Læsetid: 9 min.

DEBAT

31. marts 2004


Dyne-Larsen på ærten
*Lars Larsen udgiver sin selvbiografi i 2 millioner, 400 tusinde og 50 eksemplarer. Den findes også oversat til svensk, norsk, finsk, tysk, engelsk, polsk og tjekkisk.
Der er således lagt op til en spændende international konkurrence: Hvem finder først den litterære ært?

Steen Nepper Larsen

Hvem lader sig rive med?
*Et internt udsagn går på, at når Fogh falder, vil han rive Bush og Blair med sig. Omvendt hedder det, at Bush og Blair ikke er i stand til at rive Fogh med sig.
Desværre må det nok erkendes, at det ser ud til at sidstnævnte profeti står til troende, hvad man i regeringskredse glæder sig højlydt over.

Ole Kløcker, Kbh. V

Kabalah Modèrne
*Et mobilt lab installeres
Vips ind i blodet
Et nanotek med bittesmå propeller
Kopierer neuron for neuron
Til upload er komplet
Endelig online kender vi antallet
Af engle
Pr. knappenål

Madonna synger tilClaus Ankersen

Kære medforbrugere
*Efter nyheden om de flotte skattelettelsesgaver fra vores allesammens milde regering er det dejligt at drømme om, hvad alle de rare penge nu skal bruges til. Det kunne være en rejse, lidt mere vin og flere bøffer i weekenden, eller måske skal tv eller computer skiftes ud. Ja, mulighederne er mange, og det føles dejligt at bo i et land, der er så godt ved muffen, at de ansvarlige ledere kan dele ud af rigdommene.
Bedst er det, hvis man i forvejen tjener rigtig mange penge, for så skal man naturligvis også have mest – noget for noget.
Besynderligt er det imidlertid, at vi for bare kort tid siden var så fattige, at vi var nødt til at skære voldsomt i u-landsbistanden, at nedlægge eller beskære en masse udvalg og organer, at beskære åbningstiderne i daginstitutionerne, at sætte asylansøgere på madpakkeordning, at fjerne tilskud til kollektiv trafik, nedlægge den frie ungdomsuddannelse, fjerne tilskud til aftenskoleundervisning, fjerne muligheden for familiesammenføring osv. Fælles for en masse af de tiltag den siddende regering har gjort, fordi vi jo var så forfærdelig fattige, rammer de svageste i samfundet.
Denne gang går de dog fri; de får ikke del i skattelettelsesgaveregnen.

Helen og Christian Dyrst
Odense M

Retspolitisk nyskabelse
*Ingen skal beskylde Dansk Folkeparti for at mangle retspolitisk kreativitet.
Uden tvivl inspireret af regeringens mange nyskabelser på området (såsom forbud (i praksis) mod dansk-udenlandske ægteskaber, ikke-diskriminerende diskrimination mod upopulære grupper, hemmeligholdelse af bevismateriale for sigtede og forsvarere) foreslår man at indføre deportation uden dom for mennesker, der mistænkes for at udøve ’uønskede aktiviteter’.
Det er altså ikke nødvendigt rent faktisk at udøve sådanne ’uønskede aktiviteter’ for at komme i betragtning til deportation – det er alt rigeligt, at man af nogen mistænkes for eventuelt at udøve dem. Umiddelbart må ideen forekomme tiltalende – dag for dag bliver Danmark et menneskeligt fattigere og mindre frit land på grund af aktiviteter, jeg i allerhøjeste grad anser for ’uønskede’.
I min hjemby Århus er der således en del politikere, der ønsker at sabotere deres medborgeres ret til at dyrke deres religion, idet de gør, hvad de kan, for at undgå at disse medborgere opfører et gudshus i byen. I København sidder der en minister, der gjorde hvad han kunne for på et usikkert grundlag at gennemtrumfe Danmarks deltagelse i drab på uskyldige civile i Irak; i fremtiden skal sådanne løgne og manipulationer altså kunne føre til, at Anders Fogh eller Dansk Folkepartis århusianske byrådsgruppe kan deporteres, hvis de fremturer i deres ’uønskede aktiviteter’.
Bortset fra spekulationer over, hvortil man dog skulle kunne udvise en dansk statsborger – og om det nu også er helt fint i menneskeretskanten at gøre det – viser Dansk Folkepartis forslag vel ikke andet end, at den farlige paranoia har alt for gode vilkår i et Danmark, der dag for dag er parat til at blive en tand mindre frit.

