Læsetid: 3 min.

Ikke nok at flytte kommunegrænserne

Hvidebæk kommunes forslag om tvangssterilisation er en taktisk provokation, der skal gøre landspolitikerne opmærksom på at der er lagt låg på kommunernes indtægter, mens udgifterne bare stiger
18. februar 2004

Synspunkt
Det er synd at kalde Hvidebæk kommune et smørhul. Engang var der omstigning til Holbæk og Slagelse på Værslev station. Slagelsebanen er nu rekreativ vandre- og ridesti, mens toget til Holbæk slet ikke standser mellem Kalundborg og Svebølle. Ubberup Højskole er kommunens specielle bidrag til landets kulturliv. Den er nu kendt for sine slankekurser. Hvis man lægger vejen forbi, skal man sørge for at se skolens gymnastiksal, der er tegnet af Thorvald Bindesbøll. Den vestsjællandske pløjemuld er af en upåklagelig bonitet. Landbruget er stort set også det nærmeste kommunen kommer et levende erhvervsliv.
Hvidebæks herligheder er med andre ord ikke særlig påfaldende for andre end for hjemmefødningene. Jeg er vokset op i Asminderup, eller rettere på et nedlagt husmandssted lidt uden for Asminderup, kun et par kilometer fra højskolen. Husene og gårdene ligger tæt, når jorden er god, men moderne landbrug kræver mere end blot en snes tønder land for at tingene kan løbe rundt. Da de gamle døde og arvingerne fik solgt jordlodderne fra, blev husene overtaget af folk som os. Jorden bliver samlet på de få større gårde.
Mine forældre havde begge arbejde. Min far var på en gipspladefabrik i Kalundborg og min mor på et plejehjem i Bjergsted. Andre havde det anderledes. Rundt omkring i de mindste, ældste og dårligst vedligeholdte huse flyttede der folk ind, som ikke havde råd til andet. De fleste af den slags blev aldrig en del af det lokale miljø. Vi hørte historier om dem. De dyrkede hash i baghaven og sådan noget. Politiet var der engang imellem.

Tvang, tvang, tvang
Vi lærte somme tider børnene at kende. For børn er børn jo bare børn, men elendigheden var somme tider så tydelig, at selv vi børn kunne se den. Legekammeraterne levede i brudstykker af familier, som hutlede sig igennem livet. De levede med presenninger over det hullede stråtag, og når de ikke længere kunne svare enhver sit, flyttede de måske til Bjergsted eller Tornved. Det er kommuner, der ligner Hvidebæk til forveksling.
Kommunen bærer en stor del af udgifterne til at tage vare på de mennesker, der ikke magter at gøre det selv. Det kræver både loven og almindelig anstændighed. Ikke mindst deres børn er en belastning, for de fjernes ofte fra hjemmet og placeres i det, der med et moderne forsorgsudtryk kaldes et ’døgntilbud’. Det koster kassen og er den hurtigst voksende post på mange kommunale budgetter.
Det har fået et flertal i Hvidebæk kommunes børne-, uddannelses- og kulturudvalg til at sende et brev til Folketingets socialudvalg, hvori de foreslår muligheden af tvangssterilisation, tvangsadoption og tvangsmæssig alkoholbehandling af disse udgiftskrævende familier. Det er en svær en at sluge for folketingspolitikerne og med god grund. »Hvad stiller vi op med en tvangssteriliseret kvinde, hvis hun om 10 år er ovre sine problemer?« som Pia Kristensen fra Dansk Folkeparti siger.
Der er vist ingen tvivl om, at forslaget fra Hvidebæk er en taktisk provokation. De bruger det kontroversielle emne – tvang – til at få landspolitikerne gjort opmærksom på deres problem, nemlig at der er lagt låg på kommunernes indtægter, mens udgifterne bare stiger.

Sidder med sorteper
Der foreligger ingen forskning, der viser effekten af de mange ’tilbud’. Den er først langsomt på vej. Hvidebæk kommunes social-
udvalg har bare den erfaring, at foranstaltningerne ikke hjælper. De smider penge i et stort bundløst hul. Vi er i fuld fart med at opdrætte tredjegenerations bistandsmodtagere, der får håbløsheden ind med modermælks-
erstatningen. Det er de små landkommuner, der sidder med sorteper. En kommune som Kalundborg har store virksomheder som Novo, raffinaderiet, gipspladefabrikken til at lægge bunden i budgettet, men også de må se med bekymring på stigningen i udgifterne.
Kommunesammenlægningerne kan måske tjene til at rette op på skævhederne i byrdefordelingen mellem kommunerne, men først og fremmest må vi lytte til Hvidebæk kommunes børne-, uddannelses- og kulturudvalg, for de har et problem, der ikke forsvinder, blot fordi vi flytter nogle kommunegrænser.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu