Læsetid: 7 min.

DEBAT

Debat
17. marts 2004


FC Frikadelia
*Såså Fristad
Nu fylder vi dig med fars
Ligeså stille
Så bager vi dig rigtig hårdt
Og SÅ
Når vi har tromlet grundigt
skal vi spille kødbold

Claus Ankersen

Normaliser Danmark
*Er det ikke smagsdommeri af værste skuffe, når regeringen vil ’normalisere’ Christiania? Hvorfor definerer vi ikke Christiania som normalen og normaliserer Danmark?

Rasmus Falbe-Hansen, Århus V

Fire and forget
*»Man kan jo altid ønske sig, at man havde udtrykt sig mere præcist«, udtaler Fogh (Berlingske Tidende, 10. marts) vedrørende sit skråsikre udsagn om de irakiske masseødelæggelsesvåben. Men dengang vidste Fogh bare, hvad vi andre ikke vidste. Med øget udrykningsstyrke vil det gå endnu hurtigere næste gang, så behøver hverken vi eller Fogh vide noget som helst.

Ole Kløcker, Kbh. V

Pengene ryger
*Ifølge en ny undersøgelse koster en 35-årig mandlig ryger livet igennem 500.000 kr. i sundhedsudgifter, mens hans kvindelige pendant endnu må lægge 50.000 kr. til – småpenge sammenlignet med de royale årspenge i millionklassen som landets største rygerske får overført.

Wilfried Schuhmacher, Gadstrup

Et asocialt projekt
*Anders Samuelsen skriver den 13.-14. marts, at han ikke forstår Enhedslisten og undertegnedes EU-modstand. EU er ifølge Samuelsen et solidarisk og socialt projekt, og han mener, at Enhedslisten med sin EU-modstand modarbejder sin egen politik.
Men mener Samuelsen virkelig at det er solidarisk, at EU konstant presser Den Tredje Verden for at få disse lande til at åbne deres markeder, mens EU selv har gigantiske toldmure? Eller er det solidarisk, at EU sammen med USA konstant arbejder for en internationalt handel, der ensidigt favoriserer store multinationale selskaber?
Mener Samuelsen, at EU er til gavn for miljøet, når EU presser berigede fødevarer og madsminke ned over de danske forbrugere?
Mener Samuelsen, at det kan være venstrefløjens projekt at støtte en grundlæggende udemokratisk konstruktion, hvor beslutninger tages i lukkede komitéer og hvor korruptionen blomstrer? Og hvordan er det lige det står til med EU som fredens projekt, når EU i dag er verdens næststørste våbeneksportør, og når den kommende EU-forfatning vil tvinge landene i EU til »gradvis at forbedre deres militære kapacitet« – altså at opruste?
Det er ikke fordi, at alt hvad EU laver er dårligt. Det er da for eksempel fint, at EU-Parlamentet kritiserer USA for opbevaringen af krigsfangerne på Guantánamo-basen. Ros for det. Men grundlæggende er EU et asocialt projekt.

Rune Lund,
Folketingskandidat
for Enhedslisten

Kan EU’s våbenhandel forsvares?
*Bent Kroghly (R) kritiserer i et læserbrev den 11. marts Folkebevægelsen mod EU’s helsidesannonce i Information den 6.-7. marts. Det er svært at forstå, hvorfor en radikal folketingskandidat vælger at skrive, som Bent Kroghly gør. Kroghly vælger udelukkende at begrunde, at EU er verdens næststørste våbeneksportør.
Kroghly kunne have argumenteret imod EU’s våbenhandel og EU’s våbenagentur, men tilsyneladende er alt fra unionen godt for Kroghly – også når det skader verden.
Viljen til at gå imod EU-beslutninger som skader den globale udvikling, mangler desværre alt for ofte i den officielle radikale linje. Det er derfor, at vi er mange radikale som støtter Folkebevægelsen mod EU i forbindelse med EU-parlamentsvalget den 13. juni.
Vi synes det er naturligt at sige »nej til EU og ja til verden« – for vi ønsker en verden uden EU’s toldunion, uden EU’s dumping af fødevarer i Afrika, uden EU’s våbenagentur, uden Euratom (der støtter a-kraft), uden EU’s over-
fiskeri i afrikanske farvande og uden at EU på et stigende antal områder udfører opgaver som bedre kunne løses gennem FN. Det burde Kroghly tænke over i stedet for at tale om ’demagogisk vås’. Hvis man ønsker at være kritisk og konstruktiv, må man også have en klar holdning til, hvornår grænsen er nået.
 