Carsten Agger
medlem af Minoritetspartiet
Viby J

Vold og drab avler vold og drab
*Er der et begreb, der med søvngængeragtig konsekvens optræder i den aktuelle udenrigspolitiske debat, så er det begrebet ’sikkerhed’. Det gælder Bush & Co’s ’moralske’ forsvar for angrebskrige og interneringer. Det gælder Israels ’moralske’ forsvar for koldblodige likvideringer mv. Det gælder hjemlige Foghs søforklaringer angående begrundelsen for den danske krigsdeltagelse osv osv.
Efterstræbelse af maksimal sikkerhed for en selv kan åbenbart være ensbetydende med maksimal risiko for andre – i alt fald hvis man vælger voldens og konfrontationens vej frem for retfærdighedens, dialogens og den fremstrakte hånds vej.
I virkeligheden er der tale om en ondartet illusion. For ofrene for disse ’sikkerhedsforanstaltninger’ har naturligvis deres egne og diametralt modsat rettede idéer om opnåelse af maksimal sikkerhed.
Det er en urgammel sandhed, at med vold og drab, ydmygelse og undertrykkelse kan man aldrig opnå sand varig fred og dermed optimal sikkerhed, men derimod kun skabe mere af samme slags.
 
Søren Blaabjerg
Hørning 

Jensen fordrejer
*Det er ærgerligt at Lene Jensen den 29. marts fortsætter Socialdemokraternes bevidstløse fordrejning af kendsgerningerne. Den tidligere forskningsminister Birte Weiss var ellers udmærket klar over at der var lagt en bombe under systemet. Alene fra 1998 til 2001 faldt den offentlige sektors andel af BNP til forskning og udvikling med 13 pct. og SR-regeringen efterlod ydermere forskningsverdenen med et bud-getteret milliardunderskud fra til 2004 på 2,7 mia. kr. Et underskud, det blev overladt til VK-regeringen at rette op på. Den offentlige sektor anvendte 0,77 pct. af BNP på forskning og udvikling i 2002 mod 0,75 pct. i 2001. Faktum er, at VK-regeringen har lukket hullet, tilført forskningen 7,3 mia. kr. og skabt langsigtet budgetsikkerhed for forskningsverdenen frem til 2007. Faktum er, at VK-regeringen herudover har foreslået at afsætte 16 mia. kr. til en ny forskningsfond – Nordsøfonden for Højteknologisk Udvikling. Fondens kapital skal opbygges gradvist gennem en årlig tilførsel fra staten på 2 mia. kr. i hvert af årene 2005-2012. Ganske rigtig er det kun én af vejene til at nå Barcelonamålsætningen på 1 pct., men Nordsøfonden kommer ikke til at være regeringens sidste initiativ.
Hertil kommer at statsministeren har sat forskning og udvikling højt på EU’s dagsorden og foreslået både en grundforskningsfond her og nu, samt overførsel af støttemidler fra områder som landbrug til forskning. Når vi har kunnet skaffe i alt 7,3 mia de første år, så er det noget, der forpligter til at fortsætte.

Hanne Severinsen MF, V
Formand for Folketingets
Videnskabsudvalg

*Lene Jensen (S) er grundig i når hun i Inf. 29. marts beskriver, hvordan SR-regeringen gav 400 mio. kr. mere til forskning om året, end VK-regeringen.
Vil Lene Jensen være lige så grundigt med at besvare følgende spørgsmål:
1. Er det rigtigt at SR-regeringen for årene 2001-2004 foreslog besparelser på forskning med 2,7 mia. kr.?
2. Er det rigtigt at fra 1998 til 2001 (under SR-regeringen) fald den offentlige sektors andel af BNP til forskning med 13 procent?
Lene Jensen behøver såmænd ikke lede længe efter svarene. Det er ja!
Et gammelt dansk ordsprog siger: »Man skal ikke kaste med sten, når man selv bor i et glashus.« Det gælder også socialdemokratiske folketingsmedlemmer.

Søren Revsbæk
Næstved

Presseufrihed
*Det er foruroligende, at Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) har fyret en meget omtalt medarbejder (Inf. 29. marts). Fejlen var, at denne havde gjort offentligheden opmærksom på et fortroligt notat, hvor FE udtrykte stærk skepsis overfor, at Saddam Hussein havde masseødelæggelsesvåben. Notatet udelukker, at FE har bekræftet deres tilstedeværelse.
Mere foruroligende er, at politiet overvejer at rejse tiltale mod chefredaktøren og to journalister ved Berlingske Tidende, der viderebragte oplysningen. Overvejelserne har udgangspunkt i straffelovens bestemmelser om rigets sikkerhed og landets forsvar.
Mest foruroligende er, at regeringen derved opnåede, at dagbladet nu afstår fra at følge emnet op, for eksempel ved at bede regeringen om at oplyse, om den før marts 2003 havde kendskab til det pågældende notat fra FE.
Regnestykket bliver 3-0 til regeringsmagten, og 0-3 for ytringsfriheden og pressefriheden, to væsentlige kendetegn på et demokrati.

