Læsetid: 4 min.

Historiens vingesus

Var det metaltræthed eller pilotfejl, der lå bag de uforklarlige styrt med jagerbomberen F-84 Thunder Jet i ’Krønikens’ første årti
13. februar 2004

Kommentar
I forbindelse med Krøniken viser DR samtidige filmjournaler. Nogle klip fra 1952-53 bragte mig lidt chokerende tilbage til dengang. De handlede om det danske flyvevåben og de uforklarlige styrt med en bestemt flytype, jagerbomberen F-84 Thunder Jet. Speakeren, vist fra den originale strimmel, sagde om disse ulykker at de antagelig skyldtes pilotfejl.
Min yngre bror Tyge var en af de dræbte piloter. Han blev knap 23 og var den femte af seks styrtede piloter fra Niels Holst Sørensens eskadrille på Flyvestation Karup. Der var vist oprindelig seksten piloter i eskadrillen, uddannet i USA. Tyge havde lært at flyve i skolemaskinen Chipmunk på flyveskolen på Aunø, i Amerika havde han fløjet propelmaskinen Harvard i Alabama, derefter jetskoleflyet Shooting Star i Texas, træningsflyet til det nyeste amerikanske kampfly, F-86 Sabre, et overlydsfly. F-84 var ved at blive udrangeret i det amerikanske
flyvevåben. Det var ikke noget overlydsfly, max-hastigheden var officielt omkring 1.000km/t. F-86 erstattede F-84 i Korea, hvor der havde været krig siden 1950. De europæiske flyvevåben i NATO fløj stadig F-84. Amerikanerne skulle bruge alle de nye F-86 i Korea.
Min brors F-84 styrtede lodret fra stor højde i Storebælt i maj 1953. Fyrmesteren på Sprogø iagttog styrtet og mente at have set en faldskærm. Det må være sprøjtet af styrtet han har set. Flådefartøjer fra Korsør opsøgte ulykkesstedet og sendte dykkere ned. Flyet var splintret i småstykker, spredt over et stort område, blot pilotsædet var nogenlunde intakt, katapulten ikke udløst. Pilotens lig var borte og blev aldrig fundet. Min far var med ude på et af fartøjerne under eftersøgningen. Han og min mor kom vist aldrig over tabet af deres yngste søn. Han kunne jo ikke engang blive begravet, så der var et sted at lægge en blomst. Sognets kapellan, mine forældres gode ven, Erik Aalbæk Jensen, fik den idé at lade opsætte en mindetavle i kirkegårdsmuren ved den landsbykirke, hvor min far som landsbyskolelærer også var kirkesanger. Afsløringen kunne finde sted på årsdagen for Tyges død, da en dødsformodningsdom kunne afsiges. Aalbæk holdt en smuk mindehøjtidelighed, med deltagelse af eskadrillechefen og overlevende kammerater fra Karup.

Gennem lydmuren
Efter et sjette F-84-styrt i sommeren 1953 blev flyet i en periode ’grundet’. Det kom i luften igen med visse modifikationer, bl.a. en ny hjelm til piloten med indbygget mikrofon og iltmaske. Desuden blev det påny indskærpet at ethvert forsøg på at flyve typen igennem lydmuren var strengt forbudt.
Skyldtes styrtene pilotfejl, som speakerteksten i filmjournalen sagde? Efter min mening kun indirekte. Næsten alle styrtene skete fra stor højde, oftest under soloflyvninger. Et par gange var et fly dog uvarslet dykket ud af en formation og kunne ikke kaldes op, inden det ramte jorden med fuld motor. Ingen af piloterne havde udløst katapultsædet. Jeg havde allerede dengang nogle vage anelser, som jeg holdt for mig selv, dels fordi jeg ikke i mange år havde noget konkret at holde mig til, dels fordi min lillebror havde betroet mig et par ting som han nok ikke burde have fortalt udenforstående.
En af eskadrillens opgaver var soloflyvninger i maximal højde, ca. 13.000 meter. Man overfløj strækninger af DDR og Polen for at fotografere militære anlæg bag jerntæppet. Ordren var at sætte kursen hjem omgående, hvis man iagttog starter af Mig-jagere fra flyvepladserne dernede. Dengang kunne intet missil nå op i den højde. Min bror fortalte mig at disse hjemture, uanset fjendtlige flystarter, blev flittigt benyttet af kammeraterne til at ’baldre’ F-84’eren gennem lydmuren ude over Østersøen, hvor formodentlig ingen ville sladre om det påfølgende brag. Maskinen kunne lige netop skrådykkes igennem med fuld motor. Det gav nogle rystelser, men det kunne lade sig gøre. »Det var ligesom Aunø,« sagde Tyge, »det var jo også forbudt at flyve Chipmunk’en under Storstrømsbroen, så det skulle vi selvfølgelig allesammen prøve.«

Militær hemmelighed
20 år efter kom jeg i snak med en gammel lærer, nu pensionist, som kendte min bror og mig fra skole-tiden. »Nu så længe efter,« sagde han, »kan jeg vist godt fortælle dig hvad det var din bror døde af. Som du måske ved, er en af mine sønner ingeniør. Du ved sikkert ikke at hans speciale er metallurgi. Han var en af dem der undersøgte de flystyrt dengang i 50’erne. Og han fortalte mig at det der skete skyldtes for tidlig metaltræthed i skroget. Opstod der revner i stor højde, forsvandt luften pludselig fra cockpittet. Læderhjelm og maske røg af. Piloten mistede bevidstheden. Han har ikke nået at reagere, næppe at vågne, inden ...«
»Metaltræthed,« sagde jeg, »vibrationerne når de pressede flyet gennem lydmuren?«
»Netop,« sagde den gamle lærer. »Det her er naturligvis stadig fortroligt. Men jeg syntes du skulle vide det.«
Måske er forklaringen på F-84-styrtene stadig en hemmelighed. Hvad ved jeg.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu