Partistøtten
Hvem ville ikke gerne trodse kulden og rejse sydpå med kæresten, til Venedig, Lissabon eller Barcelona, kvit og frit betalt af en ukendt Venstre-kandidat til sommerens EU-valg.
Mogens Vad hedder kandidaten, og han gør et stort og dyrt nummer ud af at fortælle, hvem Vad er. Bl.a. udloves en flyrejse for to til Europa, hvis man kan svare på, om Vad kun er opstillet i Nørre Snede eller som andre EU-kandidater i hele Danmark. Det kan ikke udelukkes, at der blandt Venstres vælgere er så mange kvikke hoveder, at det ligefrem bliver nødvendigt at trække lod blandt de rigtige svar.
Rejse-quizen er blot en lille del af Vads kampagne, som tilrettelægges af det topprofessionelle politiske pr-bureau, Gunbak. Omkostningerne bekymrer ikke kandidaten, hans standard-foredrag hedder Fra Varde til Wall Street. I 10 år arbejdede han for amerikanske børsmæglerfirmaer, men vendte for kort tid siden tilbage til Danmark med dollars på lommen, meldte sig ind i Venstre og er nu ved hjælp af amerikanske metoder på vej mod det velbetalende EU-parlament.
Det skal være ham vel undt, blot han inden valget offentliggør sit valgregnskab, hvad samtlige andre kandidater også bør gøre.
I Riskærs fodspor
Umiddelbart kan man spørge, hvad det rager offentligheden? Det gør det bl.a. fordi partiernes økonomi er en blandingsøkonomi med betydelige statstilskud. Udover millionbeløb til partiernes administration på Christiansborg betaler skatteyderne et bestemt beløb i forhold til partiernes stemmetal ved seneste valg. For folketingsvalget drejer det sig om 20,30 kr. pr. stemme pr. år. På den måde indkasserer Venstre f. eks. et stort to-cifret millionbeløb om året. Partiet stemte ganske vist imod statstilskuddene, men bruger dem uden at kny. Man er vel lovlydig.
Venstre har før sendt en komét til Strasbourg, den tidligere finansmand Klaus Riskær Pedersen. Han havde nogle år arbejdet i den politiske kulisse og fremtryllet et millionbeløb til en anonym kampagne i de landsdækkende aviser mod daværende statsminister Anker Jørgensen. Da han selv trådte ind på den politiske scene, rullede pengene i samme linde strømme. Hvor mange ved formentlig kun hans efterladte kreditorer.
Af hensyn til vælgernes muligheder for at vurdere er det nødvendigt, at der for alvor kastes lys over demokratiets økonomi, alle partiernes og alle kandidaternes.
Loven om partistøtte bestemmer, at private bidrag op til 20.000 kr. kan ydes anonymt. Er beløbet over 20.000 kr., skal donorens navn offentliggøres, men ikke nødvendigvis donationens størrelse. F.eks. yder Nordsø-oliens betvinger, Mærsk-koncernen, betydelige tilskud til VK-partierne, men kun en lille inderkreds ved hvor meget. Det er utilfredsstillende, og ikke blot fordi regeringschefens motto er Noget for noget.