Finn Edler von Eyben
Odense M

Stakkels børn
*Der var engang, hvor mor var mor, og far var far. Og børnene var bare børn! I dag er det helt anderledes. Mor er ikke mor, og far er ikke far, og børnene er et problem! Et velfærdsproblem tilmed, og med rette!
Og stakkels børn!
De voksne vil så gerne hjælpe. Men det hjælper bare ikke! Børnene tumles rundt i de voksnes systemer, og så hjælper det alligevel ikke noget. De kunne ligeså godt være blevet hjemme hos den mor, som de alligevel ikke havde, og faderen som ikke var en rigtig far.
De voksne er skuffede. Deres fine systemer virkede ikke. Hvad havde de mon overset? De prøver igen med et ’familienetværk’, hvor gud og hvermand skal delagtiggøres i barnets vel og vel. Det er ikke noget nyt. Faktisk er det kun overskriften der er det nye!
Men det er ikke det nye, som børnene savner. Det er det gamle. Dengang mor var mor, og far var far!

Bjørn Holmskjold

Originalerne er gået i stå
*Inden for den ældre etnografi har man et begreb der kaldes et reliktområde. Gyldendals røde beskriver det således: »Et område der har en høj frekvens af kulturelementer, især levn fra kulturer som tidligere har haft en større geografisk udbredelse; ligger ofte fjernt fra de områder hvorfra kulturelle innovationer udgår«. Et reliktområde kan også betegne et sted hvor et forældet sprogs former stadig trives. Relikter bliver ofte genstande for nostalgi a’ la »Se min søn, sådan nogen dimser havde vi også da jeg var barn, og her har de dem sågu stadigvæk«, eller »lyt engang, sønnike, her på egnen taler de præcis på samme måde som din salige oldemor gjorde«.
På Bådsmandstrædes kaserne i København ligger et sådant reliktområde, der er genstand for selvsamme nostalgi, der som al anden nostalgi ikke har noget med virkeligheden at gøre, men er en fælles drøm vi bilder hinanden ind, fordi fortiden nu engang er noget mere tryg end nutiden. Christiania har rekord i at omsætte innovationsområde til relikt. Selv da jeg havde min daglige gang i området for 15 år siden, var det forældet. Jeg sad med rødderne fra forstæderne på nemoland og røg fede, spillede flipper og hvis vi var i stand til at være originale, fortalte vi hinanden løgne om hvor godt et alternativ Christiania var i forhold til den uvirkelige virkelighed uden for kasernen (hvor vi alligevel valgte at hente vores burgere fra). Innovationsområderne kunne dengang som en nostalgisk gestus låne ’fristadens’ områder, som f.eks. den grå hal, til deres arrangementer, hvad enten det var en gryende teknokultur eller den danske hip hopkultur, men innovationsområderne lå som nu alle mulige andre steder end Christiania. Det endelige vidnesbyrd om tidens ubønhørlige gang var, da nationalmuseet med let rystende hånd fik fat i en vaskeægte pusherbod. Her burde det være åbenlyst for enhver, at drømmen og utopien havde udspillet sin rolle.
Problemet med Christiania er ikke, at de skæve eksistenser trives derude og at landets love ikke bliver overholdt. Det samme gør sig gældende i utallige andre randområder i København, såsom lorterenden, nokken, visse områder ved Sydhavnen og den nye skudehavn. Hvor jeg holder meget af de sidstnævnte områder for deres anarki og deres skjulte og mærkelige blandinger af livsformer og udtryk ( tag selv ud og kig ved området nede ved H.C. Ørstedsværket, eller tril med cyklen ud til slusen ved Sjællandsbroen), risler det mig koldt ned af ryggen, når jeg går rundt på Christiania, og ser de selv samme personer som for 15 år siden, sidde og ryge fede og fortælle hinanden historier om hvor originale de er.
Beboerne på Christiania har ret til at blive boende, men kulturen bør afvikles, således, at der bliver mulighed for, at stedet i en nær fremtid kan udvikle sig fra relikt til innovation. Det lyder som en utopi, men var det ikke det det hele handlede om?

Jonas Bruun
stud. mag. på nordisk filologi.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu