Læsetid: 9 min.

DEBAT

30. marts 2004


Terrormistanke
Den vidt udbredte mistanke om, at krigen mod terroren potentielt set er farligere end terrorismen selv, forekommer mig fuldkommen berettiget.

Richard Rorty, amerikansk filosof

Naturlov
Efter 11. marts fisker høgene i rørt vande.

Asger Albjerg, Helsingfors

Selskab
Går lange ture i min lejlighed
slår tæerne mod
alle de døde møbler
Aldrig ensom

Rolf Steensig

Uskadeligt med statsgaranti
Ifølge Ritzau har Anders Fogh Rasmussen udtalt: »Men jeg kan i hvert fald fastslå med sikkerhed, at den miljøpolitik, vi har ført, ikke har haft negativ betydning for fugle, frøer eller fisk.«
For det indre øre kører fortsættelsen: »Det er ikke noget, vi tror, det er noget, vi ved.«

Kim Øllgaard, Varde

Teaterløst
David Trads udtaler den 26. marts til Politiken, at »… teatret er det mindst væsentlige af de områder, der ligger under kulturen. Vi er ikke generelt imponerede over niveauet. Der er ikke så meget nybrud over det«.
Hvordan kan Trads udtale sig om det? Jeg ser vel et sted mellem 130 og 160 forestillinger om året. Der er fantastiske oplevelser at hente, kan jeg fortælle ham.
Senest så og hørte jeg forleden aften en utroligt smuk og spændende forestilling på Den Anden Opera. Det var nybrud, så det basker. Og i sidste uge og i forrige uge og i februar og januar og december…
Jeg ved ikke, hvad Trads ser af teater, men det kan vist ikke være ret meget. Trads kan ikke have set nogle af de fantastiske forestillinger, der har været spillet i løbet af sæsonen: Nøddeknækkeren på Aveny-T, Dødsdansen på Betty Nansen, Flugt og Antigone på Det Kongelige Teater, På Sporet på Århus Teater, Verdens Ende (af Astrid Saalbach) og Forbrydelse (af Peter Asmussen) på Husets Teater, Kunsten at dø på Kaleidoskop – ja, rækken er endeløs.
Skam dig! Og hvis det er din kulturredaktør, der har bildt dig det ind, så ser jeg at I søger efter en ny (annonce i Information), med begrundelsen: »Vi ønsker at løfte vores kulturdækning« – men den nye redaktør må altså ikke beskæftige sig med teater.

Litten Hansen
København K

Samuelsens sociale militarisme
Kære Anders Samuelsen. Du synes den 23. marts, at jeg tager fejl, når jeg siger, at EU er et asocialt projekt. EU giver jo økonomisk støtte til de mindre rige EU-lande, siger du.
Det er da fint, at der bliver overført penge til mindre rige lande. Men det er da bare mærkværdigt, at det skulle være nødvendigt at lave en udemokratisk og korrupt politisk union for at sende nogle penge af sted.
Du mener ligeledes, at EU har forbedret miljøet. Enhedslisten og undertegnede er af den stik modsatte opfattelse. Miljøpolitikken i EU er et udtryk for laveste fællesnævner, for eksempel har EU lige tvunget berigede fødevarer igennem i Danmark. Finger-
aftrykkene fra de multinationale selskaber og deres lobbygrupper er massivt til stede. Reglerne i EU’s indre marked forhindrer oven i købet de enkelte EU-landes parlamenter i at gå foran med højere miljøstandarder, fordi sådanne progressive skridt i EU bliver opfattet som en ’teknisk handelshindring’.
Du mener ligeledes, det er ’socialt’, når EU – i stedet for at styrke FN – opruster og opbygger en egen hær, der kan handle uden om FN. Det synes jeg siger mere om Det Radikale Venstres manglende anti-militarisme end om, at EU skulle være solidarisk og socialt.
Vi må jo bare konkludere, at ordet social i praktisk politik for Det Radikale Venstre betyder mindre demokrati, dårligere miljø og mere militarisme.

