Læsetid: 3 min.

Man er jo lidt af en anarkist!

I et samfund som vores må der være plads til alle. Også dem med en alternativ levevis. Det er nu altså min mening!
Debat
16. februar 2004

Kommentar
Dét tør jeg godt sige om mig selv: jeg er heldigvis ikke kedelig! Jeg undgår helst det firkantede og stive. Tingene må ikke blive for regelrette. Der skal være plads til skæve vinkler og ukonventionelle synspunkter. Der skal være kulør på tilværelsen. Og det præger min holdning til systemer og autoriteter.
Altså, nogen regulering må der selvfølgelig til i et ordentligt samfund. Derfor forlanger jeg osse af min nabo, at han overholder bygningsreglementet. Der er ingen, der ka’ være tjent med, at der opstår klondykelignende tilstande i nærmiljøet. Men reglerne må ikke håndhæves for rigoristisk. Jeg forventer af myndighederne, at de viser fleksibilitet, når det gælder mine egne byggeplaner.

Plads til Christiania
Min afslappede holdning gælder også Christiania. Der er folk, der ønsker fristaden ryddet. Det forstår jeg ikke. Et socialt eksperiment, skriver aviserne; en alternativ livsstil med mangfoldighed, livsglæde og iværksætterånd.
Jamen, hvad så? Det er da småligt at ville ha’ dem væk, bare fordi de ikke ligner os andre.
Min kone og jeg, vi ta’r tit derud og kigger på deres alternative livsstil. Det er vældig interessant.
Vist er der da ting på Christiania, som jeg ikke synes om. Alle de løse hunde, f.eks. Faktisk noget forfærdeligt svineri. Det er næsten umuligt at bevæge sig rundt derude uden at sætte fødderne i deres efterladenskaber.
Der er osse alt for meget rod: løse brædder, gamle havestole og cykeldæk og alt muligt andet, der bare ligger og flyder. Og ukrudt! Ukrudt overalt. Engang min kone og jeg ville se, hvordan der så ud i et af de små, sjove huse, blev vi frygteligt forbrændt af meterhøje brændenælder lige foran vinduerne. Fuldt af mælkebøtter og skvalderkål er der osse. Det er ærlig talt ikke særlig kønt!
Et andet problem er de mange samfundsnassere og sociale tabere, som ikke gider arbejde og kaster sten mod politiet. Det gør altså ikke et godt indtryk på de besøgende. Man må tænke på, at Christiania efterhånden har fået sig et internationalt ry. Det bør de værne om. Så går det ikke, at turisterne ustandselig bliver mødt af synet af svenskere, der sover den ud, og grønlændere, der åbenlyst dingler rundt med klirrende plasticposer.

Visse ting bør rettes
Skal jeg være ærlig, så krænker det mig lidt, at pusherne derude får lov til at putte hele avancen i egne lommer. Tænk på os ordentlige mennesker. Hvordan vi bli’r flået af skatter og afgifter og told og moms, og jeg ved ikke hvad! Det er altså ikke rimeligt, at de skal slippe. Og hvordan kan det gå til, at de alle sammen i sin tid bare kunne flytte ind og slå sig ned og hverken ville betale husleje eller el og vand, uden at nogen greb ind. Tænk, hvis vi andre gjorde det samme. Det ville jo blive det rene kaos!
Som I kan se, er jeg ikke blind for, at der er ting derude, der bør rettes. Men et socialt eksperiment med internationalt ry, det rydder man altså ikke med magt. Tvært-
imod, siger jeg: Lad os videreudvikle det! En lokalplan med regler for højde og bebyggelsesprocent, en opdeling i matrikler med levende hegn, ordnede forhold med kreditforeningslån og vandafledningsafgifter, stilleveje med bump, p-pladser og gadelygter – det er sikkert alt, hvad der skal til. Så vil christianitterne få ansvarsfølelse for deres nærområde, og så tør jeg vædde på, at ukrudt og hundelorte snart er væk, og der bliver pænt med blomster og græsplæner og fliser på havegangene. Og når først de er nået så vidt, så forstår de osse, at man ikke kaster sten efter politiet i et ordentligt boligkvarter, og så vil ballademagere og pushere og samfundsnassere såmænd hurtigt søge væk.
I tænker måske, at jeg lyder som lidt af en anarkist? Jamen, det ta’r jeg da bare som en kompliment!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her