Ditte Staun
EP-kandidat for Folkebevægelsen mod EU  

Hvorfor vil SF i regering?
*SF vil med i en ny regering. Men man kan deltage i en regering som et gidsel. Og man kan deltage i en regering for at ændre samfundet. Det sidste forudsætter, at SF lægger op til en bred debat om de bæredygtige strukturreformer, SF vil kæmpe for i en alternativ regering. Og at SF – gerne sammen med andre – går i konkret dialog med den store del af befolkningen, der virkelig ønsker et alternativ til Fogh.
SF skal derfor allerede nu invitere til åbne seminarer, hvor alle kan deltage i debatten og planlægningen af de aktiviteter, der skal sikre en politisk forandring. Hvis SF udelukkende forlader sig på rent parlamentariske styrkeforhold, har SF tabt på forhånd. Kun hvis SF indgår i en omfattende folkelig mobilisering, kan en regering med SF åbne for perspektiver.
I det politiske program for en regering, der er i samklang med en folkelig mobilisering, er der – blandt mange andre – to spørgsmål, der må fokuseres på. Afvikling af arbejdsløsheden, så alle der ønsker det, kan få et job. Arbejdsmarkedet skal stilles til rådighed for menneskene – også for dem, der i dag er arbejdsløse og udstødte.
Sikring af den personlige frihed og stop for det statslige formynderi, Nyrup og Fog har udviklet.
Tvangsaktivering, den skandaløse starthjælp og statens feudale indblanding i hvem, folk gifter sig med, skal afskaffes.

Ole Thorbek
Solidarisk Alternativ (SOL)

Niveauet synker støt
*I er ved at gøre min engang seriøse avis til pjat.
Hvad skal jeg med chefredaktørens vaklen mellem at juble over USA og fordømme USA?
Per Marquard Otzen, Kyed, ’Hvad de dog siger’, og Butenko er væk. De mangler.
Underholdningsmusikken, livsstil og såkaldt sport er vildt opprioriteret. For kort tid siden var f.eks. en død cykelrytter stort opsat på forsiden. Hvor er jeres jugement med hensyn til væsentlighed henne?
Brede striber øverst på siderne med plads til godt skriveri er halvtomme, delvis fyldt ud med mere eller mindre tænksomme vitser.
I tirsdagsavisen 9. marts blev det bare for meget. Hvordan kan I bruge så megen plads til vås som ’Godt det stoppede’? Jeres prioritering af, hvad der er og ikke er egnet til at offentliggøres i den tynde avis, svigter.
Den ironiske tone, som på Information dyrkes til overmål, bliver stadig mere studentikos og stadig mere uigennemskuelig.
Kritik af folk, som I ikke kan lide (og ofte folk, jeg ikke kan lide) bringes i stigende grad med dårlig dokumentation, men med stadig mere ordrig perfiditet. Jeg ville elske at det blev gjort grundigt og præcist og med uomgængelig dokumentation.
Jeg frygter, at Information i stigende grad bliver en avis, man kan trække på skulderen ad.
Jeg undtager i ovenstående udtrykkelig det beundringsværdige arbejde med Irak-krigen og dens løgne og sagen om fangerne på Guantanamo-basen. Der er andet af høj kvalitet, men det skulle I kunne vurdere meget bedre end jeg. Og jeg håber, at I som fagfolk evner i tide at se, hvad vej det går.
For mig som læser synes det at gå den gale vej.

Tom W. Petersen
lektor
Frederiksberg 

Venstre i lommen på hr. Møller
*I Information den 12. marts fremlægger pressechef i Ven-stre Mikkel Faurholdt regnskaber for Venstre og for Socialdemokraterne i perioden 1989-2002. Deri er intet nyt. Det er velkendt, at VK-blokken og S-blokken med tilbehør nogenlunde vægter hinanden i økonomisk henseende.
Det, som jeg bad om, er størrelsen af de private donationer. Derfor en sidste gang til forståelse af bl. a. Venstres privatiserings-, bygge- og miljøpolitik på landsplan og i kommunerne:
Hvor mange penge har A.P. Møller, Danske Bank og Skandinavisk Tobakskompagni betalt til Venstre i perioden 1989-2002?
Hvor mange penge har Venstre i samme periode modtaget fra Dansk Industri, Dansk Byggeri (entreprenørerne) og Dansk Landbrug?

Lars Weiss,
folketingskandidat (S)

11-Madrid
*Uddrag af læserbreve om terrorbomberne i Madrid den 11. marts

*Bjarke Møller skriver i lederen den 15. marts »De 11 millioner, der manifesterede sig imod massakren i Madrid, har givet et terrortruet Europa et nyt håb. Lad os døbe den ’Ånden fra Madrid’… Ånden fra Madrid er et smukt eksempel på, at det sandelig gør en forskel, at hver enkelt er tilstede i mængden og råber ’Frihed’, når ydre fjender i et fanatisk had til demokratiet dræber mennesker.«
Forunderligt nok gav det ikke noget håb, at 90 procent af det spanske folk var imod krigen i Irak. Vi kunne demonstrere lige så mange, vi ville, og råbe ’Fred’, alt det vi ville. Det gav ikke noget håb om, at krigen kunne afværges, også selv om argumentet var, at terroren ville eskalere.

Birgit Horn
Gandrup

*På trods af at ETA tog afstand fra bomberne i Madrid, brugte Informations Bjarke Møller alligevel flere subjektive kilder som sandhedskilder til at fastholde mistanken mod ETA. Det er utilstedeligt ,at BJM ikke forholdt sig kritisk til Aznar-regeringens påstande. Aznar havde jo åbenlyst en interesse i at se bort fra Al Qaeda-sporet i hvert fald indtil efter valget.

Jesper Kiel
medlem af Internationalt Forums Baskerlandsgruppe

*Bjarke Møller skriver den 15. marts om ’den islamiske terrorisme’ og ’det islamiske spor’.
Hold lige fast i, at terrorangrebet i Madrid muligvis er islamistisk – islamisk er det under alle omstændigheder ikke.

Sune Porse Carlsen
København NV

*Som basker har jeg haft den fornemmelse, at man næsten skal undskylde at være basker. Som den baskiske Lehendakari og Josu Jon Imaz har sagt: »Det ville være en lettelse for alle baskere, hvis det viser sig at ETA
ikke står bag attantatet«.
Hvorfor skal det være sådan?
Information bidrager til det, med jeres farvede dækning af forholdene!

Jesus Pèrez Pueyo
Dronninglund

*Krigen i Irak og den efterfølgende besættelse er – bortset fra Israels okkupation af Vestbredden – utvivlsomt den faktor, som har bidraget mest til skabelsen af militante muslimske netværk.
Den nye leder i Spanien, Zapatero, har forstået dette og klart givet udtryk for, at de spanske tropper vil blive kaldt hjem snarest.
Det kan næppe rokke ved Foghs stædighed, men så burde Socialdemokratiet klart melde ud med, at vore styrker skal ud af Irak hurtigst muligt. Indtil nu har Lykketofts udtalelser været alt for lunkne.

Bjarne Gårdsvoll
Kbh. V.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her