Rune Lund,
folketingskandidat, Enhedslisten

Venstrebeton eller løsninger?
Det lyder jo ganske flot, når Per Bregengaard fra Enhedslisten i et svar til mig 22. marts svinger den ideologiske fane højt og taler for, at skoler kan have alle de tosprogede, de ønsker og at folk kan flytte lige hvorhen, de vil. Men én ting er ideologi noget andet er praksis, og nogle gange må man altså tage utraditionelle midler i brug for at løse de problemer, som virkeligheden byder på. For det er et alvorligt problem, at der er skoler med næsten 100 procent tosprogede og boligområder med samme beboersammensætning. Det danske samfund deles op i dem udenfor og indenfor – hvor de velstillede flytter både bolig og børn væk fra ghettoerne.
Det har PB også mærket på egen krop, da han valgte at flytte sine børn fra den lokale folkeskole på Nørrebro til en privatskole. Det er forståeligt nok, at forældre reagerer sådan, når integrationen – bl.a. takket være PB’s laissez-faire-politik – er gået i vasken. Men det resulterer i en aflivning af den fælles folkeskole og en yderligere marginalisering af de socialt svageste. For det er et valg, der alene er forbeholdt de velstillede. Enhedslistens tilgang til integration er den samme tankegang som i partiet Venstre: frihed til at vælge – skole eller bolig – for dem der har råd.
Det er netop den udvikling – at overklassen har frihed til at placere deres børn i de gode skoler og bosætte sig i de gode kvarterer, mens de ressourcesvage må blive tilbage i folkeskolen og i ghettoen – SF forsøger at modvirke med vores nye integrationspolitik.

Malene Vestergård
Århus, medlem af SF’s
hovedbestyrelse

Rettelse
Foruden Knud Erik Serup var Peer Jacobsen, som er chefkonsulent og tilknyttet NIRAS Konsulenterne, skribent på kronikken om kommuner anno 2050, der blev bragt i går. Vi beklager, at det sidste navn var faldet ud.Red.

Kræft, agurker og økologi
23. marts skriver lektor Claus Heinberg her i bladet, at der er videnskabeligt dokumenteret forskel på saften fra øko-agurker og industri-agurker.
Bakterier hindres i at ændre deres arveegenskaber af økologisk – men ikke af industriel – agurkesaft. Desuden bliver både kaniner og kvæg mere frugtbare på øko-diæt end på almindeligt foder.
Mutationer – ændring af arveegenskaber – er kendt som vejen til kræft, så det er nærliggende at antage, at øko-grøntsager beskytter mennesker mod kræft. Dette er dog ikke endeligt bevist, men det kunne ret let afklares ved at sammenligne mennesker, der spiser økologisk med dem, der ikke gør. At få en sådan forskning i gang kræver formentlig et folkeligt pres.
Mit spørgsmål er derfor, om Information vil gøre emnet til et tema? Hvad siger Kræftens Bekæmpelse, hvad siger Sundhedsstyrelsen, hvad siger de politiske partier? Hvad siger alle vi andre?
Tør vi afvise sandsynligheden for at øko-grøntsager modvirker kræft?
Jeg vil ud at købe øko-grøntsager – inden de stiger i pris.

Arne Thomsen
pens. dyrlæge

Sandhed
I en bog fra 96 mener Anders Fogh at se ind bag ’det umiddelbart synlige’ og at ’hæve det middelalderlige mørke, som en masse overtro har indhyllet os i’. Det, der angiveligt er overtro, lader til at være ting som Keynes’
teorier og i det hele taget, hvad borgerlige plejer at kalde ’socialdemokratisme’.
Det sjove er, at Fogh ’spreder overtroens mørke’ ved at lyse op med noget, han lader fremstå som Sandheden. Sandheden er liberalistisk og udtrykkes af en person, Fogh opfindsomt nok har kaldt Vera. Det betyder på latin vist nok ’sandhed’. Men sproget er som bekendt guddommeligt: Det afslører enhver og hjælper til at se ind bag ’det umiddelbart synlige’.
I tilfældet her vil et vist kendskab til serbokroatisk hjælpe til at forstå naturen af de sandhedsteser, Fogh er enig med genier som George Bush og sandsigere som Verdensbanken om. På serbokroatisk betyder ’vera’ nemlig ... tro.

