Læsetid: 3 min.

Ydmyge økonomer efterlyses

En kommentar fra en af de mange arbejdsløse danskere, der har en alder, så hun kan forudse at blive tvunget på efterløn i den beskårne udgave, trods ønske om job
Debat
18. februar 2004

Debat
»Hvis økonomerne kunne sørge for, at de blev betragtet som ydmyge, kompetente mennesker – på linie med tandlæger – ville det være herligt,« lød anbefalingen fra økonomen John Maynard Keynes, da han i 1928 skrev om Vore børnebørns økonomiske muligheder.
Den anbefaling er endnu mere påkrævet i dag, hvor politiserende økonomer som Rockwell-fondens team, vismænd og professorer i neoliberalistik samdrægtighed sætter den økonomiske dagsorden for politikerne og anbefaler ulighedens kur. De kunne lige så godt være ansat af DA eller DI, selv om de er økonomiske professorer på skatteyder-betalte universiteter og handelshøjskoler eller er såkaldt uafhængige over- eller undervismænd (også betalt af skatteyderne).
Mantraet er: Det danske samfund og dansk økonomi skal indrettes, så erhvervslivet tjener mest muligt. Hvad der er godt for A. P. Møller/Mærsk McKinney Møller, er godt for Danmark. Det offentlige skal udliciteres/privatiseres, for det private erhvervsliv, der gennem årene har kørt adskillige virksomheder i sænk, og som excellerer i skatteunddragelser, er i følge økonomer og deres eftersnakkere, politikerne, meget mere effektivt og kan spare det offentlige store summer ud over dem, der går i virksomhedsledernes og aktionærernes lommer. Frank Aaen, tidligere medlem af Folketinget for Enhedslisten, oplyser i pjecen Forsøgerbyrden – et politisk ansvar, at fra 1980 til slutningen af 90’erne blev virksomhedernes overskud mere end fordoblet, og udbetalingen til aktionærerne blev tre-doblet.
Det private erhvervsliv rationaliserer og effektiviserer, så al energi presses ud af de ansatte, som efter endt brug og nedslidning smides ud til offentlig forsørgelse, hvis de da ikke allerede er fyrede som følge af effektiviseringen.
Alt imens kontrollen med de tidligere offentlige tjenester og indsigten i deres regnskaber og aktiviteter er forsvunden, da private virksomheder er ikke omfattet af loven om offentlighed i forvaltningen.
For tiden er det ældrebyrden, der tynger de politiserende økonomer. De og borgerlige politikere fra højre til socialdemokrater taler om at afskaffe efterløn for at få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet og om at skære i kontanthjælp og dagpenge, så folk kan tvinges til at tage underbetalte jobs. Samtidig sender de samme politikere med den førte politik stadig flere over på offentlig forsørgelse, mens de tilbageværende knokler røven ud af bukserne for at få lov at blive og få løn.

Brugbare løntrykkere
Økonomer, arbejdsgivere og politikere glemmer at fortælle, at produktiviteten er vokset så meget, at der slet ikke er brug for de mange, som er parkeret på de lave overførselsindkomster. Men de er selvfølgelig brugbare som løntrykkere, set med arbejdsgiverøjne.
I stedet for økomoniske undersøgelse på hypotesen om, at beskæftigelsesniveauet afhænger af udbuddet af arbejdskraft, har vi brug for forskning om og diskussioner af, hvordan vi bedst deler arbejde og fritid mellem os.
For fortsætter vi som nu, vil arbejdsløsheden vokse – ikke kun for ufaglærte og faglærte, men også højtuddannede. For heldigvis bliver mennesker kloden over bedre og bedre uddannede. Indien uddanner talrige dygtige læger, Kina sender veluddannede ingeniører ud i millionvis, selv lille Malawi afleverer meget mod sin vilje veluddannede sygeplejersker til det rige Vesten.
Mens Danmark og EU forsøger at forhindre menneskers frie bevægelighed, lægges der ingen hindringer ud for kapitalens og varernes frie bevægelighed. Så virksomhederne søger væk eller placerer dele af produktion og udvikling i lande, der endnu ikke har nået vores lønniveau, arbejdsmiljø eller miljøbeskyttelse og endnu har lave leveomkostninger.
Det vil være en oplagt opgave for ydmyge økonomer at undersøge, hvordan kontrollen med kapital og varer kan genindføres, og hvordan den offentlige sektor kan udvides, så vi igen får kontrol med vores hverdag.
I stedet for at tage udgangspunkt i gamle Adam Smith og hans tale for rigdom baseret på ulighed burde I finde tilbage til Keynes’ overvejelser: Ideer, viden, kunst, gæstfrihed og rejser er naturligvis internationale, men varer bør, i det omfang det er muligt og bekvemt, være af national fabrikation, og frem for alt skal finansvæsenet være nationalt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

h.m. vismændene forkynder jo fromt: der er altid arbejde nok til alle, så fød roligt flere børn, og afskaf adgangen til prævention og fri abort;

men det lyder lidt for kristentfromt, så måske skulle vi/de skifte til den gamle økonomiske model: adam ?

kristenfromme vismænd ?

at pga. at de fleste af os andre næppe kan stole på de nuværene,såkaldte vismænd, bliver mange af vi andre nødt til at bruge tid ( som ellers kunne være brugt på videnskab og kunst ) på at "kigge vismændene i kortene"