Læsetid: 4 min.

Være bange, demokrater

Lige nu står Bush ikke til genvalg. Men bag sig har han svulmende kampagnekasser og drevne valgstrateger, der ikke går af vejen for selv de mest beskidte tricks
Debat
26. februar 2004

International
Når et nyt præsidentvalg tilstunder, tager man af gammel vane fløjlshandskerne af i Bush-dynastiet. Den republikan-ske country-club-gentleman George Herbert Walker Bush yndede ved sådanne lejligheder vrantent at erklære, at han nu gik over til »fuld kampagne-stil.« Nu skulle der ikke længere tales ædle politiske målsætninger. Nu var tiden igen inde til et nyt nederdrægtigt slagsmål, der kunne sikre familiens fortsatte ret til at herske.
Med hjælp fra sin berygtede valgstrateg Lee Atwater, der havde et sjældent sikkert for grimme populistkneb, lykkedes Bush seniors taktik over al forventning i 1988, da hans politiske kampagnekværn uden besvær forvandlede demokraternes jammerlige Dukakis til hakkemad. Samme taktik kunne udmærket have givet bonus fire år senere, hvis det ikke havde været for to forhold: Dels var Atwater var død af en hjernesvulst året år, og dels var Bush den Ældre nu oppe imod 1990’ernes største politiske naturtalent: Bill Clinton.
Nu er så ved at blive juniors tur, og eneste forskel er, at mudderkastningen denne gang begynder tidligere på sæsonen. George H. W. Bush plejede at udskyde den tidspunktet for den væmmelige, men nødvendige »kampagne-stil« til forsommeren. Men i en tale til de republikanske guvernører mandag bebudede George W. Bush imidlertid, at han skyder sin kampagne i gang, før vinteren er omme.
At Bush den Yngre starter tidligere, viser, at han er en bedre politiker end sin far. Ingen tvivl om, at senior vidste langte mere om verden uden for USA, men når det gælder det hårde politiske benarbejde – at sikre sin magtbase, at opbygge netværk, rejse pengemidler og levere noget for noget – er Bush junior væsentligt mere dreven end sin far.
En anden grund er mareridtet fra 1992, som stadig hjemsøger Bush-slægten. At tabe ét præsidentvalg efter kun en periode er galt nok. Men at tabe to vil simpelt hen være en ubærlig familie-ydmygelse. Lige nu er det imidlertid et scenarie, der bestemt ikke kan udelukkes.

Radikalt ændret billede
For kun to måneder siden så Bush ud til at være på sikker kurs mod genvalg. Saddam Hussein var taget til fange, og demokraterne stilede mod politisk harakiri, hvad der ville være blevet resultatet, hvis den forfriskende vrede, men håbløst uvalgbare kandidat Howard Dean, var blevet nomineret, som han dengang lå til.
På kort tid har billedet ændret sig radikalt. Dean er historie, og George W’s modstander vil blive en nobel og erfaren senator, om det så bliver alvorsmanden og krigshelten John Kerry fra Massachusetts eller den ungdommeligt kække John Edwards fra North Carolina.
Bush har dog stadig trumfer i behold. En siddende præsident har det fortrin at han kan henvise til sine resultater, og Bush kan desuden glæde sig over, at gunstigere økonomiske vinde atter blæser over USA. For 12 år siden på tilsvarende tidspunkt i seniors kampagne var USA på vej ud af en recession – i dag er USA på vej ind i et opsving. Renteniveauet er historisk lavt, og skyhøje budget- og handelsunderskud har aldrig været en faktor, der har kostet nogen siddende præsident pladsen i Det Hvide Hus. Meningsmålingerne taler imidlertid deres klare sprog.
Et overraskende primærvalgforløb, hvor kandidaterne gjorde mere ud af at kritisere Bush end hinanden har generelt styrket demokraterne. Samtidig har Saddams ikke-eksisterende masseødelæggelsesvåben og den kaotiske og uafklarede situation i Irak trængt Det Hvide Hus i defensiven. Præsidentens fumlende optræden i tv, da han forsøgte at sætte disse ting på plads, gjorde kun ondt værre.

Beskidt valgkamp
Lige nu ser Bush så sårbar ud, som hans far gjorde. En Gallup-måling for CNN viser, at både Kerry og Edwards ville vinde præsidentvalget med et forspring på over 10 procentpoints i forhold til Bush. Ingen siddende præsident har siden Harry Truman formået at vende så dårlige tal og opnå genvalg.
På den baggrund er der intet overraskende i, at Det Hvide Hus har fremrykket sin modoffensiv. Iagttagere forudsiger en af de mest beskidte og brutale valgkampe i
USA’s historie.
Med sin sydstatscharme, positive budskaber og relativt korte karriere i Washington siges John Edwards at være den kandidat, som Det Hvide Hus i virkeligheden frygter mest. Bushs kampagnestab føler sig på mere sikker grund over for Kerry. På samme måde som det gik til, da Atwater ødelagde Dukakis, vil strategien være at fremstille Kerry som et opstyltet nordøst-liberalt bløddyr, der er helt uden føling med »det virkelige Amerika«.
Bevæbnet med svulmende kampagnekasser (130 mio. dollar og beløbet vokser stadig) vil de republikanske strateger anført af Karl Rove (vor tids Atwater) bore dybt i Kerrys stemmeafgivninger gennem de seneste to årtier. Her forventes de at kunne finde righoldigt belæg til at kunne portrættere senatoren som svag i sikkerheds- og forsvarsanliggender og som en ren Dukakis-klon, når det gælder indenrigspolitik. Og naturligvis vil de også gå til det yderste for at pine ham i spørgsmålet om homoseksuelle ægteskaber, som deler det demokratiske vælgerkorps midt over, og som Kerry tidligere har været for, men nu tilsyneladende føler sig tvunget til at være imod.
Kerry har svoret, at han vil give kamp til stregen, og han vil ikke gå af vejen for at vifte med sin krigshelt-medaljer fra Vietnam og omgive sig med sine flådekammerater fra US Navy’s kanonbåde i Mekong-deltaet. Om Karl Rove og hans undergivne stod bag et utroskabs-rygte, der skulle tilsværte Kerrys ry, er uvist. I hvert fald udeblev den tilsigtede effekt.
George W. Bush ligner måske nok en taber lige nu. Hans bedrag/uvidenhed om Iraks masseødelæggelsesvåben og hans absurde påstande om at have skabt mio. af nye job og et underskud, der forsvinder af sig selv, har udhulet det ry for troværdighed, som engang var hans vigtigste politiske trumfkort. Men hvis jeg var amerikansk demokrat, ville jeg alligevel være bange! Kun en tåbe frygter ikke en Bush »i fuld kampagnestil«.

©The Independent og Information

*Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her