De grønne er langt mere føderale end SF, ja selv mere føderale end Venstre.
Endelig er det afgørende for SF at følge de nordiske søsterpartier. NGL’s medlemskab af GUE har sikret NGL to pladser i Miljø- og Sundhedsudvalget. Takket være GUE-medlemskab er jeg i øjeblikket ordfører og dermed chefforhandler for hele Parlamentet i et forslag om forbud mod verdens farligste miljøgifte.

Pernille Frahm
mdl. af Europa-Parlamentet (SF)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her