Uffe Andersen
Aabyhøj

Hvor længe endnu?
Dansk Folkeparti lægger op til udvisning af borgere – danske såvel som udenlandske statsborgere – alene på en mistanke om, at de er involveret i uønskede aktiviteter. Der er grund til at rette en tak til partiet for at have skåret ud i pap, at end ikke helt centrale retsprincipper står i vejen for partiets retspolitik. En politik, der faktisk kan opsummeres i tre ord: hensigten helliger midlet.
Det forlyder, at regeringspartiet SPD i Tyskland forsøger at indføre en tilsvarende udvisningsordning. Det skal dog understreges, at en diskussion af retspolitiske anliggender hérhjemme må forventes at tage afsæt i danske forhold. Det danske demokrati bygger således på det princip, at lovovertrædere dømmes efter deres handlinger, ikke deres holdninger.
Spørgsmålet er derfor, hvor længe Venstre og de Konservative kan leve med at indgå politiske aftaler med et parti, der ikke respekterer grundlæggende danske retsprincipper.

Carsten Skov Teisen
Blikkenslagervej 29

Peanuts og fadøl
Kære Jan Sonnergaard. Bare lige denne replik til dit svar 29. marts på mit læserbrev: Det er trist, at du aldrig har formået at bidrage til den litterære debat med andet end ignorante og brovtende slag i luften, men for satan hvor er det dog ynkeligt at se dig forsøge at lukke på munden på en kritiker (af helt tilfældigt også din sidste jammerlige bog) med den topsølle begrundelse, at han har læst op sammen med andre digtere og har undervist vordende digtere og plejer venskab med en digter, som han også kan finde på at læse op sammen med.
Dine fødder er blevet alt, alt for store til de dér spidse, sorte sko fra 1980’erne, Sonnyboy! Men jeg nægter som dig at falde tilbage i en forbitret og fornæret hængekøje. Jeg vil også for fremtiden sige ja tak til at undervise og læse op og skabe mig åndssvag for peanuts og fadøl, fordi jeg heldigvis ikke kan lade være.

Lars Bukdahl
kritiker på Weekendavisen

Følg Schröder
Den 20. marts efterlyser Christel Schaldemose mine forslag til, hvordan vi styrker væksten i Europa. Den 25. marts beskylder Einer Lyduch mig for ikke at ville gøre noget ved arbejdsløsheden. Begge argumenterer for, at de europæiske socialister har løsningen på de to problemer. Det er jeg uenig i.
Væksten skal skabes gennem liberale reformer og større økonomisk integration. Et eksempel på det første er den type arbejdsmarkedsreformer, som Gerhard Schröder netop har været drivkraften bag at gennemføre i Tyskland. Som bekendt har det kostet ham formandsposten i det tyske socialdemokrati. Men for mig tæller det som et stort plus for manden, som herved har været med til at skabe et bedre fundament for langt flere fremtidige arbejdspladser i Tyskland end nok så mange EU-milliarder i tvivlsomme infrastrukturprojekter kunne have gjort. Det skal vi have meget mere af, og det gælder også Tysklands to naboer Frankrig og Italien.
Problemet i Europa er, at både produkt, kapital og arbejdsmarkederne er så ufleksible, som de er. Den slags holder investeringerne væk. Baggrunden for den relativt højere vækst i USA skal jo netop findes i den fleksible amerikanske økonomi, som siden midt-1990’erne har leveret markant højere produktivitetsstigninger end den europæiske. Produktivitetsfremgang øger vækstpotentialet og tiltrækker private investeringer, og herved skabes en god og selvforstærkende cirkel.
En anden central faktor bag den amerikanske succes er størrelsen af det amerikanske marked. Et stort og integreret marked skaber et ideelt grundlag for vækst i en globaliseret økonomi. Hvis Europa ikke skal falde bagud i fremtiden, kan det ikke gå hurtigt nok med at gøre USA kunsten efter på det område. Serviceøkonomien står for 70 procent af den samlede produktion i Europa, og her er det indre marked knap nok begyndt slået igennem. Der er et enormt vækst-
potentiale at tage fat på.
Den socialistiske jobplan som både Schaldemose og Lyduch taler så varmt for, er jo i hovedsagen baseret på effekten af øgede offentlige udgifter, som skal kontrolleres af EU og finansieres gennem højere skatter og offentlig låntagning i medlemslandene. Og så vil man i øvrigt stække centralbankens uafhængighed. Som liberal går jeg tværtimod ind for at sænke skatten og styrke medlemslandenes, virksomhedernes og borgernes muligheder for at forme deres egen fremtid. Til gengæld er der grund til at bevare en stabil og uafhængigt fastsat pengepolitik.

Karin Riis-Jørgensen
medlem af Europaparlamentet for Venstre

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu